Toyota Auris klar som stationcar

Også som stationcar har 2. generation af Toyota Auris fået skærpet profilen.

Når den nye Toyota Auris lanceres næste år, kommer den for første gang også som stationcar. Den praktiske udgave skal genskabe interessen for den oversete Auris.

En praktisk stationcar er umulig at komme udenom, hvis man vil vinde nordeuropæiske bilkøbere hjerter (og penge). Spørg bare Toyota. Verdens største bilproducent droppede stationcar-udgaven da Auris afløste den populære Corolla i 2007 – og betalte prisen: Hvor Corolla hang nogenlunde med populære biler som VW Golf, Ford Focus og Peugeot 308 i salgsstatistikkerne, skal man være meget diplomatisk for ikke at betegne første generation af Auris som et regulært salgs-flop.

Men Toyota har lært lektien. Når anden generation af Auris lanceres i begyndelsen af 2013, får den straks følgeskab af en stationcar. Netop i disse dage afsløres nyheden på biludstillingen i Paris. Her kan publikum se en familievenlig bil i et ganske skarptskåret design, der leder tankerne hen på rivaler som Honda Civic (fronten), Kia Ceed (profilen) og Hyundai i30 (bagenden).

Læs mere om den nye Toyota Auris her.

Toyota har i det hele taget et godt øje til familie-segmentet i 2013-programmet: Samtidig med afsløringen af stationcar-udgaven af Auris, viser japanerne en faceliftet udgave af MPV’en Verso i Paris.

Toyota Verso får et facelift i samme stil som den kommende Auris.

Fotos: UnitedPictures

[email protected]

 

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here