Skoda sætter lys på selerne

sikkerhedsselen

Skoda har taget patent på belyste beslag til sikkerhedsselerne, hvor lysets farve fortæller, om sikkerhedsselen er spændt.

Vi kender det alle: Man sidder i mørket og roder efter beslaget til sikkerhedsselen, mens chaufføren venter tålmodigt. Endelig finder man det, og alle hører det lille “klik”, der fortæller, at nu kan vi køre.

Skoda har i flere år tænkt i simple, men snusfornuftige og lavteknologiske løsninger under fællesbetegnelsen Simply Clever. Nu har tjekkerne taget patent på en simpel foranstaltning, der kan gøre det lettere at spænde sikkerhedsselen: Belyste beslag.

Når en person tager plads i sædet, registrerer en føler, at nu er sædet i brug, og selebeslaget lyser rødt. Når selen er spændt, skifter lyset til grøn og efter en tid til hvid.

Simply Clever – en både sikkerhedsmæssigt fornuftig og ganske lavpraktisk løsning. Opfindelsen kan ifølge tyske bilmagasiner opleves i den senest opdaterede udgave af Skoda Karoq.

Lys i selebeslagene er ikke en ny opfindelse – i 1986 var beslagene i Volvo 480 oplyst, det samme i Lexus LS 400 i 1997, og samme er også tidligere set i både Mercedes S-Klasse og Audi A6. Men aldrig tidligere på en måde, så man på lysets farve kan afgøre, om selen er korrekt spændt eller ej.

Flere smarte detaljer

Nævnt i flæng – og der er garanteret flere – kan peges på følgende Simply Clever-løsninger, der giver Skoda-ejeren merværdi og ekstra glæde over valget af bil:

Isskraberen på indersiden af tankdækslet – så man slipper for at fumle med og i værste fald knække sit sygesikringsbevis eller kreditkort, fordi man forud for årets første frostdag har glemt at få en isskraber lagt i handskerummet. Når den sidder i tankdækslet, er den altid i bilen.

Et låg, der bliver til en tragt til sprinklervæsken er et andet smart Skoda-påfund.

Paraplyen i bildøren – hvem har ikke prøvet i styrtregn at løbe fra bilen og blive plaskvåd, inden man når i tørvejr. Når den sidder i døren, er den altid lige ved hånden.

Lommelygten i bagagerummet – de fleste har sikkert prøvet at rode efter et eller andet i bagagerummet, hvor lys i bagagerummet-pæren slet ikke rækker – Simply Clever-løsningen er en altid opladet lommelygte fastgjort i en lille holder i lige inden for bagklappen. Altid ved hånden, altid opladet og altid på rette plads.

Tragten på sprinklerbeholderen – mon ikke de fleste har stået med en 5 liters dunk og pladret en masse sprinklervæske ud over motoren og bukserne, inden man får strålen rettet ind i åbningen til beholderen. Skoda-løsningen er et låg på sprinklerbeholderen, der – når man åbner – folder sig ud som en tragt. Træfsikkerheden bliver måske ikke 100 procent, men tæt på.

Lomme til mobiltelefonen på bagsiden af forsæderyglænet – en ekstra lomme ud over det store rum, hvor man kan stikke en iPad eller et tegneseriehæfte ned, til mobiltelefonen, så den ikke rutsjer rundt eller sidder svært tilgængeligt i bukselommen. Simply Clever.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here