EU-vending: Dropper forbud mod kulfiber i biler

kulfiber forbud

EU vil alligevel ikke forbyde brug af kulfiber i biler. EU anerkender, at det lette kulfiber kan reducere vægt og dermed CO2-udledning.

EU har foretaget en U-vending. Det planlagte forslag om forbud mod brug af kulfiber i biler fra 2029 er taget af bordet. Det skriver motor1.com. 

EU ville forbyde kulfiber, fordi det lette og stærke materiale kan forvandles til bittesmå partikler, der kan være skadelige ved indånding eller kontakt med huden. Desuden mente EU, at det ultrastærke materiale kunne ødelægge de maskiner, der adskiller og sorterer materialer, når udtjente biler hugges op.

I forslaget ville EU derfor karakterisere kulfiber som et ‘farligt materiale’ på linje med bly og kviksølv. Bilindustrien protesterede og argumenterede for, at et forbud ville bremse udviklingen af bedre og lettere biler.

Holder vægten nede

Kulfiber er lettere end aluminium men stærkere end stål og derfor velegnet til at gøre biler lettere. Især bilproducenter som Ferrari, McLaren og Lamborghini ville blive hårdt ramt af et forbud, fordi de laver biler, der udelukkende er bygget op omkring et kulfiberchassis.

Kulfiber bruges også i dyrere elbiler, hvor det kan reducere vægten af de ofte meget tunge elbiler.

I stedet for et forbud vil EU nu fokusere på at støtte forskning og udvikling af mere bæredygtige produktionsmetoder og genanvendelsesløsninger for materialer som kulfiber.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here