Jaguar Land Rover er stadig lammet efter cyberangreb

Jaguar Land Rover kan tidligst genstarte produktionen i oktober efter at være ramt af cyberangreb, der koster 40 millioner kroner om dagen.

Siden 1. september er der ikke blevet produceret en eneste Land Rover på fabrikken i England.

Her blev Jaguar Land Rovers fabrikker i England og Slovakiet ramt af et cyberangreb, der både lammede produktionen og virksomhedens IT-systemer. Her, mere end tre uger efter angrebet, er det fortsat ikke lykkedes at genstarte hverken produktion eller IT-systemer.

For få dage siden mente JLR-koncernen, at den kunne være i gang i 24. september, men den plan er nu ændret. Tidligere i dag udtalte en talsmand for Jaguar Land Rover, at man nu håber at genstarte produktionen 1. oktober.

Arbejder døgnet rundt

"Vi har truffet denne beslutning for at skabe klarhed i den kommende uge, hvor vi udarbejder en ny tidsplan for genstart af produktionen og fortsatte undersøgelser. Vores teams arbejder fortsat døgnet rundt sammen med eksperter i cybersikkerhed og myndighederne for at sikre, at vi kan starte igen på sikker og tryg vis," lyder det fra Jaguar Land Rover.

Angrebet ramte Jaguar Land Rover på den såkaldte ’ny nummerplade-dag’ i England, der traditionelt er blandt de travleste hos landets bilforhandlere.

40 millioner om dagen

Ud over den store salgsdag gik i vasken skønnes det, at cyberangrebet siden har kostet JLR mindst 40 millioner kroner om dagen.

Med udsigt til en fuld måneds stilstand, kommer Jaguar Land Rover omkring 25.000 biler bagud i produktionen.

Hertil kommer udfordringer for underleverandører, der ikke kan levere dele til JLR og derfor går glip af indtægter. Leverandørerne er i forvejen hårdt pressede, og flere eksperter anser det for sandsynligt, at cyberangrebet vil få flere leverandører til at gå konkurs.

Sagen er så alvorlig for Jaguar Land Rover og dermed store dele af britisk bilindustri, at den engelske regering overvejer at garantere medarbejdernes lønninger, mens JLR rydder op efter cyberangrebet, skriver Autocar. Stort set alle medarbejdere har været sendt hjem siden 1. september.

Kendt gruppe bag angreb

Hackergruppen ”Scattered Lapsus$ Hunters” har taget Ansvar for cyberangrebet på Jaguar Land Rover. Tidligere i år angreb gruppen stormagasins-kæden Marks & Spencer. Stormagasinet bruge syv uger på at rydde op efter angrebet, der angiveligt kostede kæden næsten tre milliarder kroner.

Det er uvist, hvad gruppen ønsker at opnå med angrebet på Jaguar Land Rover, og om der f.eks. er krævet løsepenge for at rulle angrebet på IT-systemerne tilbage.

  1. september udsendte gruppen en meddelelse om, at de havde opløst sig selv.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here