Medlemmer af Europa-Parlamentet vil have undersøgt, om kinesiske BYD’s biler udgør en sikkerhedsrisiko - og derfor skal udelukkes fra offentlige indkøb.
Kan moderne biler med alle deres kameraer og avanceret software også bruges til fjendtlig spionage?
Det spørgsmål vil 14 medlemmer af Europa-Parlamentet have EU-Kommissionen til at undersøge med særligt fokus på kinesiske BYD.
Ifølge Reuters ønsker politikerne en vurdering fra EU’s agentur for cybersikkerhed, der kan placere BYD på listen over leverandører med høj sikkerhedsrisiko. De spørger også, om mærket bør udelukkes fra offentlige indkøb, og om kinesiske biler skal nægtes adgang til strategisk vigtig infrastruktur som for eksempel militære anlæg.
Bekymret over kinesisk software
Moderne biler bruger kameraer, mikrofoner, positionsdata og internetforbindelser til alt fra navigation til førerassistenter og opdateringer. Bekymringen er, om teknologien kan misbruges til at indsamle følsomme oplysninger eller påvirke bilernes funktioner på afstand.
Sveriges nationale Kina-center fremhæver, at den slags sårbarheder principielt gælder alle opkoblede biler. Men for kinesiske bilproducenter som BYD får spørgsmålet også en sikkerhedspolitisk dimension på grund af forholdet mellem Kina og Vesten.
BYD afviser
Initiativet i Europa-Parlamentet ledes af franske François Kalfon. Han henviser blandt andet til Kinas efterretningslov fra 2017, der pålægger virksomheder at samarbejde med staten.
BYD afviser over for Reuters, at data i selskabets biler eller software kan tilgås på afstand fra Kina. Ifølge BYD har kunderne kontrol over deres data, og BYD Europe stiller dem ikke til rådighed for andre BYD-selskaber eller tredjeparter i Kina.
USA har allerede strammet op
I USA har myndighederne allerede vedtaget vidtgående begrænsninger for kinesisk og russisk teknologi i opkoblede biler.
Reglerne rammer blandt andet software til bilernes kommunikation med omverdenen og avanceret automatiseret kørsel. Softwarebegrænsningerne gælder fra modelår 2027, mens begrænsninger for bestemte kommunikationskomponenter følger fra modelår 2030.
Det amerikanske handelsministerium begrunder reglerne med, at teknologien kan give fremmede magter mulighed for at hente følsomme oplysninger og manipulere køretøjer på afstand. Reglerne omfatter også salg af nye opkoblede biler fra producenter under kinesisk eller russisk kontrol, selv hvis bilerne fremstilles i USA.
Konkret har det sendt kinesisk-ejede Polestar ud af USA: Fra årsskiftet må Polestar ikke længere sælge biler i USA. Mærket har taget beslutningen til efterretning, har opgivet at appellere og er i gang med et regulært ophørsudsalg.
I Storbritannien er kinesiske biler også allerede udelukket fra nogle af de mest følsomme militære anlæg.
Data sendes til Kina
I Skandinavien er det flere gange afsløret, at kinesiske biler faktisk sender data til Kina.
I Sverige undersøgte Vi Bilägare og IT-sikkerhedsstuderende fra KTH i Stockholm blandt andet en MG Marvel R. Bilen kommunikerede løbende med en kinesisk server tilhørende teknologiselskabet Tencent.
MG forklarede, at der var tale om tekniske logdata fra en fejlrapporteringstjeneste, og afviste, at oplysningerne indeholdt persondata. Undersøgerne kunne ikke kontrollere indholdet, fordi trafikken var krypteret. Ifølge MG blev den pågældende tjeneste fjernet i nyere software.
I Norge har sikkerhedsekspert Tor Indstøy og holdet bag projektet Lion Cage undersøgt en Nio ES8. Under en høring i det britiske parlament i juni bekræftede han, at en stor del af bilens datatrafik tidligere gik til en Tencent-server i Beijing. Efter en softwareændring går trafikken ifølge Indstøy nu i stedet til en server i Frankfurt.
Den norske trafikselskab Ruters undersøgelse af en kinesisk Yutong-bus har afsløret en anden kritisk sårbarhed: Producentens fjernadgang til opdateringer og fejlsøgning omfattede systemer til batteri og strømforsyning. I teorien kunne bussen derfor stoppes per fjernstyring.
Kinesiske biler er sikkerhedspolitik
EU-parlamentarikernes spørgsmål til kinesiske BYD viser, at moderne biler er rullende datacentre. Det gælder alle biler og rejser en lang række spørgsmål om privatliv og deling af data.
Men én ting er, hvis bilfirmaer kan overvåge hvor, hvornår og hvordan kunderne kører i deres biler. Noget helt andet er, hvis disse data deles med en stat som den kinesiske, der kan vælge at bruge dem i fjendtligt øjemed. Så bliver biler pludselig til sikkerhedspolitik - og det er dén vinkel, som EU-politikerne nu vil have belyst.
