Når farten falder til under 10 km/t, skal bilister på danske motorveje gøre plads til udrykningskøretøjer med samme udrykningskorridorer i hele landet.
Politi, brandfolk, reddere og ambulancepersonale skal kunne komme frem, når der sker en ulykke på motorvejen. Men når trafikken er tæt, kan det være svært at finde vej gennem køen.
Derfor bliver såkaldte udrykningskorridorer nu en fælles, national praksis på de danske motorveje.
Kører du i sporet længst til venstre, skal du trække til venstre. Alle andre skal trække til højre. På en motorvej med tre spor i samme retning skal bilerne i midtersporet altså også trække til højre. Så opstår der en fri passage mellem de to venstre spor.
Bilisterne skal danne en udrykningskorridor, så snart trafikken kører under 10 km/t eller står helt stille. På den måde er passagen klar, før de blå blink dukker op i bakspejlet.
”Når vi og de øvrige beredskaber bliver kaldt ud til en alvorlig hændelse, kan hvert minut have betydning. Men vi kan først hjælpe, når vi er nået frem, og det kan være svært, når bilerne holder tæt, og der ikke er plads. Her har vi rigtig gode erfaringer med, at bilisterne danner udrykningskorridorer. Derfor er det vigtigt for os at sige til bilisterne, at vi har brug for deres hjælp. I sidste ende kan det handle om liv eller død,” siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Rigspolitiet.
Hold afstand
Vejdirektoratet har flere gode råd til, hvordan man danner en udrykningskorridor: Sørg for at have plads til bilen foran, så du kan manøvrere. Kig i spejlene, og træk forsigtigt til siden. Bliv siddende i bilen, og hold passagen fri, indtil trafikken kommer op i fart igen.
Passagen mellem sporene giver udrykningskøretøjerne en vej gennem køen, hvor nødsporet er for smalt til en brandbil eller spærret af et køretøj, der er gået i stå. Når redningsfolkene kommer hurtigere frem, kan de også komme tidligere i gang med at rydde ulykkesstedet, så motorvejen kan åbne igen.
”Vi oplever næsten dagligt, hvordan selv en mindre ulykke kan skabe kilometerlange køer, især hvis den sker midt i myldretiden. Pludselig holder tusindvis af mennesker stille, og udrykningskøretøjerne skal kæmpe sig gennem trafikken. Det vigtigste er selvfølgelig, at hjælpen når frem til dem, der har brug for den. Men jo hurtigere redningsmandskabet kan gå i gang på ulykkesstedet, jo før kan vi også få genåbnet motorvejen, så alle kan komme videre,” siger Stine Bendsen, afdelingsleder for Vejdirektoratets Trafikcenter.
Fire ud af ti kender ikke metoden
Udrykningskorridorer bruges allerede flere steder i Danmark og i andre europæiske lande. Alligevel ved fire ud af ti bilister ikke, hvad en udrykningskorridor er, viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Vejdirektoratet. Derfor lancerer myndighederne nu en landsdækkende kampagne.
Ifølge Vejdirektoratet steg trafikken på de danske motorveje med 16 procent fra 2015 til 2025. I samme periode blev antallet af motorvejsulykker næsten fordoblet. Derfor er der brug for, at bilister får bedre viden om, hvordan man skaber udrykningskorridorer, når uheldet er ude.
Sådan gør du:
- Træk til venstre, hvis du kører i yderste venstre vognbane. Alle andre trækker til højre.
- Bliv i bilen.
- Hold korridoren åben, indtil trafikken kommer op i fart igen.
Fakta om udrykningskorridorer
- Udrykningskorridorer indføres i efteråret 2026 som fælles national praksis på danske motorveje.
- Metoden bruges allerede flere steder i Danmark og i en række andre europæiske lande.
- Nødsporet er ikke egnet til udrykningskørsel. Det kan blandt andet være spærret af havarerede køretøjer eller være for smalt til store redningskøretøjer.
- Den nationale implementering gennemføres i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne i Danmark.






