Fiat giver 10 års garanti

10 års garanti
I anledning af sit 120-års jubilæum udvides fabriksgarantien til 10 års garanti på alle modeller. Men der er et par men’er ved det gode tilbud.

Det plejer at være de asiatiske mærker, Kia med 7 år/150.000 km, Hyundai med 5 år uden kilometerbegrænsning og Mitsubishi med 5 år/100.000 km, der topper garantigivningen ved køb af nye bil. 

Men nu fejrer den danske Fiat-importør mærkets 120-års fødselsdag med 10 års garanti – 120 måneder – i stedet for de sædvanlige to år.

Der er dog lige et par men’er ved tilbuddet. For det første kræver den lange garanti, at du finansierer Fiat’en via FCA Capital Danmark, som er Fiats eget kreditselskab. (se eks. herunder.)

Derudover er der en kilometerbegrænsning på den 10-årige garanti på 100.000 kilometer – altså maks. 10.000 kilometers kørsel om året.

”Vi er stolte over at være en ægte italiensk bilproducent med fokus på design, innovative løsninger og høj kvalitet. Derfor giver i den anledning, hele 120 måneders garanti (10 år) på alle Fiat-modeller i forbindelse med finansiering,” lyder det i markedsføringen.

Garantiforlængelsen udvider Fiats to-årige fabriksgaranti, og dækker fra det tredje til og med det 10. år, eller maks. 100.000 km. Vejhjælp er dog ikke inkluderet i den forlængede periode.

Tilbuddet gælder til 30. september i år, oplyser Fiat.

FDM, som er bilisternes interesseorganisation, anser ikke to år for at være en tilstrækkelig tryg garanti.

Ifølge jurist i FDM, Michael Ern Nielsen, der for nylig har gennemgået nyvognsgarantier for de mest solgte bilmærker er FDMs krav til nyvognsgarantien mindst 3 år og 100.000 km.

Fakta: Finansieringseksempel: Fiat 500 Pop:

Udbetaling 0 kr. 1.499 kr./md.
Løbetid: 108 mdr.
Var. debitorrente: 3,45%
Åop: 5,92%
Kontantpris: 137.990 kr.
Sidste ydelse: 20.000 kr.
Samlet kreditbeløb: 147.591 kr.
Samlede kreditomk: 42.302 kr.
Samlet tilbagebetaling: 180.393 kr.

Finansiering via FCA Capital Danmark af Fiat 500 Pop. Inkl. 10 års fabriksgaranti/100.000 km. Betinget af kreditgodkendelse. Gælder t.o.m. 30.09.2019.

WLTP med standardudstyr: Forbrug v. bl. kørsel 16,4 km/l, co2-emission 141 g/km. Årlig ejerafg. 1.080 kr. 

Læs mere på fiat.dk

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here