I 2017 besluttede politikerne i Norge, at nybil-salget i 2025 udelukkende skulle bestå af elbiler. Landet er tæt på at nå i mål.
Politisk vilje og beslutsomhed kan føre meget med sig. Det er Norge et lysende eksempel på. Her besluttede politikerne i Stortinget for lidt over syv år siden, at man i 2025 vil have udryddet salget af benzin-og dieseldrevne biler. Den beslutning er konsekvent blevet fulgt til dørs, og næste år ventes stort set alle nye biler solgt i Norge at være elbiler.
I november i år var næsten 94 procent af alle nyindregistrerede biler i Norge elbiler, og det tal er steget støt år for år. Det seneste år med 12 procentpoint, viser statistik fra Opplysningsrådet for Veitrafikken.
Vilje og beslutsomhed gør det naturligvis ikke alene. Der skal penge til, mange penge. For den klimabevidste tankegang er forbundet med store omkostninger. Dér er nordmændene så privilegerede at have lommerne fulde af ‘sorte’ penge fra oliekilderne i Nordsøen, og de penge har – paradoksalt nok, kan man synes – været en kæmpe katalysator for landets grønne omstilling til elbiler.
Den i nogles øjne lidt for utopiske målsætning om 100 pct. elbiler i 2025 blev lanceret af daværende statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre. Stortinget formulerede målsætningen i sommeren 2017. ‘Jern Erna’, som er hendes kælenavn, stod i begyndelsen i spidsen for den, og nu er målsætningen altså en hårsbredde fra at være indfriet.
Det begyndte ved Vinter-OL i Lillehammer
Det er ikke nogen hemmelighed, at omstillingen til elbiler først og fremmest har kunnet finde sted takket være Norges indtægter på fossile brændstoffer. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg eksporterede nordmændene i 2023 ‘sorte’ brændsler for 108 milliarder dollar (knap 770 mia. kroner). Og de penge er i høj grad blevet brugt til den grønne finansiering.
I virkeligheden daterer Norges grønne tankegang sig tilbage til 1994. Her kørte 10 prototyper af den lille elbil PIV2 rundt ved De Olympiske Vinterlege i Lillehammer. PIV2 blev produceret af et norsk firma i Oslo-forstaden Bærum – chassiset blev i øvrigt bygget af Hydro Aluminium i Tønder.
Hvis ikke PIV2 siger nogen noget, så gør Think City måske. Det blev navnet, da det norske firmas finanser tørrede ud, og Ford købte butikken. Ford kæmpede efter finanskrisen i slutningen af 00’erne også med finanserne, og i 2013 lukkede amerikanerne ned for Think-eventyret.
Masser af gulerødder til elbilisterne
Men man kan hævde, at tankerne om elbiler i en vis grad var nærværende i Norge i 1990’erne. Så da elbilernes teknologi i 2010’erne med især fremkomsten af Tesla Model S tog fart, var nordmændene så småt sporet ind på omstillingen.
PIV2 var i 1994 og årene efter fritaget for registreringsafgifter, og det incitament – man kan også kalde det statsstøtte – blev videreført i 2010’erne. Tilsat andre ‘frynsegoder’ som f.eks. fritagelse for vejafgifter, gratis parkering og adgang til at køre i storbyernes busbaner.
Nordmændene har det seneste år ganske vist afviklet nogle af fordelene forbundet til elbiler. Siden 2023 har de dyreste elbiler været pålagt en vis procentdel i moms, men de vigtigste incitamenter består.
Infrastrukturen er i høj grad finansieret af oliepengene, og udbredelsen har nu bredt sig langt ud over Oslo og Bergen, hvor det hele begyndte. Selv på øgruppen Svalbard, halvvejs mellem Tromsø og Nordpolen, er der ladestationer skriver nyhedsbureauet Bloomberg. I nogle dele af Norge er 98 pct. af alle solgte biler i dag elektriske.
Fra at elbiler mest var interessant for de miljøbevidste og økonomisk velstående, finder elbilerne nu også vej til langt flere. Tilliden til teknologien vokser i takt med, at ladeinfrastrukturen udbygges, og hvor nordmændene tidligere beholdt en fossildrevet bil i husstanden for en sikkerheds skyld, er totredjedele af alle husstande ifølge Norsk Elbilforening i dag fuld-elektriske.
Opplysningsrådet for Veitrafikken har opgjort, at der i dag er 170 elbil-modeller til salg i Norge. Tesla Model Y og Model 3 fører suverænt salgsstatistikkerne foran modeller fra Volkswagen-koncernen. Kinesiske producenter som Xpeng, BYD og Nio maser sig ind og forventes at blive store spillere i Norges fortsatte grønne omstilling.
Af redaktionen
