USA’s præsident Trump har underskrevet endnu et dekret. Fra 3. april bliver biler importeret til USA pålagt straftold. EU og Canada reagerer.
25 procents straftold på alle virksomheder, der importerer biler til USA, træder i kraft allerede i næste uge. Det besluttede USA’s præsident, Donald Trump, onsdag aften amerikansk tid. Straftold på virksomheder, der for eksempel importerer komponenter til biler, er planlagt til at træde i kraft i maj.
Trumps straftold har været ventet. Hans begrundelse for at indføre den blev onsdag ledsaget med løfter om, at tiltagene vil betyde en “enorm vækst” for den amerikanske bilproduktion og øge antallet af job og investeringer.
Et direkte angreb
Reaktionen fra Canada kom omgående. Premierminister Mark Carney kalder ifølge nyhedsbureauet Reuters straftolden “et direkte angreb” på Canada og siger, at Canada er klar til at forsvare “vores arbejdere og virksomheder”. Det er især den planlagte straftold på bilkomponenter, der rammer Canada hårdt.
EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, truer også med gengældelse og beskriver straftold som “dårligt for virksomhederne, men endnu dårligere for forbrugerne, både i USA og EU”.
Japans premierminister, Shigeru Ishiba, har indtil videre sagt, at Japan vil “se på alle muligheder” i forhold til at svare igen på straftolden. Japan er verdens næststørste eksportør af biler.
I 2024 importerede USA cirka otte millioner biler til en værdi af i alt 240 milliarder dollar (1.660 mia. kroner). Flest importeres fra Mexico, dernæst Sydkorea, Japan, Canada og Tyskland.
Flere trusler fra Trump
Efter den canadiske udmelding røg Donald Trump til tasterne på sit eget sociale medie, Truth Social, og skruede op for volumen, som han plejer.
“Hvis EU og Canada arbejder sammen om at tilføre USA økonomisk skade, vil toldsatser i stor skala, langt større end planlagt, blive pålagt dem begge for at beskytte den bedste ven, som begge disse lande nogensinde har haft,” skriver Trump.
Blandt andre britiske BBC citerer analytikere for at sige, at toldkrigen først og fremmest risikerer at føre til mindre produktion af biler i USA. Og dyrere biler i USA. Det naturlige svar på straftolden vil være at øge priserne. Det vil øge inflationen og resultere i mindre velstand. I første omgang for USA, men også for USA’s handelspartnere.
Når straftolden på bilkomponenterne indføres i maj, vil det også gå ud over amerikanerne. At omlægge til egenproduktion af komponenter, som Trump ønsker, er ikke noget, man gør natten over. Det har blandt andre Ford og General Motors advaret om.
Kina er hovedfjenden
Trump vil med sin straftold øge amerikansk produktion, skabe arbejdspladser og vækst. Og straftolden skal først og fremmest ses som et middel til at ramme Kina. Kineserne betragtes som USA’s primære fjende, når det kommer til handelsunderskud.
At straftolden så rammer andre handelspartnere, er det, man kan kalde ‘collateral damage’, altså en uundgåelig følgevirkning.
I den nærmeste fremtid vil Trumps straftold ikke få voldsom betydning for europæerne, idet europæerne stort set ikke køber biler produceret i USA. Men da europæiske bilmærker eksporterer til USA og har produktion i USA og i Mexico, vil den økonomiske konsekvens forplante sig og kan med tiden også resultere i højere priser på biler i Europa.
Især Tyskland, men også andre bilproducerende europæiske lande, rammes af straftolden. Den europæiske bilindustri er i forvejen hårdt ramt af invasionen af statsstøttede kinesiske elbiler, højere energipriser og inflation samt truende CO2-bøder – der dog er blevet udsat.
Af redaktionen
