Kritik: Forbrugerne lader sig lokke af lav rente men glemmer de store etableringsomkostninger på billån, siger flere eksperter.
Bilforhandlerens billån, der umiddelbart lyder billigt, kan faktisk vise sig at være dyrt, advarer FDM og portalen Mybanker i Politiken.
Især lånene til de populære mikrobiler, der koster under 100.000 kroner, bør man holde øje med.
Bilforhandlerne tilbyder typisk en konkurrencedygtig rente på 3 procent eller lavere, men omkostningerne i forbindelse med etableringen af lånet kan være særdeles høje. 15.000 kroner for et lån på eksempelvis 80.000 er helt almindeligt. Og da de penge bliver lagt oven i lånet, så bliver lånets reelle rente, den såkaldte årlige omkostning i procent (ÅOP), ifølge avisen nærmere 10 procent.
Bilforhandlerne opfører sig som lånehajer,” siger direktør John Norden fra Mybanker til Politiken.
Forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen hos FDM er enig. Han mener, at kunderne lader sig lokke af den lave rente.
Mybankers direktør John Norden vurderer, at 70 procent af alle handlede nye minibiler bliver finansieret med lån formidlet af forhandlerne, fordi de etablerede banker har trukket sig ud af markedet. Allan Skytte Christensen har set stribevis af låneaftaler igennem, og den provision, som forhandleren tager for at formidle et lån til en minibil, svinger fra 3.000 til mere end 10.000 kroner.
Administrerende direktør i bilforhandlernes organisation AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, afviser kritikken:
”Prisen på et lån er en handelsvare,” fastslår han over for Politiken.
Bilforhandlernes praksis er ifølge Forbrugerombudsmanden ikke ulovlig.
”Folketinget har ikke sat nogen øvre grænse for, hvor store omkostninger der må lægges oven i et lån, så længe der er skiltet ordentligt med omkostningerne,” siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til avisen og oplyser, at det skal fremgå tydeligt, hvad ÅOP er.
Forbrugerombudsmanden har på det seneste vundet to sager mod finansieringsselskaber, som ikke skiltede ordenligt med ÅOP. De fik bøder på op til 100.000 kroner for at ’have tilsidesat deres oplysningspligt’.
Men det er vel blevet bedre med de to sager, der skabt præcedens for, at det ikke sker mere?
Er der noget nyt på denne front? Er problemet elimineret?