De ser godt ud, er rummelige og praktiske – men de populære crossover-biler savner klassisk køreglæde. Redaktør Jens Velling blogger om, hvorfor redaktionen ikke for alvor tænder på ’gadekryds’. 
Crossover-biler – altså biler, der kombinerer den praktiske og økonomiske hatchback eller stationcar med det rustikke look og den høje kørestilling fra en offroader – er den hurtigst voksende bilklasse i verden. Og det bliver kun vildere herhjemme – bare vent til crossover-udgaven af VW Up (billedet) rammer iPhone-generationen om et par år. Så vil antallet af bilkøbere, der vil ligne Indiana Jones på nye eventyr selv om de egentlig bare pendler på motorvejen, sætter ungerne af i institutionen eller fragter fire indkøbsposer hjem fra Føtex sikkert eksplodere.
Så jo, vi fatter godt konceptet: Op at sidde på den høje hest. Det giver godt udsyn over trafikken og en følelse af usårlighed. Ind- og udstigning foregår elegant og uden risiko for ømme rygstykker. Selv børnene klapper i omme på bagsædet, for nu kan de faktisk se ud af vinduerne og opleve en masse undervejs. Og mor og far har indgået et kompromis uden de store skænderier. Eller som livsstilseksperten og bilentusiasten Christian Grau så rammede beskrev det i et interview med hvilkenbil for nylig:
Vi søger familiebiler med udstråling. SUV-bølgen lærte os, at der ikke behøver at gå Berlingo eller stationcar i den, fordi man har børn. Den lærte os også, at det er dejligt at sidde højt med overblik over trafikken, og det er der mange, der er blevet næsten afhængige af. Udstråling og overblik får du i en crossover – tilmed til en pris, der ikke skræmmer hverken far eller mor væk.”
Fik vi nævnt, at i modsætning til de tidlige 00ers hæmningsløse våbenkapløb om at have villavejens største offroader, så er den moderne crossover en beskeden forhjulstrækker, der hverken sluger en masse brændstof eller kommer så langt ud i terrænet, at den knækker nakken på så meget som en mælkebøtte?
Så hvad er problemet, spurgte vi os selv her på redaktionen, efter at vi tre mand høj har prøvekørt næsten alt, hvad der køre og kravle inden for den eksplosivt voksende klasse af crossover-biler? Spørgsmålet opstod, fordi vi alle tre sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi er med til en fest, hvor alle de andre har det sjovere end os.
Jo, vi synes også Qashqai ser smart ud, at Dacia Duster giver dig attitude for alle discountkronerne og at en højbenet Peugeot 2008 er sjovere end den fantasiløse stationcarudgave af 208, som den sendte ud i mørket.
Vi har heller ikke haft decideret dårlige oplevelser bag rattet i ’gadekryds’ som Renault Captur, Honda CR-V, Mazda CX-5, Opel Mokka, Kia Sportage, Mini Countryman, Suzuki S-Cross eller Skoda Yeti. Tværtimod er vi gamle nok til at sætte pris på komforten ved at glide direkte ind på førersædet, skubbe IKEA-møblerne lige ind i lastrummet og i det hele taget føle os kaptajn-agtige i det hævede førersæde. Ja, flere af os har faktisk seriøst overvejet, om ikke det ville være det perfekte kompromis at vælge en crossover næste gang vores mere lavstammede hatchback eller stationcar skal skiftes ud.
Kodeordet her – eller problemet om man vil – er ’kompromis’. For efter at have grublet over, hvorfor ingen af os er lige så ubetinget begejstrede for crossover-bølgen som resten af verden tilsyneladende er, fandt vi frem til sagens kerne: En crossover er i sagens natur født som et kompromis – en bil, der vil være flere biltyper på én gang.
Al respekt for det – der er kommet meget godt ud af kompromisser gennem tiderne.
For langt de fleste bilejere er en crossover måske ikke engang et kompromis, men snarere et perfekt blandingsprodukt. Du ved, bilernes svar på Kærgården: Lige til at smøre på brødet, og så lever vi fint med, at det ikke smager nøjagtig som rigtigt smør. Tjek bare, hvad der står i danskernes køleskab – blandingsproduktet har fortrængt den ægte Lurpak hos langt de fleste af os.
Men selv om vi helst skriver om helt almindelige biler, er vi stadig bilentusiaster – vi kan simpelthen lide at køre bil og lige som en god kok med det samme smager forskel på Kærgården og Lurpak, så sanser vi øjeblikkeligt, at en Renault Clio ligger tættere på vejen end en Renault Captur, at en Honda Accord styrer skarpere end en Honda CR-V, lige som en Mazda 6 – så længe vi holder os på asfalten – på alle måder er en mere raffineret køreoplevelse end en Mazda CX-5.
Vi kalder det med et fortærsket udtryk ’køreglæde’ – og den savner vi altså konsekvent de sidste ti procent af, når bilerne rykker ti cm op i højden. Vi har med andre ord sådan en lidt feinschmecker-agtig reservation overfor en højbenet crossover på samme måde som køkkenchefen på Noma helt sikkert sværger til smør frem for det smørbare blandingsprodukt.
Kald det bare snobberi, hysteri eller det, der er værre. Vi har oprigtig respekt for biltypen og er helt på linje med Christian Grau, når han med samme halvreserverede begejstring beskriver en crossover som et kønsneutralt og acceptabelt alternativ til en Citroën Berlingo. Men har man først mærket – og værdsat – hvordan en lavbenet, velkørende hatchback eller stationcar kan placeres med kirurgisk præcision i en snæver kurve, er det bare en større bilmæssig tilfredsstillelse end samme manøvre i en højbenet, tungere og tyngdepunkts-udfordret crossover.
Redaktionens lille aversion mod det høje tyngdepunkt skal dog ikke snyde læserne for et overblik over markedets nyeste crossover-tilbud. Vi er nemlig gået grundigt til værks, inden vi fældende dom over biltypen. Derfor kan du herunder læse et væld af tests, blogs og nyheder om det nye sort inden for biler lige ny – den højbenede crossover. For god ordens skyld har vi også valgt vores favoritter i tre crossover-klasser. God fornøjelse – her er læsestof til mange feriedage endnu.
Kompakt: Renault Captur – massiv smæk for skillingen i disciplinerne stil, pladsudnyttelse og udstyr.
Mellemklasse: Nissan Qashqai – stærk pakke af vellykket design, fin finish og tårnhøj komfort.
Stor mellemklasse: Honda CR-V – en pionér blandt crossover modeller, der overbeviser med fine køregenskaber, enorm plads og en ny, vellykket 1,6 liters dieselmotor.
Læs mere her:
Test: Nissan Qashqai rammer plet igen
Test: Honda CR-V bedst med ny diesel
Test: Skoda Yeti – ikke spor afskyelig
Test: Kia Sportage – gadekryds med gode manerer
Test: Peugeot 3008 – højbenet løve med god bagdel
Test: Dacia Duster – livsstil til lavpris
Test: Suzuki S-Cross spiller på det sikre
Test: Peugeot 2008 giver livsstilen et lift
Test: Renault Captur har stilen i højsædet
Test: Opel Mokka handler mest om stil
Test: Mini Countryman er SUV-klassens gadedreng
Blog: Duster – hvor langt vil du gå for en ny bil?
Blog: Det svære valg – Peugeot 2008 eller Renault Captur?
Blog: Crossover historie – forsigtige Ford Fusion kom først
Blog: Er din næste bil en crossover?
Nyhed: Crossovers – bilkøbere vil have overblik og se seje ud
Super fin artikel, og to the point. I er bilentusiaster og der mangler crossover nogle køreegenskaber. Den indstilling skal I blive ved med at have, det er derfor vi læser jeres artikler, og sætter pris på dem 🙂
Jeg har i mange år kørt BMW, 530, 325 og så fået familie og har nu en C4 Grand Picasso og vil nu købe den nye Nissan X-trail, mit rationale er at jeg kun køre langt et par gange om året dvs. 85 pct. af tiden er ikke på små bjergveje men i byen, hvor det at sidde højt er en kæmpe fordel, har masser af børn, indkøb og brug for plads og der er crossover bulls eye 🙂
Hej Dan. Tak for indlægget. Dit rationale er meget let at følge og netop X-trail ser ud til at blive lidt af et ‘best buy’ i klassen for de større crossover-typer. Vi håber at kunne følge op med en test af Nissan X-trail meget snart. MVH Jens Velling, hvilkenbil.dk
Hej. Faldt over jeres fine side da jeg ledte efter materiale om crossovers og det har jeg da fået til fulde. Jeg kikker meget på Nissanen men har hørt den har problemer med auto gear kassen og de faktisk har måtte tage nogle biler retur fra ejere, hvor de ikke kunne udbedre fejl inden for 3 gange. Fejlen skulle bla være noget med stigende omdrejninger når bremsen aktiveres. Har I info om dette?
Hej Henrik. Det er alt sammen korrekt – den danske Nissan-importør har tilbudt at købe de berørte Nissan Qashqai med fejl på automatgearet tilbage. Så vidt vi er orienteret har det været umuligt at rette fejlen, der viser sig ved umotiveret stigende og faldende omdrejninger. Det har importøren altså valgt at handle på. Nissan Qashqai med manuelt gear har ingen problemer, så med mindre du vil have automatgear, kan du roligt købe en Qashqai. Vi mener fortsat, at den er blandt de bedste mellemstore crossovers på markedet nu, og intet tyder på, at Nissan normalt har flere fejl end andre bilmærker. Med venlig hilsen, Jens Velling, hvilkenbil.dk.