Egentlig er der bare tale om et facelift – men hvilken ét: Hvilkenbils Jens Velling er positivt overrasket over den ‘nye’ Corsa, der varsler bedre tider for Opel.
En ny bil i miniklassen er pr. definition en vigtig nyhed på det danske bilmarked – mest fordi du her ofte får meget for pengene, hvilket er afgørende for afgiftsplagede danske bilkøbere.
Blandt årets nyheder i miniklassen finder vi bl.a. Opel Corsa, der dog umiddelbart ikke fik undertegnede helt frem på stolekanten.
Sagen er, at den ‘nye’ Corsa reelt bare er en opdatering af den eksisterende model D, der kan dateres tilbage til 2006. Corsa E, som afløseren hedder med streng tysk logik, kører i bund og grund videre på en otte år gammel platform. Et faktum der understreger, at Opel i snart mange år har manglet penge fra sin amerikanske ejer General Motors til at udvikle ny teknologi.
Lidt synd for traditionsmærket fra Rüsselsheim. Og som om det ikke var ærgerligt nok, er Corsa D udviklet sammen med GM’s daværende italienske forlovede, Fiat, fra hvem den har arvet sin lidt skizofrene affjedringskomfort: Hverken Fiat Punto eller Opel Corsa har rigtig kunnet besluttet sig for, om de skulle være faste og sportslige eller bare bløde og ufokuserede.
Forventningerne til den ‘nye’ Corsa var med andre ord til at overskue, da redaktionen forleden fik nøglerne til Rüsselsheims måske vigtigste billet til bedre tider.
Nu har vi så trillet de første kilometer i Corsa E – og kan konstatere, at den på ingen måde lever op til fordommene om endnu et halvhjertet facelift med de sædvanlige nye lygter, lidt nypudset krom og ikke så meget andet. Selv om man har fået en klemme i nakken hos plastikkirurgen, kan man som bekendt godt være træt som en olding inden i.
Men Corsa E virker på ingen måde udkørt. Faktisk er den betydeligt mere veloplagt end den lige så friskpressede Skoda Fabia, vi testede for nylig. Ikke et ondt ord om Fabia: Det er en gennemført kompetent mini, men Corsa overrasker ved at være en klasse over på design, finish, køreegenskaber, komfort og ikke mindst mekanisk raffinement.
Faktisk er Corsa den hidtil mest positive overraskelse i bilåret 2015. Ret godt gået af en bil, der grundlæggende kan dateres tilbage til 2008.
Opel har fået det maksimale ud af de byggeklodser og sikkert stramme budget, som de har haft til rådighed. Designet med det mere maskuline underbid giver Corsa karakter. Fladtliggende for- og baglygter får den til at se bredere ud. Indvendig har kabinen fået et markant løft med lækre materialer og det ‘schwung’ i designet, der giver Corsa lækkerhedsfaktor, hvor Fabia har fået discountpræg. Samtidig er klassens vel nok bedste kørestilling bevaret – og det samme gælder bagsædepladsen, der kun fås bedre i den nye Hyundai i20 og søsterbilen Kia Rio.
Den slags forbedringer koster ikke alverden. Den pose penge som ingeniørerne i Rüsselsheim trods alt har fået, har de til gengæld brugt godt: Nye hjulophæng, affjedring og en fartafhængig servo gør underværker:
Corsa E er fortsat en komfortabel rejsekammerat, men styringen er blevet mere direkte, mens forhjulene bider fast i svingene som en sulten schäfer, der lukker kæberne om et saftigt kødben.
Og så det allerbedste: Den nye trecylindrede benzinmotor på blot 1,0 liter, der kan fås med enten 90 eller 115 hk. Med sit særlige trick i denne klasse – balanceakslen, der udjævner den trecylindrede konstruktions indbyggede problem med vibrationer – er den så kultiveret, stærk og omdrejningsvillig, at den faktisk vipper Fords ellers fremragende EcoBoost-motor af piedestalen som miniklassens bedste downsizede turbobenziner.
Det spiller bare – og gør Corsa til miniklassens overraskende comeback-kid. Når Opel kan få så meget ud af en gammel kending, glæder vi os til helt nye modeller fra Rüsselsheim. Der spores ægte fremskridt hos det tyske traditionsmærke: Opel er 153 år gammel, men virker friskere end længe set.
Læs også: Gammelt jern i nye biler
