SUV’ere og crossovere er det nye sort. Hvilkenbils Jens Velling har været mindre begejstret, men efter en tur i den nye BMW X1, forstår han bedre biltypens popularitet.
SUV, crossover, ‘gadekryds’, Hellerup-traktor, caféhjulstrækker… Kært barn har mange navne, og vi kan lige så godt vænne os til dem: De højbenede biler med offroader-look er den hurtigst voksende trend blandt bilkøbere over alt i verden. Også i Danmark, hvor modeller som Renault Captur, Nissan Qashqai og Citroën Cactus har en stor og voksende fanskare.
Som hardcore bilentusiast, der kan lide biler med sprøde køreegenskaber, men også ønsker at køre langt på literen og få maksimal værdi for mine skattebelastede og afgiftsplagede lønkroner, har jeg altid haft det lidt svært med biltypen. Især i midten af nullerne, hvor gigantiske ‘autosaurer’ som Audi Q7, Porsche Cayenne og VW Touareg – ofte på gule plader – blev det bogstaveligt talt største statussymbol, som man kunne flashe for den galoperende friværdi.
Nu kan smag altid diskuteres, men for undertegnede var de overdimensionerede biler med deres energislugende firehjulstræk, lastbil-store motorer og egoistiske rambuk-forhold til medtrafikanter det mest usmagelige (og især unødvendige) bling-bling, der nogensinde har kørt på de danske veje. Så da først en afgiftsomlægning og siden en finanskrise sendte de firehjulede kæmper ud i kulden, græd jeg tørre tårer…
Nu er de tilbage. Heldigvis i en lidt mere bæredygtig udgave. Især de små og citysmarte af slagsen som Renault Captur, Peugeot 2008 og Mazda CX-3 er bestemt ikke uden charme. Ja, selv en ny gigant som Volvo XC90 fører sig frem med stilrent skandinavisk design, motorer uden tørst i Kaptajn Haddock-klassen og sikkerhedsudstyr, der aktivt forsøger at undvige ellers prisgivne medtrafikanter som fodgængere og cyklister.
Altsammen såre sympatisk. Jeg køber også argumentet om, at det både er mere behageligt og elegant at stige ind i en SUV end ned i en klassisk personbil. Godt på plads bag rattet i en forhøjet SUV eller crossover har du også et bedre overblik over trafikken, hvilket både øger sikkerheden og giver indre ro – sådan a la: Ja ja, unge mand dernede i din sænkede Bimmer – ro på, vi når det nok – og er du så uforsigtig at køre ind i mig, bliver det værst for dig selv…
Alt det stod ret klart for mig efter en testuge i den nye BMW X1, der faldt sammen med nogle køreture i de klassiske alternativer, BMW 3-serie og den nye Audi A4.
Sidstnævnte traditionalister først: Fremragende køretøjer, ingen tvivl om det. Men også lidt konservative og gammeldags med deres særdeles lave siddeposition. Sammenlignet med en X1 har du en lidt sårbar fornemmelse af at sidde med bagdelen lige over asfalten. Fedt til trackday på Jyllands-Ringen, men ikke når du bare skal hen og handle i Netto.
Sagen er, at vi mere skal det sidste end det sjove på Jyllands-Ringen. Hvilket også forklarer et interessant fænomen blandt de familier jeg kender, hvor der står en BMW 3, Audi A4 eller Mercedes C-klasse i carporten: Mændene elsker dem og taler begejstret om køreegenskaberne, mens fruerne ryster på hovedet og alle som én kritiserer den ubekvemme lave kørestilling, der kun er i vejen til daglig, når bilturen handler om indkøb, pendling og børnetransport.
Jeg er som udgangspunkt på mændenes hold: Som bilentusiast indgår jeg gerne et kompromis eller to for en god køreoplevelse. Af samme grund er jeg altid lidt lunken, når jeg sætter mig op i en SUV eller crossover, for den høje siddeposition betyder også højt tyngdepunkt, og det spolerer ret konsekvent den helt skarpe køreoplevelse.
Her kommer BMW X1 ind i billedet. Den er også høj, højere og mere opret SUV-agtig end forgængeren og har endda droppet BMWs højt besungne baghjulstræk til fordel for forhjulstræk og tværstillet motor, fordi den står på platformen fra den lille Mini.
Tro mig, blandt hardcore BMW-fans nærmer det sig forræderi, men BMW får rigtigt meget ud af at rende os i traditionerne: Mere plads, lavere vægt og nogle – for SUV-klassen – nærmest atletiske køreegenskaber.
Bevares, en 3-serie styrer stadig skarpere, men holdt op mod X1’s bekvemme ind- og udstigning, fremragende udsyn og markant bedre plads og fleksibilitet, flytter X1 ved min opfattelse af SUV’er. Holdt op mod min families reelle behov, er den på mange måder et bedre valg end en 3-serie Touring.
Sådan, dér skrev jeg det sort på hvidt: En gammel SUV-skeptiker er ved at blive omvendt. Nu har jeg hverken råd til en ny 3-serie eller X1, men de bliver jo brugte engang, og til den tid vil jeg ikke længere afvise, at jeg måske vælger en høj, praktisk og forhjulstrukket X1 frem for den ultimative køremaskine med baghjulstræk og lavt tyngdepunkt…
Læs også:
Test: BMW X1 med højere ambitioner
