ADAC: Kan man stole på tyskerne?

Hvilkenbil’s redaktør, Jens Velling, blogger om den tyske ADAC-skandale, der underminerer troværdigheden af tyske crashtests og biltests. 

Skandale. Betegnelsen er svær at styre uden om efter afsløringen af, at den tyske bilklub ADAC har fusket med stemmetallene i deres årlige ‘Gelben Engel’ prisuddeling. Priserne er en slags Oscar-uddeling til årets bedste biler som ADAC afholder gennem en afstemning blandt ADACs næsten 19 millioner medlemmer.

I år vandt Tysklands egen VW Golf den prestigefyldte titel som ‘tyskernes favoritbil’. Eller gjorde VW nu også det?

Sagen er, at ADAC efter afsløringer i tysk presse måtte indrømme, at Golf i virkeligheden kun havde fået en tiendedel af de ‘afgivne’ 34.299 stemmer. Siden har skandalen udviklet sig til en ‘totalskade for ADAC’, som ADAC-præsident Peter Meyer rammende har udtrykt det. Skeletterne er så at sige væltet ud af bagagerummet med afsløringer af alt fra, at ADAC har pumpet stemmetallene op i årevis til at præsidenten talrige gange har benyttet ADACs egne redningshelikoptere til tjenesterejser. Vejhjælp og ambulanceflyvninger er nemlig også en del af ADACs omfattende forretning.

En anden er det populære bilmagasin Motorwelt, der med et oplag på næsten 14 mio. eksemplarer er Europas største magasin. ADAC udfører også crashtests af bl.a. biler i samarbejde med crashtestorganisationen Euro NCAP. Sammen med tests af nye biler og årlige publikationer over, hvilke biler der oftest har brug for hjælp fra ADACs kørende mekanikere – de såkaldt ‘gule engle’ – giver det ADAC markant indflydelse i bilverdenen – både blandt bilfabrikker og forbrugere.

Indtil nu har ADAC nemlig nydt høj troværdighed. Test af biler, dæk og autostole, bedømmelser af brugte bilers pålidelighed og et væld af crashtests udført af en ‘halvofficiel’ organisation med 19 millioner medlemmer i ryggen har givet ADAC slagkraft og indflydelse. Også i Danmark, hvor den tyske bilklub flittigt citeres for sine tests og undersøgelser.

Med skandalen sætter ADAC sin troværdighed over styr. For når man fusker med tallene ét sted, fifler man så også på resultaterne af f.eks. biltests og crashtests? Og er ADAC mere loyal mod den stærke tyske bilindustri end forbrugerne?

Berettiget eller ej – med sit snyd puster ADAC til den gamle diskussion om, hvorvidt man kan stole på tyske medier, når de bedømmer biler fra en industri, som Tyskland er dybt afhængig af? Er der måske en – unfair – grund til, at tyske biler næsten altid vinder over franske, japanske, koreanske, italienske og svenske konkurrenter i sammenlignende biltests? At det tyske dækmærke Continental som regel kåres som bedre end dæk fra franske Michelin, amerikanske Goodyear og japanske Bridgestone? At tyske bilmærker som regel har mindre brug for vejhjælp end biler fra andre lande? Og stort set altid slipper fra crashtests med topkarakterer?

Vi ved det ikke. Vi ønsker ikke at tro andet, end at tysk bilindustri faktisk er så dygtig, som den selv hævder. Men nu, hvor ADAC er afsløret som et foretagende, man ikke kan stole på, nager tvivlen – og det vil den gøre de næste mange gange den tyske bilklub kårer en bil, et dæk eller en autostol som særligt anbefalelsesværdig.

Og VW? De overvejer stadig, om de skal levere prisen til Golf som årets bedste nyhed retur. Vores råd til vægelsindede VW er, at få lagt så meget luft mellem Golf og ADAC som overhovedet muligt. Ellers risikerer VW at fremstå som aktiv deltager i en gammel og lyssky ‘klub’, hvor man gerne udnytter og vildleder forbrugerne i et samvittighedsløst forsøg på at få tysk bilindustri til at fremstå som noget særligt.

[email protected]