Danske kommuner uddelte sidste år 627.825 p-afgifter. Ifølge FDM er der tale om en ”belejlig måde” at tjene penge på bilisterne på.
P-vagterne i landets kommuner har travlt med bødeblokken. Sidste år udskrev og placerede de til sammen 627.825 p-afgifter under vinduesviskerne. Det er næsten 60.000 flere p-afgifter end i 2023, viser FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes p-indtægter.
Stigningen i p-afgifter er dog ikke et udtryk for, at danskerne er blevet mindre lovlydige, vurderer FDM.
"De rekordmange p-afgifter er et konkret udtryk for, at der mangler p-pladser, og at der er kamp om mulighederne for at parkere. Flere bliver ramt af udfordringen med manglende pladser, så nogle bilister i pressede situationer træffer et valg om at parkere ulovligt," siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Færre p-pladser
Det udsagn flugter med, at mange danske byer omlægger trafikken i bymidten for at give forrang til fodgængere og cyklister. Mange steder betyder det, at antallet af p-pladser reduceres eller helt sløjfes.
For kommunerne kan det være en anledning til at øge indtægterne på parkering. Tallene viser, at det er den vej, det går: I 2024 havde kommunerne en samlet bruttoindtægt fra parkering på 1.217.573.847 kroner. Dermed er kommunernes p-indtægter på 10 år steget 52 procent.
Af de godt 1,2 milliarder kroner kommer de 900 millioner kroner fra betalingsparkering, mens 317 millioner kommer fra p-afgifter.
”Belejlig indtægt”
Det er især Aarhus, Frederiksberg og ikke mindst Københavns kommune, som har haft store stigninger i indtægterne på betalingsparkering. Samlet blev seks ud af 10 parkeringskroner betalt af bilister i hovedstaden. Indtægterne er så store, at det vækker mistanke hos FDM om, at kommunerne arbejder med parkering som en fast indtægt til kommunen.
"Vi anerkender, at der i nogle kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering, men det skal ske for at regulere trafikadfærden og må ikke være for at sikre kommunerne et provenu. Men når man ser på alle de kommuner, der har indtægter på parkering, kan man få den mistanke, at det ikke kun er for at regulere trængslen på p-pladserne, men også for at få en belejlig indtægt, der bruges på noget, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre," siger Dennis Lange.
P-indtægter bør modregnes
FDM ser hellere, at flere kommuner får modregnet deres indtægter fra betalingsparkering i bloktilskuddet fra staten. I dag modregnes kun København og Frederiksberg. En modregning vil gøre det mindre motiverende for kommuner at indføre betalingsparkering af rent økonomiske grunde.
"Når kun to kommuner i dag får modregnet deres indtægter fra betalingsparkering, bør den nuværende grænse justeres. Det er for let for kommunerne at bruge betalingsparkering som indtægtskilde, og i de senere år har vi set flere eksempler på, at det økonomiske netop har været den reelle begrundelse ude i kommunerne. Pengene fra betalingsparkering bør derfor i højere grad gå i en statslig pulje, hvorfra kommunerne kan søge midler til at forbedre parkeringsforholdene for bilisterne," siger Dennis Lange.
Drop p-vagterne
FDM opfordrer i samme åndedrag kommunerne til at genoverveje, om det overhovedet er nødvendigt med betalingsparkering eller kontrol?
”Nogle kommuner udskriver få hundrede afgifter om året, og her må man spørge sig selv, om der overhovedet er et reelt problem med ulovlig parkering? Hvis ikke behovet for regulering og kontrol er til stede, så er der jo ingen grund til at genere bilisterne,” påpeger Dennis Lange.
