Hvilkenbil’s nyhedsredaktør, Henrik Hauthorn, blogger om fremtidens selvkørende biler. Vi, der elsker at køre bil, ved ikke rigtig, hvilket ben vi skal stå på…
De rykker tættere og tættere på, de selvkørende biler. Som for eksempel i Kolding for nylig, hvor en førerløs Hyundai Sonata proppet med sensorer og software selv tog en kortere tur fra banegården til et konferencecenter i byen. Og i december annoncerede Volvo, at man inden for få år slipper hele 100 selvkørende biler løs på 50 kilometer offentlige veje i og omkring Göteborg i verdens første pilotprojekt af sin art.
Vi har allerede set billederne på tv og på nettet af mennesker, som sidder bag rattet i en bil, der kører af sted helt på egen hånd – og de ser oven i købet glade ud…
Os glædesbilister, os der elsker at køre bil, ser til med fascination over de tekniske landvindinger men samtidig med spørgsmålet ‘hvorfor’ lurende i baghovedet; hvad skal det hele til for?
Det er jo skønt at køre bil! Hvorfor give rattet og glæden fra os? Nødigt til en ægtefælle, ven eller kollega og slet ikke til en ‘dum’ maskine. Vi vil da køre selv. For vi er jo faktisk nogen – ikke mindst her på hvilkenbil.dk – der får frigjort endorfiner blot ved tanken om at skulle køre bil.
Den lille lykkefølelse bobler allerede i blodet, når vi åbner bildøren, og smilet breder sig for alvor indvendigt, når vi mærker førersædet omslutte kroppen, starter motoren, hører den snurre, sætter i gear, drejer på rattet, træder på speederen og kører af sted – ud i det blå, uden særligt mål, hvis det skal være helt perfekt, med kontrol over tingene.
Ja, vi er faktisk nogen, der kan finde på at køre en omvej (som vi selvfølgelig overbeviser os selv om er en smutvej), hvis det er en vej med gode sving og lækker asfalt. En vej, hvor vi skal styre og skifte gear og mærke glæden ved samspillet mellem menneske og maskine.
For sådan nogle som os er det ikke let at se fornuften i selvkørende biler. De vil jo tage glæden fra os.
Men bare rolig; vi KAN se fornuften…når vi har sat os lidt ind i sagen og tænkt det hele lidt igennem.
For vi – glædesbilisterne – er jo også bare mennesker. Mennesker, der bliver trætte bag rattet, som bliver frustrerede over at sidde i kø på motorvejen, som har behov for – eller lyst til – at tjekke vores smartphone i bilen. Og her kommer den selvkørende bil os alle til hjælp. Den kører, mens vi kan tjekke mail, læse lidt, snakke i telefon eller bare slappe af – ja måske endda på sigt tage en lur eller ultimativt handle ind, mens bilen selv parkerer eller måske henter ungerne i skolen. Rare fremtidsudsigter egentlig. For så kan vi rigtig være friske til at køre, når der igen er plads og vejen er indbydende og udfordrende.
I bilindustrien – nogle producenter mere end andre – har man allerede integreret en række af de teknologier, der på sigt vil give os selvkørende biler. For eksempel den intelligente fartpilot, der selv holder afstand til den forankørende bil, teknik, der selv parkerer bilen, der selv holder øje med, om der er medtrafikanter i de blinde vinkler, der selv bremser, hvis en kollision – også med fodgængere og cyklister – truer, der advarer dig, hvis du er på vej til at skifte vognbane, der automatisk skifter mellem nær- og fjernlys osv.
Alt sammen teknologi, der forbedrer sikkerheden og nedbringer antallet af ulykker og dødsfald i trafikken. Så det kan kun gå for langsomt med at få videreudviklet og integreret disse teknologier i alle biler – ikke kun i de store og de dyre.
Vi er selvfølgelig klar, os der elsker at køre bil – klar til den selvkørende bil. Vi skal bare lige vænne os til tanken, ikk’… og i mellemtiden kan vi jo give os til at undersøge, hvor de fedeste veje, herhjemme og i verden, findes. Dem vi – helt friske og veludhvilede – selv vil nyde at styre, skifte gear og bremse på, når det passer os…. Så kom bare med de autonome. Vi er ikke længere bange!
Læs mere:
