Bilåret 2022/2023: Strøm, storpolitik og moralske skrupler

Redaktionen kigger tilbage på et vanvids-år – også i bilindustrien – og ind i krystalkuglen for et 2023, der kan blive endnu vildere.

Farvel 2022 – kom aldrig igen: Selv med et snævert syn kun på bilernes verden blev 2022 et annus horribilis. Ruslands overfald på Ukraine forstærkede en forsyningskrise sat i gang af corona, der gav lange leveringstider på nye biler og pressede priserne på både nye og brugte biler i vejret. Krigen giver tilmed anledning til både moralske og sikkerhedspolitiske overvejelser, der kan påvirke vores forhold til de firehjulede mange år frem i tiden. Jep, det kan godt være, du synes vi er lige lovlig langt fremme i køreskoene nu, men du læste først om det her på Hvilkenbil, og vi er sikre på, at det er et emne, som stadig flere bilkøbere kommer til at forholde sig til. Det vender vi tilbage til…

Goddag 2023 – du kan næsten kun blive bedre end din forgænger.

Årsskiftet er her, det er i sjælden grad velkomment og som altid en god anledning til at gøre status. Også på Hvilkenbil-redaktionen: Efter at have skoddet cigaren og kylet et par Treoer ned med den sidste sjat champagne, har vi derfor givet os selv en fast opgave i årets første artikel:

Kig i bakspejlet og fortæl om din største bil-oplevelse i 2022

Kig derefter indad og indvi læserne i dine mest ærlige bil-overvejelser

Afslut med at kigge ud af forruden mod det, som du rent bilmæssigt glæder dig til i 2023

Største bil-oplevelse i 2022

Morten Kjeldsen:

En lind strøm af elbiler er i årets løb kørt gennem testgaragen, og min elektriske skepsis blev om ikke udvisket så i hvert fald markant mindre i 2022. Den større velvilje skyldes ikke kun elbilerne, men i lige så høj grad udrulningen af infrastruktur. For når man ugentligt kører mellem hovedlandet og hovedstaden, gjorde især forårets åbning af Clever-lynladestationen ved Odense livet som elbil-storpendler væsentligt mere afslappet.

Blandt årets elbiler blev jeg voldsomt begejstret over Hyundai Ioniq 5, dens ladehastighed og værdi for pengene. Den og søsterbilen Kia EV6 er sammen med Tesla Model Y ubetinget blandt 2022’s bedste elbiler. Blot ærgerligt, at sydkoreanerne har så massive

leveringsvanskeligheder.

Når det kommer til bil-oplevelse, slog Polestar 2 dog benene væk under mig. Kombinationen af ikke-SUV, køredynamik og Volvo-kvalitet passer som hånd i kørehandske med det, jeg sætter pris på ved en bil.

En ganske særlig bil-oplevelse – årets værste – bliver jeg også nødt til at nævne, om ikke andet som en gentagelse af min advarsel til potentielle købere: Dacia Spring. Uden at tøve kan jeg fastslå, at aldrig i min tid som biljournalist har jeg betjent et så elendigt køretøj, og jeg tillader at citere mig selv fra testen: “Spring er simpelthen for sølle.”

Henrik Hauthorn:

Min bedste biloplevelse i det forgangne år – og fortsat – fik jeg på brugtvognsmarkedet til den beskedne pris af 19.000 kr. + et sæt nummerplader.

Til en efterårstur til det nordlige Italien for seks personer og lidt oppakning fandt jeg en godt brugt Ford S-Max TDCI årgang 2009 med syv sæder og ude foran en 2-liters motor med 140 hk og masser af trækkraft. Med 334.000 km på tælleren, ledsaget af en bortkommen servicebog og en lysende motorlampe, burde alle andre advarselslamper blinke, men efter et tjek af bremser og undervogn og et olieskift gik det sydover – selvfølgelig med det grønne forsikringsbevis i handskerummet. Men S-Max’en holdt til turen og kørte ovenikøbet fremragende og økonomisk – vigtigt med dieselpriser på 16 kr. på det tidspunkt. Passagererne hyggede sig på de justerbare bagsæder og nød den overdådige benplads.

Egentlig skulle bilen have været solgt hjemme igen, men jeg fandt et sæt næsten nye Conti vinterdæk på 17 tommer originale alufælge til 2.000 kr., så nu har Ford’en rundet 345.000 km og holder syn til november. Så må vi se på den revnede forrude og håndbremsen, der holdes trukket med en øldåse, til den tid…

Jens Velling:

BMW i4 fordi den som ingen andre biler anskueliggør både aktuelle udfordringer og landvindinger i bilindustrien lige nu – og gør det på både godt og ondt.

Det gode først: i4 er den rent elektriske udgave af 4-serien, og det gør den ultimative køremaskine til den ultimative komfort-oplevelse: Her er nærmest nul støj og affjedringen forvandler selv forsømte kommunalveje til noget, der minder om nylakerede bowlingbaner. Her er power som i en langt dyrere 340i, og så gør det mig glad, er i4 er et elegant alternativ til endnu en højbenet, energislugende og Lego-klods-designet SUV.

Dermed understreger i4, at der er for få kompakte, lave og – i mangel af bedre ord – almindelige elbiler på markedet. Der mangler også fortsat flere ladestandere, når du bevæger dig væk fra de største danske byer. Selv i en i4 med en reel rækkevidde på 400 km. Og sidst men ikke mindst er i4 et udtryk for, at BMW og mange andre bilmærker er kommet sent i gang med elbiler: Konkret er i4 ikke født som elbil, og det giver minusser som dårlig pladsudnyttelse, overvægt og mangel på nytænkning. En Tesla Model 3 fremstår simpelthen mere moderne, selv om den blev lanceret i 2017!

Største bil-overvejelse lige nu

Morten Kjeldsen:

Polestar 2 er jeg vild med, men hvor umuligt det end er at holde den moralske og (ja, jeg ved det godt) frelste fane højt, så tillader jeg mig altså at have et grundlæggende problem med biler fra Kina. Jeg ville virkelig skulle slå knuder på mig selv for at bruge et sekscifret beløb på et forbrugsgode fremstillet i verdens største diktatur. Også selvom teknikken er svensk, udviklingsafdelingen ligger i Göteborg og alt det der.

Problematikken omkring Kina er ikke ny, men de seneste års globale begivenheder med corona-pandemi, produktions- og leveringsvanskeligheder, Ruslands overfald på Ukraine og det fokus, der nu er på forsyningsafhængighed af forbryderstater har tydeliggjort, at der er noget større på spil:

Bør vi ikke i højere grad forsøge at gøre vores forbrugsmønstre til et spørgsmål om, hvilken samfundsmodel vi vil støtte? Vil vi støtte totalitære regimer, fordi vi kan få varerne billigere, eller fordi adgangen til råstoffer er nemmere dér? Eller vil vi støtte demokratiske retsstater, ytringsfrihed og menneskerettigheder og betale lidt flere penge for princippernes skyld?

Man kan som forbruger jo også stille sig spørgsmålet, om man virkelig vil støtte amerikaneren Elon Musk og købe en Tesla? Musk synes i den grad at have tabt sutten, så burde man også lægge afstand til ham?

Hvor vanskelig missionen som ansvarlig forbruger måtte være, synes jeg i hvert fald ikke, at man kan lade som ingenting. Vi skal tage diskussionen og ikke bare slå op i banen.

Henrik Hauthorn:

Som alle andre potentielle bilkøbere følger jeg markedet for nye elbiler tæt, men jeg må indrømme; jeg er der bare ikke endnu. Hverken med fornuften, økonomien eller følelserne.

Kald mig bare en gammeldags bagstræberisk ignorant, men set fra mit førersæde er elbilerne stadig alt for dyre – og oveni købet dyrere fra årsskiftet takket være øgede afgifter, der gearer de øgede produktionsomkostninger i en omskiftelig verdensorden. Det kan godt være, at elbiler er det nye sort i en grøn omstilling af bilparken, men jeg har ikke set lyset. Jeg synes elbiler er kedelige og tillader mig at hænge fast i fortidens begejstring for motorer, teknik og køredynamik lidt endnu. Men bevares; på sigt kommer der jo nok en elbil i carporten. I hvert fald hvis det står til min bedre – og fornuftige – halvdel.

Ind til da pudser jeg min grønne glorie med det faktum, at den mest miljøvenlige bil er en bil, der allerede er produceret. Elbilerne – ikke mindst batteriet – kræver enorme ressourcer at fremstille i form af knappe metaller som litium, kobolt, zink og nikkel. Sidstnævnte forefindes i øvrigt primært i Rusland. Så jeg tillader mig at se tiden an i en brugt bil et par år endnu.

Jens Velling:

Putins aggressionskrig mod Ukraine har på alle måder været en øjenåbner. Personligt har jeg det som Morten herover: Man kan ikke fordømme Putins krig uden at tage et standpunkt som forbruger og samtidig tænke kritisk over, hvilke andre lande vi ikke bør støtte. Lige nu vælter det ind i Europa med kinesiske bilmærker, og der kommer kun flere til. Isoleret betragtet har kineserne nået et højt niveau, og konkurrence er godt for forbrugerne. Men vil vi virkelig støtte et land, hvis værdier ligger så langt fra vores egne?

Det handler om svære begreber som moral, etik og sikkerhedspolitik. Men det kan også handle om noget så håndgribeligt som din privatøkonomi: Hvad sker der for eksempel med din kinesiske bil, hvis Kina angriber Taiwan og udløser samme harme og handelssanktioner som Putins krig mod Ukraine? Ophører importen? Kan du ikke få reservedele? Styrtdykker gensalgsværdien?

Det er spørgsmål, som vi mangler svar på – og som jeg ikke er den eneste, der kommer til at stille mig selv i 2023: Jeg kender mange, der allerede er gået i tænkeboks – både nuværende og potentielt kommende ejere af kinesiske biler.

Det glæder vi os mest til i 2023:

Morten Kjeldsen:

Hvis 2023 kan blive året, hvor vi får mulighed for at købe nogle mindre, europæiske elbiler til dansker-venlige priser, så bliver jeg seriøst glad. De biler mangler simpelthen i markedet.

Alle de der SUV-djævle, der ledsages af “for det er jo så praktisk og bekvemt, at man sidder højt”-argumenter, er jeg ved at være grundtræt af.

At de tilmed er store, tunge og høje og dermed skal flytte mere luft, gør det ikke bedre. Heller ikke når det pakkes ind i crossover-betegnelsen.

Så jeg tænker på elbiler i Cupra Born- og VW ID.3-størrelsen eller gerne mindre. Elektriske personbiler, altså hatchbacks, i Ford Fiesta- eller Ford Focus-størrelsen står øverst på min ønskeseddel for det kommende år. Og nej tak, på min ønskeseddel står ingen biler fra Kina.

Henrik Hauthorn:

Som du nok har gættet, skal vi også her kaste et blik i retning af de brugte biler.

Mine nytårs-briller er fokuseret på at finde en fantastisk køreoplevelse til omkring 100.000 kr. i det nye år. I takt med stigende brændstofpriser og ditto grønne afgifter, så er der en del forbrugere, der vender de lidt ældre luksusbiler ryggen. Og her tænker jeg ikke på opladningshybrider med en tre-fire år på bagen, selv om de ifølge Bilbasen.dk’s analyser også snart kan være ’so last year’, da brugtpriserne på disse allerede er under pres. Nej, i 2023 – og de kommende år – kan der være gode muligheder for at sikre sig en politisk ukorrekt limousine med V6 eller V8 motor ude foran, +250 hk, old school automatgear og alskens komfortudstyr ombord. Så længe det ikke er en dieselbil, er den grønne afgift faktisk spiselig.

Så hold øje med brugtbilpriserne i dette nichemarked – og begynd allerede nu at gøre dig gode venner med en lokal mekaniker, der faktisk kan lave biler, som man gjorde i gamle dage og ikke blot skifte dele ud.

Godt nytår på bilmarkedet – uanset i hvad retning, du går!

Jens Velling:

Elbiler, elbiler og elbiler. Og gerne flere af de kompakte, billige, lave og langtrækkende, tak.

Først og fremmest er omstillingen til elbiler nødvendig af hensyn til klimaet, og nu også for at frigøre os for russisk olie. Og selv om Henrik herover har ret i, at det giver god og grøn mening at køre allerede fremstillede forbrændingsmotor-biler helt ned til den rustne fælgkant, køber jeg ikke skeptikernes indvendinger. Udviklingen er jo kun lige begyndt. Forude venter mere bæredygtige batterier og endnu mere sol, vind og vand i elnettet.

Rent bilteknisk er jeg kæmpe-fan af elbiler. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan skifte min diesel-Skoda ud med en elbil. Farvel støj, vibrationer og partikler. Goddag komfort, enkelhed og renere samvittighed. Det bliver som at opnå en tilstand af zen på hjul.

Konkret ser jeg især frem til modeller som Hyundai Ioniq 6, Opel Astra-e og søsterbilen Peugeot e-308, Renault R5 e-Tech og VW ID.7 – også kendt som den ‘elektriske Passat’. De bliver billigere, mere elegante og især mere energieffektive end dagens dominerende SUV-typer. Eller mere moderne og sympatiske, om du vil…

Redaktionen ønsker alle et godt bil- og nytår!