Civic ligner et comeback for Honda

Designet råber drengerøv, men der gemmer sig en god køreoplevelse med plads til hele familien i den nye Honda Civic. Hvilkenbil’s Jens Velling gik fra skeptiker til fan i løbet af testugen. 

Dobbelt centerudstødning, to hækspoilere, skørtesæt, sorte fælge, falske luftindtag og et design, der sender hilsner til radar-usynlige ’stealth’ jagerfly…

Måske er jeg bare blevet for gammel til så meget fabriksmonteret T. Hansen bling-bling, men første møde med 10. oplag af Hondas ikoniske Civic var ikke kærlighed ved første blik. Jeg prøvede virkelig at støve min indre drengerøv af, men nej – armene forblev korslagte, hovedet drejede langsomt fra side og til side og ud af min mund undslap et vantro: Hvad sker der lige for dig, Honda-san?

Nå, man skal som bekendt aldrig skue hunden på hårene. Slet ikke en ærekær japaner fra et firma, der har noget at bevise. Ikke et ondt ord om Honda, men jeg synes, det har gået bedre for det, vi engang kaldte for japanernes BMW: Designet er efterhånden mere outreret end interessant, klassikeren Accord er gledet ud af markedet på vore breddegrader og verdens største motorproducent har stædigt nægtet at skrue turboladere på deres benzinmotorer, selv om alle konkurrenterne for længst har gjort det. Ikke at Honda laver dårlige biler, man har bare fornemmet lidt mental og teknisk metaltræthed hos mærket.

Historisk har Honda ofte været garant for velkørende og pålidelige biler med den der udefinérbare prik over i’et, der har fået mange til at nævne Honda i samme åndedrag som Alfa Romeo og BMW. Altså et mærke for den køreglade bilentusiast, der gerne skiller sig lidt ud fra mængden.

Og det skal jeg lige love for, at man gør i den nye Civic. Men glem lige designet et øjeblik og hop med inden for. Bag rattet fortsætter den aggressive stil ganske vist, men digital-instrumenteringen fungerer fint, og du skal ikke køre mange meter, før du mærker det: Civic er fuldstændig forandret.

Du sidder ikke længere oven på et højt placeret førersæde, men dybt nede fordi brændstoftanken ikke længere er placeret under gulvet. Rattet sidder som i en racerbil – tæt på og næsten lodret. Der er langt til pedalerne, så du kan strække benene og både føle dig godt tilpas og i tæt kontakt med mekanikken. At der så er langt op, når du skal op af sædet og ud af døren, er en anden sag – SUV-fans kan passende indstille læsningen her.

Køreoplevelsen minder faktisk om førnævnte BMW. Avancerede hjulophæng giver samme sprøde kombination af komfort og sport, som bayrerne mestrer til perfektion. Her sætter Civic virkelig konkurrenterne til vægs i Golf-klassen. Gearkasse og kobling spiller bare og de to nye turbobenzinmotorer – med Civic står Honda endelig på turbo-toget – placerer Honda der, hvor de næsten altid var engang: Ikke bare blandt de største motorproducenter, men også blandt de bedste.

Det er på landevejen, hvor man kan nyde mekanikken og køreegenskaberne, at man også begynder at forlige sig med designet.

Jovist ligner Civic noget fra The Fast & The Furious, men den har noget at have sit gejlede look i. Man bliver faktisk lidt dreng igen bag rattet af Civic. Humøret stiger, og man griner fjoget, når der er ’thumbs-up’ fra de hurtige fyre i deres pimpede Audier og BMWer. Gaderespekt er jo ikke noget, man er forvænt med i den snusfornuftige Golf-klasse…

Det fine er, at Honda ikke har glemt familien og den praktiske sans. OK, forgængerens ’magic seats’, der kunne vippe op som biografstole er ofret til fordel for finere hjulophæng og køreegenskaber. Men der er stadig god plads på bagsædet og bagagerummet er blandt klassens største. Hvis du altså undgår Sports-udgaven, hvor det store kælderrum er ofret til fordel for den brovtende center-dobbeltudstødning…

Så er vi tilbage ved designet. Jeg synes stadig, Civic får mig til at ligne en panikramt 50-årig funktionær, og det er ikke nødvendigvis et kønt syn. Nå, det er sikkert bare mig og det med alderen, og som bekendt er det de indre kvaliteter, der tæller. Dem har Civic masser af. Og dét i grad, så den fik mig til at smile flere gange i testugen. I min kørebog findes der ikke større anbefaling.

Læs også testen: Honda Civic er for entusiaster