Vi får slet ikke talt om de store udfordringer ved elbiler, mener Hvilkenbils Morten Kjeldsen – og giver selv et bud på de største af dem.
Hvor er de ansvarlige beslutningstagere, som tør kræve et øjebliks eller et årtis omtanke i debatten om elbiler? Inden vi bliver alt for uimodtagelige over for saglige argumenter i den ofte unuancerede hyldest af elbilernes velsignelser.
Jeg hører allerede læsere tage den helt dybe indånding. Men rolig nu: Jeg er helt med på, at vi skal tænke langt mere grønt, end vi hidtil har gjort. Og ja, jeg er med på, at elbiler bestemt kan være ét af mange midler, der skal til for at sikre kommende generationer en tålelig tilværelse på jorden.
Men lige nu synes det hele at dreje sig snævert om at overgå hinanden med udmeldinger om, hvor mange elbiler der bør køre rundt i Danmark i 2030. Politikerne på Christiansborg synes mere optaget af at score her-og-nu-point end af at bekymre sig om, hvordan verden – altså verden uden for vores lille andedam – ser ud om 20-30 år.
Ja, det kræver mod at sige “vent lige lidt”, og det er også rasende besværligt, når vi skal kigge ud over den navlepillende danske politik, hvor ønsket om genvalg tæller højere end ønsket om at forstå og formidle komplicerede sammenhænge. Og ikke mindst tage de komplicerede sammenhænge i betragtning.
Min opfordring lyder, at vi træder på bremsen, indtil vi er sikre på, at fremskaffelsen af de råstoffer og mineraler, der er nødvendige for at kunne producere elbilernes batterier, kan foregå på en forsvarlig måde.
Dét, som ingen taler om
Ingen – jeg hører dem i hvert fald ikke – kræver det lange lys tændt. Ingen, der rent faktisk kan beslutte noget, synes villige til at tage alle de faktorer i betragtning, der betyder noget, hvis elbilerne reelt skal være grønne fra vugge til grav, så vi med god og grøn samvittighed kan give kloden videre til vores børn og børnebørn.
Så lad os indlede med det, som ingen kan, vil eller tør tale om: Om den verden derude, hvor forudsætningerne for, at verdens befolkning i 2030 kan køre rundt i 30 millioner miljørigtigt fremstillede elbiler, begynder.
For der er store både miljømæssige, menneskelige og moralske problemer forbundet med at frembringe de ressourcer, der skal bruges.
Nikkel
Udfordringen er elbilens hjerte, batteriet. Til det kræves blandt andet nikkel – i en Tesla bruges omkring 30 kilo nikkel, og frem mod 2030 ventes verdensforbruget af nikkel at blive femdoblet. Udvindingen kræver meget vand, men over en tredjedel af klodens nikkel findes i områder med “høj” eller “ekstrem” knaphed på rent vand.
Oparbejdning af nikkel resulterer under nogle forhold i 90 ton udledt CO2 pr. ton produceret nikkel. En alternativ oparbejdning med brug af mindre vand men med mere brug af svovlsyre og ammoniak nedsætter CO2-belastningen men resulterer i store mængder syrerester og giftigt spildevand.
Størstedelen af verdens nikkel-produktionen finder sted i Indonesien og Filippinerne, hvor mineselskaberne anklages for massiv forurening.
Kobolt
Grundstoffet kobolt udgør 4-30 kilo af en elbils batteri og 5-20 gram af en mobiltelefons. Med den hast, som produktionen af elbiler i øjeblikket udvikler sig, vil der om ti år være brug for 37 gange mere kobolt.
Op mod 75 procent af dagens kobolt udvindes i den såkaldte Demokratiske Republik Congo, hvor den industrielle minedrift er skyld i omfattende miljøødelæggelser, undertrykkelse og korruption. 40.000 børn ned til seks-syv års-alderen arbejder med udvindingen af kobolt.
Lithium
En lille elbils batteri indeholder over 20 kilo lithium, en Tesla 50-70 kilo. De næste ti år vil bilbranchens behov for lithium være 20 gange større.
Over halvdelen af lithium-produktionen finder sted i et af verdens i forvejen tørreste områder i Argentina, Bolivia og Chile. Udvindingen kræver enorme vandressourcer – mindst en halv million liter vand pr. ton lithium. Ud over at øge manglen på ferskvand har produktionen betydet forurening af vandløb og søer.
Kina er verdens tredjestørste producent af lithium – kineserne udvinder det først og fremmest i Tibet med omfattende vandforurening og fiskedød som resultat.
Absurd sort samvittighed
Disse fakta leder frem til den nærliggende konklusion, som blandt mange andre understøttes af Congressional Research Service – den amerikanske kongres’ uvildige research- og analysekontor. I sommer konkluderede amerikanerne, at “elbiler kan være ansvarlige for en større effekt på menneskers sundhed og økosystemer end biler med forbrændingsmotor.”
Lad lige den synke ind.
Og det er vel at mærke fakta i 2020. Inden produktionen af elbiler øges massivt, og inden elbilernes batterier bliver større for at efterkomme bilisternes krav til længere rækkevidde.
Når man så tager i betragtning, at størstedelen af de tre førnævnte ingredienser i en elbils batteri udvindes i dele af verden, hvor bekymringen for miljøet og menneskets ve og vel fylder langt mindre end i de dele af verden, hvor elbilerne kommer til at køre rundt.
Hvilket jo gør det helt absurd – at den globale opvarmning primært skyldes Vesten, men det er befolkningerne i Afrika, Asien og Sydamerika, der kommer til at betale prisen, når vi i Vesten skal pudse vores “grønne” miljøglorier.
Mindst ti år
Men helt sort er det ikke. Til Weekendavisen sagde Per Kalvig fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – tidligere i år, at Jorden ikke er ved at løbe tør for de metaller og råstoffer til den grønne omstilling.
Men – og det er vigtigt – det vil tage mindst ti år at etablere de miner og forarbejdningsanlæg, der skal til for at imødekomme efterspørgslen. Særligt hvis produktion og udvinding skal foregå på en bæredygtig og etisk forsvarlig måde.
Så det er altså et spørgsmål om at træde på bremsen og få styr på de helt grundlæggende, globale problemer, inden vi i Vesten og i Danmark tonser ud over stepperne og med hovedet under armen kræver fuld fart på batteridrevne biler og død over forbrændingsmotoren.
Den forsvundne anstændighed
Med de uløste og sjældent nævnte globale udfordringer i debatten om elbiler burde ethvert politisk og folkeligt krav om en hovedkulds fremskyndet indfasning af elbiler – i særdeleshed i et lillebitte land som Danmark, men også i resten af Vesten – jo forstumme.
Hvis bare man har en smule anstændighed i behold. For hvordan kan vi være det bekendt under de forhold blindt at velsigne elbilernes nærmest Messias-lignende komme, når produktionen af batterier har så store menneskelige og miljømæssige omkostninger?
Jeg ved det ikke, men den type anstændighed besidder vi åbenbart ikke.
Forstummer gør debatten næppe. Snæversynet – hensynsløsheden? – synes at være blevet en politiker- og folkesygdom.
Vi burde skamme os, træde på bremsen og tænke os grundigt om.
De lavpraktiske nationale udfordringer
Netop fordi vi hovedkulds tonser derudaf, kan vi som forbrugere, som potentielle elbilister, samtidig med forfaldet derude hvor råstofferne udvindes, se frem til at skulle trækkes med de nationale, lavpraktiske problematikker.
Som ikke er løst i dag, og som jeg har en kraftig formodning om vil være udfordringer nogle år endnu. Trods alle de fine intentioner.
Med mindre – naturligvis – at vi som forbrugere venter en håndfuld år eller to med at anskaffe os en elbil.
Hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg venter med at anskaffe en. Både af hensyn til min egen samvittighed og af helt lavpraktiske hensyn – for jeg vil ikke være ringere stillet med en elbil end med min benzinbil. Hvis ikke det er nemt at gøre det rigtige, så gør jeg – og langt de fleste andre – det ikke.
For at ridse de vigtigste danske problematikker op: Der synes at være alt for få voksne og ansvarlige mennesker til stede i både Folketinget og EU, som har tilstrækkeligt mod til at kræve og støtte en massiv – altså virkelig massiv – udbygning af oplademulighederne; der er også kun spage røster om ens standarder for eksempelvis de stik, der skal bruges; og vi hører heller ikke meget til krav om roaming blandt udbyderne af opladning.
Elbilistens syv nødvendige overvejelser
Elbilisten er således beriget med en masse udfordringer, som det hedder på nudansk. Ikke problemer. Jeg kan nævne i hvert fald syv:
Har man et årligt kørselsbehov over 15.000 km, og har man behov for jævnligt at forlade motorvejsnettet, kan det være vanvittig besværligt at holde sin elbil kørende, som det er nu. Med det nuværende antal opladere til rådighed vil man nemmere kunne finde en forladt minkfarm end en offentlig ladestander. Undersøgelser viser, at hvis der i 2030 skal køre en million elbiler rundt i Danmark, skal antallet af ladestandere tidobles.
Alle offentlige standere med en ladeeffekt under 50 kW er stort set uinteressante, hvis man som elbilist gerne vil frem til sit bestemmelsessted i bare nogenlunde tempo. Mange af de prikker på udbydernes app’er, der angiver, at “her ligger en ladestander” er kun 11 kW-ladere. Altså “langsommelighedsladere”, og på farten kan man ikke bruge dem til en pind. Med mindre man både skal sove og spise, mens elbilen sutter strøm.
Skulle det langt væk fra det overordnede motorvejsnet lykkes at finde en forkølet 50 kW-ladestander i det fjerneste hjørne af Netto-parkeringspladsen, risikerer man at nå frem til en stander, der lige er blevet optaget af en anden elbilist. Eller måske er en af de der djævle, som stadig formaster sig til at køre rundt i en diesel- eller benzinbil, uforvarende kommet til at parkere på den plads, der er reserveret til elbiler.
Hvis man ikke har handskerummet fyldt op med ladebrikker til de forskellige udbydere, risikerer man tilmed at skulle køre endnu længere for at finde en ledig ladestander. Den manglende roamingaftale mellem udbyderne – eller endnu mere basalt: den manglende mulighed for at kunne betale for sin opladning med dankortet, kreditkort eller MobilePay svarer til, at man på den lokale OK-tankstation bliver oplyst, at man kun vil kunne tanke op, hvis man er medlem af Coop og desuden har husket at skaffe sig et OK-kort. Alle andre betalingsmidler virker ikke. Er det dumt? Ja, det er torskedumt og i hvert fald så forbruger-uvenligt, at det burde være strafbart.
Bor man i lejlighed, så glem alt om en elbil, med mindre ejer-, lejer- eller andelsforeningen vil være med til at bekoste en stander nede ved fortovskanten. Jamen, der er jo masser af offentlige ladestandere i de større byer, vil modargumentet lyde. Ja-ja, men mange af dem er sikkert optaget af elbilister, der bruger dem som parkeringspladser. Også selv om bilen er ladet helt op. Det er i hvert fald meget udbredt i Storkøbenhavn.
Bor man i hus, så vær opmærksom på, om husets nuværende ledningssystem er dimensioneret til at klare monteringen af en ladestander på matriklen. Der må heller ikke være for langt mellem eltavle og ladeboks. Mange skal påregne en ekstraudgift, der hurtigt løber op i 15.000-20.000 kr., før stikket kan sættes i elbilen hjemme i carporten. De problemer hører man sjældent om i lovprisningen af, hvor nemt det er at have en elbil.
Tjek elbyderens priser. Vær klar over opladningsbehov ude og hjemme, prøv at regne ud om det bedst kan betale sig at leje eller købe ladeboksen, om abonnement eller betaling efter forbrug er billigst. Det er en jungle derude, og generelt vil det nok bedst kunne betale sig at shoppe rundt mellem elselskaberne og hele tiden sørge for at købe strøm af den billigste leverandør.
Helt enig, og der er sådan set også et problem med kobber-ressourcerne…
Men løbet er kørt: EU har besluttet, at co2-udledningen fra elbiler er 0 gram. Hele industrien styrer efter lavere officiel CO2, og så er der højere avancer på elbiler, fordi staterne betaler en væsentlig del af prisen pt.
Desuden er der en række køre-fordele med mindre støj og mindre vedligeholdelse, som mange vil foretrække.
Hvad politikerne i DK mener, er totalt ligegyldigt for, hvilke biler, der vil være på markedet i EU alligevel.
Man lukker øjnene og satser på, at den teknologiske udvikling vil løse alle udfordringerne. Den teknologiske udvikling vil sørge for batterier, der belaster miljøet markant mindre, sørge for batterier, der altid holder +400.000 km, og vil sørge for lagring af grøn strøm i stor stil.
Og hvis det viser sig, at teknologien har løst næsten alle udfordringerne om 20 år, så er det jo også skønt:) det kan jo være, at hvis hele branchen omstiller sig, så sker der fremskridt, som ingen kan se for sig lige nu…
Overskriften siger alt…
En artikel uden visioner.
Ja mon ikke!
For år tilbage var der en der sagde, at det ikke længere ville være muligt at telefonere.
Hans påstand var: der er ikke kobber nok???
Der var såmænd også en der ‘personligt ville drikke al den olie der blev fundet i Nordsøen’.
Hold da kæft, da lærte jeg noget nyt, tror jeg venter en del år med elbil efter jeg har læst dette, tak for info.
Det var dog utroligt hvor ihærdigt I elbilskritikere kæmper for at sprede misinformationer. Så mange af dine påstande har du ledt efter med lys og lygte på nettet, for at de kan bekræfte dit buskab. Jeg kører selv en Tesla Model 3 SR+ (det lille batteri) og nedlægger et sted mellem 30.000-40.000 km årligt uden problem. Teslas ladestander-netværk er til gavn hvis man vil på længere roadtrips.(+400 km. ture)
Jeg bruger i øvrigt kun offentlige ladestandere enkelte dage om året, og det har slet ikke været besværligt. Det er lidt trættende at skulle lægge øre til hvor forfærdelig besværligt det er at leve med en elbil når forfatteren til artiklen tydeligvis ikke formår at forholde sig objektivt til emnet. Hvad er det for en kamp I prøver at vinde?
Tak, Palle – hvis du har tid og mulighed, så spred gerne klummen og hvilkenbil.dk i dit netværk.
God dag.
Bedste hilsener Morten
Palle. Prøv at læse de seneste indlæg før du endelig udskyder dit køb af en elbil.
Som beskrevet nedenfor, så har denne artikel problemer med fremstilling af fakta, og man skal altid være forsigtig med at tro alt hvad man læser.
Kære Debattør,
Jeg giver dig helt ret I at vi skal have det lange lys tændt, men jeg er til gengæld ikke enig med dig I at ingen taler behovet for mineraler til batteriproduktion. Udvinding, brug, indsamling og genanvendelse. Problematikken er et stort tema for os producenter af elektriske køretøjer og store lithium-holdige batterier. Vi indkøber selv ca 50 tons rå lithium-battericeller per år, og der er skrappe krav til dokumentation for gevindsamling og bortskaffelse. Ligesom med blyakkumulatorer til almindelige biler med forbrændingsmotor
Inde vi lige kommer igang med mine kommentarer skal vi lige have nogle fakta på plads.
1) Mængden af Lithium i et batteri til automotivt brug ligger imellem 0,015 og 0,04 kg per kWh, En Tesla med 100 kWh batterikapacitet bærer altså rundt 1,5 – 4 kg rå lithium, som kan genanvendes. Kilde: Researchgate.net, men tilgængeligt flere steder.
2) Mængden af nickel per kWh varierer rigtig meget fra batteritype til batteritype, men jeg tør godt påstå at det tal du nævner er alt for højt. Vi anvender f.eks Lithium Jern Phosphat, som stort set ikke indeholder nickel. her er lidt at få forstand af https://www.mckinsey.com/~/media/mckinsey/industries/metals%20and%20mining/our%20insights/lithium%20and%20cobalt%20a%20tale%20of%20two%20commodities/lithium-and-cobalt-a-tale-of-two-commodities.ashx
3) Kobolt er en knap resurse, og historien med indholdet igen varierende. Der er ikke Kobolt i jernphosphat lihtiumbatterier, men i NMC og NCA regner man med ca 4% af batteriets vægt. Noget under dit forslag – her lidt at læse ihttps://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC112285/jrc112285_cobalt.pdf
Det er rigtigt at der er problemer med at strukturere både udvinding, brug, genanvendelse og bortskaffelse af de nævnte materialer, men de nævnte kilder står ret alene med at konkludere at de ikke kan løses, og jeg er helt uenig med skribenten i at de ikke bliver løst. Og det er ihverfald helt forkert at emnet ikke diskuteres, og at verdens lande og producenterne ikke tager det alvorligt.
Vedrørende de mere muntre bemærkninger om ladning – ja! dem kender vi alle, og det er også rigtigt at der skal bygges meget infrastruktur, men det er lodret sludder at man ikke, med få undtagelser, kan få ladet sin elbil i Danmark på en måde så anvendeligheden af køretøjet tilfredsstillende. Der er ingen tekniske udfordringer med udbygningen og ingen manglende politiks vilje. Skribentens indlæg peger på relevante problemstillinger, men skyder helt forbi målet i sin konklusion. God aften
Der er et generelt problem i konsekvenserne ved råstof forbrug både når det gælder forsyningshorisont (hvor meget vi har tilbage) og udvendig. Man kan kunne ønske sig højere krav hertil blandt aftage, det vil sige producent og slutkunde, men også politisk.
Problemet er dog ikke unikt for elbiler, men gælder alle de produkter vi benytter, også brændstof biler.
Jeg tror det er sundt at skille problemerne ad, for at kunne analyser og løse dem på rette niveau.
Godt vi har købt en en model 3 inden jeg læste alt dette 👍
Har overhovedet ikke fortrudt vores valg om at få en elbil
Kan da godt forstå at en potentiel elbil køber vil kommer i tvivl hvis man læser hele denne lange bremsende artikel.
Man skulle tro noglefik penge for at bremse salget af elbiler.
Mange store virksomheder, oliebranchen, regeringen mm prøver også at bremse salget af elbiler. Der er jo ingen forretning i at sælge en elbil i længden.
På vores model 3 skal vi kun skifte bremsevæske hver Ca 3 år til en pris af 300 kr samt et pollenfilter som man selv må skifte efter behov.
Ingen udstødning der bliver utæt, ingen partikelfilter der stopper til, toppakninger der går, utæt dyser, defekt brændstofpumpe, køler utæt, tandrem / remstrammer der går i stykker, gearkasser, kobling der skal skiftes osv osv.
Godt med et sagligt indlæg mod el-biler. Alternativt kan vi med benzinbiler vente på at Teknologisk Institut færdiggører sine test og undersøgelser omkring biobrændsel til biler, der skulle kunne reducere Co2 udslippet med 70% i forhold til i dag!!!! Så hvad skal vi med el-biler i vores venten på alternative brændstoffer til den grønne fremtid. Især brintbilerne ventes af undertegnede med længsel.
Et indlæg er ikke sagligt blot fordi det er kritisk overfor elbiler. Men det lader til at elbilstvivlere blander de to ting grundigt sammen. Kik lidt på de indlæg der er kommet til denne artikel og læs op på det. Artiklens konklusioner er ikke for heldige. Jeg er enig i at der er muligheder i brint. Ørsted investerer store summer i udviklingen i disse år. De lavthængende frugter indenfor brint ligger i tung transport til lands og til vands. Bilfabrikkerne kigger ikke længere mod brint til fremdrift af personbiler. Der ligger batteridrevne biler nemmere for med deres fordele.
Synes at børne politikkerne i rød blok, skulle tvinges til at læse denne artikel, så kan de måske få øjnene op for hvad der sker i den virkelige verden. Desværre tror jeg det ikke, da det jo ikke passer ind i deres syn på virkeligheden. Dejlig at der er nogen der kan forklare, forhåbentlig selv de mest fantastiske miljø aktiviteter, at grøn omstilling har store konsekvenser hvis hovedet ikke er med. Virkelig god artikel.
Alf, har du fået læst kommentarerne til artiklen? Der er, som beskrevet, adskillige fejl i den. Hvis du altså ønsker fakta?
Har du selv en elbil, det har jeg og har slet ikke de problemer men du har måske læst i for mange år og har nu kun lyst til at fin tænke i stedet for at løse de udfordringer du har.
Med venlig hilsen
Poul Pedersen
Fantastisk læsning. Der bliver virkelig ridset nogle gode pointer op. Noget men endda også bør overveje er den cirkulære økonomi i bilindustrien. Altså hvor mange procent af bilen kan laves om til fyrfadslys og Macbooks, når dens levetid er ovre. Jeg kan hurtigt afsløre, at der er stor forskel på en Jeep af 98% stål og en Tesla med 400 kg batteri.
Denne artikel er bygget på misinformation. Tag ikke artiklen for gode varer, da den modsiger videnskaben og reel forskning.
Morten
Du har fuldstændig ret i din konklusion, alle politiker har viklet sig ind det her vi skal være grønne nu net. Uden at tænke over de mørke sider af produktionen af elbiler har, hvilke er en del og som mange mennesker i befolkningen ikke tænker over eller ikke sætter sig ind i, de tror blindt på det politikerne fortæller, uden at stille kritiske spørgsmål, de fleste burde jo vide at de metaller vi bruger i batterierne generelt bliver udvundet med stor negativ påvirkning af både mennesker og miljø, sjovt at denne tankegang forsvinder når det kommer til elbiler, hvor man skal bruge rigtigt meget af disse metaller. Det virker som om folk bare lukker øjnene, med det argument at hvis og når den ubehagelige sandhed komme frem, så peger de på politikerne og siger de sagde sådan og sådan og nævnte intet om er negative konsekvenser andre steder i verden, og wupti så har man vasket sine hænder… Går bare ikke i min optik, når der er så megen viden tilgængelig online om netop disse emner..
Du har et enkelt men altoverskyggende problem i denne fortælling. Alternativet er fossil brændstof. Transportsektoren er verdens største CO2 forurener. Viste du forøvrigt at kobolt bruges i olieraffinaderier så den får du heller ikke syndsforladelse for ved at køre fossil biler.
Næste generation af batterier er helt kobolt frie. Derudover findes Jern Phosphat batterier som er i de nyeste Tesla SR+ som jo hverken bruger Nikkel eller Kobolt.
Vi har ventet siden 70’erne. At gøre ingenting er desværre bare også et valg. Fremskridt kræver handling og udvikling kræver efterspørgsel. Køb en El bil og vælg evt en uden Kobolt og Nickel hvis det er en bekymring.
Besværlighederne du nævner er forøvrigt ikke et stort problem for de danskere der har adgang til en hjemmelader. I mange elbiler har kun behov for at lade ude hvis du skal køre mere end 300km. I dette tilfælde finder du en hurtiglader langs motorvejen.
Kære Morten Kjeldsen. Så din store udfordring er: skal du redde børnene i Congo og befolkningerne i fjerne egne af verden mod at du dagligt udsætter danske børn og voksne langs vejen for bl.a. ultrafine partikler fra din fossilbrænder? Ultrafine partikler ophobes i lungerne og forårsager hjerte/karsygdomme og for tidlig død. Når jeg transportere mine unger til børnehave ca. 1,5 km møder vi ca. 30-40 fossilbiler i hver retning. Nogle af dem ganske ildelugtende. Men det er åbenbart ikke det store dilemma for dig.
Du får i hvert fald ikke min syndsforladelse for den holdning.
Under de nuværende forhold viser livscyklusundersøgelser, at en elbil med mellemstort batteri og nogenlunde grøn strøm i batteriet samlet set er bedre for miljøet og klimaet allerede efter 40.000 km. At du evt. blot leaser din benzin/dieselbil i tre år ad gangen og måske kun får kørt 50.000 km i bilen ændrer ikke på regnestykket, da de fleste biler når at køre mindst 200.000 km, inden de skrottes.
Din beskrivelse af produktionen af batterier er et øjebliksbillede. Som andre skriver er udviklingen af mindre miljøbelastende batterier i en rivende udvikling. Hvorfor henviser du fx ikke til GM’s nye Ultium-batteri, som er billigere at producere, med en højere ydeevne og længere rækkevidde og med reduceret brug af alle de væmmelige grundstoffer.
Jeg har kørt elbil i fire måneder nu og det er lige præcis så problemfrit, som jeg havde håbet på. Med et relativt lille batteri på 38 kWh og en teoretisk rækkevidde på 270 km, hvilket reelt nok er 200 klarer jeg fint dagligdagsbehovet og en tur i sommerhus i ny og næ. Og så med en glidende kørsel med trinløst automatgear (1 gear) og mægtige 320 Nm til rådighed allerede ved 0 km/t, hvilket går, at jeg er hurtigere ude af lyskrydset ni ud af ti gange også selv om jeg bare kører i ‘eco-mode’. Opladning er slet ikke så bøvlet, som man skulle tro, og slet ikke, hvis man bor i eget hus, hvilket to tredjedele af danskerne gør. Man kan nemt google sig til, at det er billigst at leje sin ladeboks mod at betale 8000 kr. for opsætning. Ni ud af ti behøver ikke ekstra installation. Alle parcelhuse kan oplade en elbil uden problemser, hvis bare der er installeret en ladeboks. Elnettet i huset er kun et problem, hvis man lader med mormorlader. Hurtigladning er præcis lige så besværligt – eller nemt – som man gør det til. De fleste udbydere tilbyder app-løsninger eller sms-betaling – dvs. ikke noget med at man skal have en bunke ladebrikker liggende i bilen. Min elbil lader i øvrigt fra 20-80 pct. på ca. en halv time, også selv om det ikke er den nyeste batteriteknologi. Og om natten klares det på 6 timer derhjemme.
Hvis du for alvor vil pudse din egen glorie, burde du reducere din bilkørsel betragteligt – hvad enten det er benzin, diesel eller ren el – og i stedet skrue mere op for brug af kollektiv trafik, cykel eller gå-ben. Også når du bare lige skal ned til bageren søndag morgen.
Jeg er så enig med Jonas. Godt skrevet.
At gøre ingenting er det samme som at køre ud over kanten – på første klasse vel at bemærke.
Ja, det er rigtigt, at det går alt for stærkt. Specielt set i forhold til de helt nye forbrændingsmotorer. Jeg mener, at det er Mercedes, som har udviklet prototypen til 0 udledning da filtre opsamler udstødningen og motoren er optimeret til at køre på biodiesel som jo er udvundet at f.eks. raps. Det er også hele snakken om brændselsceller. Slår brændselsceller igennem, kan du glemme alt om at skulle lade din bil. Endelig er der jo det faktum, at lastbiler, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner etc. ikke har mulighed for effekt nok i elbils teknologien, som den ser ud i dag. De bruger simpelthen for meget “kraft” til, at et batteri rent fysisk er stort nok til at det kan være på køretøjet. Ja, der er forsøg i gang med elmodeller – det ved jeg godt, men det er ikke de store modeller.
https://ing.dk/artikel/elektrisk-dumper-bliver-verdens-stoerste-elkoeretoej-205590
Kære Morten Kjeldsen,
Ved du eksempelvis at ca. 6% af verdens kobolt-forbrug går til afsvovling af olie til benzin og (primært) diesel?
Dette – og svaret på mange andre af dine lettere absurde og forældede påstande – kan du finde på https://www.linkedin.com/pulse/eldrup-kommissionen-og-den-offentlige-debat-om-elbiler-klaus-kongsted/, hvor alt er dokumenteret med seriøse kilder, så vidt muligt førstehånds og videnskabelige.
Eksempelvis omkring kobolt, som er på vej helt ud af elbilsbatterier (i skarp modsætning til behovet til afsvovling af olie), og lithium-andelen som er kraftigt på vej ned. Og i øvrigt genbrugelig.
Mvh. Klaus K
Godt skrevet, indholdet er jo fossil-propaganda af allerværste skuffe anno 1994. Der er med ret stor sikkerhed ingen tænkende væsener, der tager et sådant bedaget partsindlæg alvorligt, heldigvis.