EU kræver pas til elbilers batterier

batteripriser

EU vil skærpe kravene til elbilers batterier for at sikre, at de bliver fremstillet etisk forsvarligt. Kravene skal gælde fra 2026.

Den vigtigste komponent i en elbil er batteriet, og mange vigtige overvejelser presser sig på:

Hvor kommer mineralerne og råstofferne til elbilers batterier fra – fra diktaturstater eller andre tvivlsomme nationer?

Hvordan udvindes de – med store miljøbelastninger til følge?

Hvem udvindes de af – af underbetalte arbejdere under slavelignende forhold, måske af børn?

Ansvarlige forbrugere i demokratiske lande vil gerne sikre sig, at den bil, de kører rundt i, er blevet til under ordentlige forhold. Med elbilernes fremmarch og fokus på udfordringerne forbundet med produktionen, besluttede EU derfor  i 2020 at opstille et sæt etiske spilleregler for batteriproduktion.

Fra vugge til grav

Det etiske kompas skal sikre, at man kan vinge alt af i hele fremstillingsprocessen af elbilers batterier – fra vugge til grav.

Et digitalt ID-certifikat, der dokumenterer batteriets “renhed” – populært beskrevet som et pas – er nu udarbejdet af Global Battery Alliance, og senest i forbindelse med World Economic Forum i Davos, Schweiz, blev et konkret forslag til certifikatet præsenteret.

Batteriernes pas skal indeholde al information om, hvordan og hvor råvarer, battericeller og batteripakke er kommet til verden og tilvirket. På den måde kan man følge batteriet i hele produktionskæden. Med kravene fra EU er bilfabrikkerne tvunget til at sikre sig, at de batterier, de bruger i elbiler – hvad enten batterier er fremstillet indenfor EU eller udenfor – er produceret på en miljømæssig og humant forsvarlig måde.

En række vanskeligheder kan man sagtens forestille sig, men man kan næppe være uenig i, at ideen er god.

EU-Kommissionen vil indføre batteri-passet 1. januar 2026.

[email protected]

1 COMMENT

  1. Hvorfor h… skal det kun gælde radiobiler? Hvad med alle dem som kører rundt på Putins gyldne dråber, skal de ikke vide hvilke økosystemer gazprom har ødelagt for at skaffe dem billig juice?

    Eller hvad med folk som køber brændevin til dytten? Skal de ikke have at vide hvilke fattige familier som ikke får noget at spise, får at de kan fræse ungerne til gymnastik?

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here