EU overvejer ekstreme miljøkrav til biler i 2025

miljøkrav

Kommende Euro 7 miljøkrav for nye biler kan blive så skrappe, at de reelt sætter en stopper for benzin- og dieselbiler. Allerede i 2025.

Den nuværende Euro 6d miljønorm for nye benzin- og dieselbilers diverse udledninger er så skrap, at flere bilfabrikker ikke kan leve op til kravene. Hvilket koster bilfabrikkerne bøder eller tvinger dem ud i kostbare krumspring.

Men set fra bilproducenternes side kan det snart blive værre. Meget værre.

Ifølge det tyske bilmagasin AutoBild og flere andre tyske medier overvejer EU at skærpe miljøkravene betragteligt med den kommende Euro 7 norm. Og dét i en grad, der reelt vil gøre det umuligt at sælge nye benzin- og dieselbiler. Og vi taler ikke fra 2030, som flere EU-lande nævner som en mulig ’slutdato’ for biler med forbrændingsmotorer. Euro 7 skal gælde fra 2025 – altså om blot fem år.

NOx-udledning skal halveres – mindst

En række eksperter i EU sidder lige nu og diskuterer, hvilke normer der skal gælde for bl.a. udledning af CO2 og de kræftfremkaldende NOx-partikler. Og ifølge AutoBilds oplysninger strammer eksperterne virkelig til. Her er en håndfuld eksempler:

Nye biler må kun udlede 30 mg NOx/km. I dag lyder grænseværdien for benzinbiler på 60 mg, mens dieselbiler må udlede 80 mg. Der er altså tale om mere end en halvering. Mindst. For EU arbejder også med et krav på blot 10 mg NOx/km.

Selve testen af bilernes udledning skal også skærpes betragteligt. I den såkaldte Real Driving Emissions test, hvor udledningerne testes under kørsel i ’virkeligheden’ i stedet for i et laboratorium, sker det i dag over en strækning på 16 km. Det betyder, at motoren når at blive nogenlunde driftsvarm. Efter den foreslåede Euro 7 norm, skal der testes over en strækning på blot fem km, der begynder med en koldstart. Reelt når motoren ikke at blive driftsvarm.

Derudover skal motoren leve op til de skærpede krav i op til 2.000 meters højde. Den nuværende grænse lyder på 700 m. Jo højere, desto sværere driftsbetingelser for en forbrændingsmotor. Euro 7 normen vil også kræve, at benzin- og dieselmotorer kan klare de skærpede krav efter 15 år eller 240.000 km. I dag er det tilsvarende krav 160.000 km.

Gælder også med tagboks og anhænger

EU-eksperterne sætter trumf på ved at kræve, at Euro 7-normen også skal overholdes, selv om bilen kører med tagboks, anhænger eller cykelholder.

Endelig bortfalder den nuværende måletolerance på 25-30 mg NOx/km. I realiteten betyder det, at bilproducenterne skal lave benzin- og dieselmotorer, der slet ikke udleder NOx. Ellers kan de ikke være sikre på at overholde kommende Euro 7 krav.

I bilindustrien ser man ikke overraskende de mulige krav i den kommende Euro 7-norm som en ’krigserklæring’ mod forbrændingsmotoren. Ifølge bilproducenternes egne ingeniører kan det simpelthen ikke lade sig gøre at udvikle benzin- og dieselmotorer, der kan leve op til de foreslåede miljøkrav.

”EU-kommissionen vil diktere, at biler i realiteten skal være fuldstændig emissionsfri uanset omstændigheder. Om det så er at køre med anhænger op ad et bjerg eller i langsom bytrafik. Det er teknisk umuligt – og det ved vi alle sammen godt,” lyder kritikken fra Hildegard Müller, chef for sammenslutningen af tyske bilproducenter, VDA.

Den holdning – at bilproducenterne umuligt kan leve op til EU’s miljøkrav – har vi hørt mange gange før. Omvendt kan skrappe miljøkrav vise sig at være en fordel for mange europæiske bilproducenter. I hvert fald de af dem, der hurtigt kan omstille en stor del af deres produktion til elbiler: Skrappe miljøkrav vil nemlig skabe et stort EU-marked for elbiler. Og hvis ikke tyske, franske, engelske og svenske bilfabrikker gør sig klar til dén omstilling, risikerer de at amerikanske – læs: Tesla – og kinesiske elbiler får en stor del af fremtidens europæiske bilmarked for sig selv.

[email protected]

8 Kommentarer

  1. Det taler vel meget godt ind i den virkelighed, som UK talte ind i i går med et fuldt stop for nye diesel og benzinbiler i UK fra 2030. Altså om ni år. Her er ventetiden halveret.
    Det er udmærket, og det der er nødvendigt. Sæt i gang.

  2. Men så få infrastrukturen til at fungere. Nu på 4. dagen er vores nærmeste ladestandere ude af funktion. Vi har én udbyder i vores by, ellers skal vi til nabobyerne.
    Da vi bor i lejlighed, er vi tvunget til at bruge offentlige ladestandere. Vi har valgt en ladehybrid- heldigt, men en nabos elbil må nu stå 1 km. væk, for at kunne blive opladet!
    Siden den nuværende regering er trådt til, har den kun investeret i to elbiler ud af knapt 1000 køretøjer??? – jeg forudser gigantiske problemer.

  3. Det er nu ikke så slemt med infrastrukturen som eb’s nationen vil lade os vide. Men ja, særligt elbilsejere i lejlighed kommer til at kræve mange flere ladestandere. Dem i egen bolig må klare det selv.

  4. Det er helt ude i hampen, hvordan vil man skaffe strøm til alle de el-biler? Hvad sker der, når batterierne er så gamle, at de skal udskiftes – det koster en bondegård, også når de skal skrottes.
    Så er der ikke sparet nogen co2 udledning. Tværtimod mener jeg.

  5. Lad os endelig producere millioner af flere elbiler. Grav mere litium og andre møgforurerende stoffer op af jorden og foruren nærområdet. Flere og større batteri. For søren hvor er vi miljøbevidste…

  6. Jeg tror personligt ikke, at der er regnet på omstillingen. Hvad er belastningen ved at bygge og opsætte en ladestander? Hvad kræves af gravearbejde / nye elkabler og ikke mindst et hav af transformatorstationer, når mange vælger elbilen? Hvad er den evt. merforurening ved at bygge elbilen (batteripakkerne), hvad er miljøbelastningen ved skrotning, hvor kommer elektriciteten fra? Hvis det skal være vindmøller eller solceller, der skal give strømmen til Europas bilpark, hvad er miljøbelastningen så ved produktion, opsætning, vedligehold og skrotning af disse anlæg? Jeg mener, at alt ovenstående skal lægges ind på den enkelte bil, og så er det spørgsmålet, om den ender som en A++ eller C altså omtrent som de benzin / dieselbiler vi har i dag? Jeg ved det ikke, men kunne rigtig godt tænke mig at nogle seriøse forskere / ingeniører regnede på dette og viste effekten af denne omstilling, for det kan jo være, at det er alletiders ide, men det kan også bare være politikersnak for stemmernes skyld, eller fordi de ikke ved bedre. Jeg vil mene, at der før er begået nogle enkelte fejl fra politikere / embedsmænd som andre har måttet betale for …. ja de dækker som regel ikke selv regningen for deres fejl, uanset det er mink eller udbytteskat eller noget helt tredje, der ikke lige har været gennemtænkt. Bortset fra det, er det så ikke i virkeligheden brint, der er den rigtige løsning til biler, busser, lastvogne osv.?

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here