Når asiatiske batteri-producenter etablerer fabrikker i Europa, stiller EU alt for få krav til vidensdeling, løn og arbejdsmiljø.
Få ting vil vi hellere end flytte kostbar og kompliceret produktion fra Asien til fabrikker i Europa. Det mindsker afhængigheden af især Kina, det reducerer transportomkostninger, og europæiske producenter kan ikke mindst tilegne sig vigtig viden. Samtidig øger det muligheden for at stille større krav til miljøbeskyttelse, arbejdsforhold og lønninger til de ansatte.
Men sådan går det ikke, når kinesiske og sydkoreanske fabrikker, der producerer batterier til elbiler, indgår samarbejdsaftaler med europæiske virksomheder og etablerer sig i EU-lande. En analyse fra interesseorganisationen Transport & Environment (T&E) viser, at der ikke stilles krav om, at den avancerede teknologi bliver delt med værtslandene. Krav til et ordentligt arbejdsmiljø og en anstændig løn til de ansatte er heller ikke emne. Miljøkrav til fabrikkernes udledning af skadelige stoffer under produktionen er der efter T&E’s vurdering også for få af.
Europa investerer milliarder
Fraværet af krav til de “fremmede” producenter eksisterer på trods af, at EU i mange tilfælde faktisk støtter de asiatiske virksomheder økonomisk for at få dem til at etablere sig i Europa.
Selvom Ungarn, Polen og EU har investeret 900 millioner euro (6,7 milliarder kroner) i kinesiske CATL’s etablering i Ungarn og i sydkoreanske LG Energy Solutions etablering i Polen, er investeringen ikke ledsaget af hverken krav til vidensdeling eller af miljø- og arbejdsmæssige krav.
I to andre EU-Kina-partnerskaber, kinesiske Gotion High Techs samarbejde med Volkswagen i Salzgitter, Tyskland, og Stellantis’ med kinesiske CATL i Zaragoza, Spanien, er fokus udelukkende på at opfylde de europæiske bilproducenters kortsigtede behov for batterier.
Markante lovbrud
Fabrikkerne i Ungarn og Polen er delvist finansieret af den europæiske genopretningsplan. Den største økonomiske hjælpepakke, som nogensinde er blevet finansieret i Europa. Frem til 2027 er der afsat et eksorbitant stort beløb til at genopbygge Europa efter coronakrisen for at gøre os grønnere, mere digitale og mere modstandsdygtige.
Begge fabrikker har brudt EU’s direktiver om forurening ved at overskride niveauet for udledning af NMP (N-Methylpyrrolidon). NMP er et giftigt og brandfarligt opløsningsmiddel, der bruges ved fabrikation af batteriers katoder.
I Ungarn bekymrer T&E’s eksperter sig desuden om utilstrækkelig kontrol med spildevand. Oveni de miljømæssige problemer påpeger T&E også arbejdsvilkår under EU-niveau på især kinesiske CATL’s fabrik i Ungarn.
I Tyskland, hvor Volkswagen har investeret 1,1 mia. euro (8,2 mia. kr.) i kinesiske Gotion High Tech og ejer lidt over 26 pct. af aktierne, fastslår T&E, at partnerskabet ikke involverer vidensudveksling. Fokus er udelukkende på at sikre produktion af litium-jern-fosfat-batterier (LFP).
I Spanien, hvor den spanske stat har investeret 300 mio. euro (2,2 mia. kr.) i Stellantis-CATL-fabrikken, bekræfter eksperter, at der heller ikke er aftalt noget om, at kineserne skal dele teknologisk viden med Stellantis.
Eksperter slår alarm
Cirka 90 procent af alle elbilers batterier bliver produceret i Asien. Eksperter advarer om, at Europa risikerer at blive reduceret til en samlefabrik. Ved ikke at stille krav er det en risikofyldt vej at fortsætte. Særligt i en tid med alvorlige sikkerhedspolitiske og økonomiske udfordringer, mener eksperterne, der kalder på en fælles EU-plan.
Ved etableringen af de nævnte asiatisk-europæiske partnerskaber blev vidensdeling ganske vist præsenteret som en del af aftalerne. Men det sker altså ikke i virkeligheden.
“EU-landene skal sikre miljø- og arbejdsbetingelser, og EU-Kommissionen skal bruge alle muligheder til at kræve deling af intellektuel viden”, siger Julia Poliscanova, som er T&E’s Senior Director for Vehicles & Emobility.
Af redaktionen
