Efter 115 år er den nye Fiat-Chrysler koncern ikke længere officielt et italiensk selskab. Nu er det hollandsk-engelsk-amerikansk – målet er at øge salget 60 pct. frem mod 2018.
Fabbrica Italiana di Automobili Torino – bedre kendt som Fiat – er ikke længere italiensk. Efter fusionen med amerikanske Chrysler og skabelsen af den multinationale Fiat Chrysler Automobiles koncern, er det nye selskab faktisk så globalt, som det kan blive: Lovmæssigt er det registreret som hjemmehørende i Holland, hovedkontoret placeres i England, mens koncernen er noteret på den amerikanske børs i New York.
Der er mange grunde til, at den engang så stolte industrination Italien har måttet sige ’ciao’ til hæderkronede Fiat. Den korte version er, at det politiske klima har været gift for Fiat gennem mere end 10 år. Europa lider stadig under efterdønningerne af mange års finanskrise, og hjemme i Italien har regeringsledere som Silvio Berlusconi aldrig været i nærheden af at trække Italien ud af en lige så dyb og vedvarende stagnation.
For et mærke som Fiat, der historisk har været dybt afhængig af hjemmemarkedet og andre kriseramte sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien, Portugal og Grækenland, har det ramt særligt hårdt. Noget måtte gøres – og man må lade Fiat-boss Sergio Marchionne, at han har været anderledes handlekraftig end de skiftede italienske regeringer.
Fusionen – eller rettere Fiats overtagelse af amerikanske Chrysler – er Marchionnes værk. At Fiat ikke længere er italiensk, men global, er også en del af den masterplan, han har arbejdet på i næsten 10 år. Sergio Marchionne, der er kendt som en arbejdshest, der nærmest bogstaveligt talt arbejder i døgndrift, erkendte nemlig for lang tid siden, at Fiat ikke kunne overleve på sin ellers så ikoniske italienske oprindelse.
I et bilmarked, hvor kun de største overlever, ønsker Marchionne at erobre nyt land. Især de helt store markeder som USA, Kina, og Sydamerika. Det er i det lys, at man skal se Fiats indtræden i Fiat-Chrysler Automobiles – og efterfølgende udtræden af Italien. Hjemmemarkedet er simpelthen – i økonomisk forstand – blevet ligegyldigt for Fiat.
Følelsesmæssigt – og italienere har som bekendt stærke følelser, ikke mindst for Fiat – vil Marchionne dog bevare en vis tilknytning til Italien. Sekundære administrative funktioner og med lidt held en designafdeling, vil blive bevaret i Torino. Og så lover Marchionne, at den planlagte fremgang for Fiat-Chrysler koncernen skal omsættes i helt op til 30.000 jobs på Fiat-fabrikkerne i Italien. Det skal blandt andet ske ved at producere nye Jeep-modeller som Renegade i støvlelandet, lige som Marchionne ønsker at øge produktionen af Alfa og Maserati. Men ellers er det ’arriverderci Italia’ for Fiat.
Kigger man på tallene, er flytningen iskold logik: Uden sit amerikanske ’ben’ Chrysler, ville Fiat være kommet ud med underskud i både 2012 og 2013. I andet kvartal af 2014 stod Chrysler for 61 pct. af Fiat-Chrysler koncernens overskud, mens markedet hjemme i Italien blot fortsatte med at skrumpe ind for Fiat.
Ved at satse på det globale marked, er det Sergio Marchionnes plan at øge salget med hele 61 procent frem mod 2018, hvor Fiat-Chrysler til sammen skal spytte syv millioner biler ud fra samlebånd over alt i verden. Selv om planen lykkes for Marchionne, er der stadig langt op til bilindustriens virkelige giganter: GM, VW og Toyota sælger alle omkring 10 mio. biler – og konkurrerer om at sælge endnu flere.
