Samarbejdet i den fransk-italiensk-amerikanske bilgigant Stellantis knager, mener tidligere chef. Det kan ende i kinesisk opkøb af de europæiske mærker.
Stellantis er i krise. Og det skyldes ikke mindst vidt forskellige, nationale interesser i den fransk-italienske-amerikanske bilgigant, der råder over så forskellige mærker som Abarth, Alfa Romeo, Chrysler, Citroën, Dodge, DS Automobiles, Fiat, Jeep, Lancia, Maserati, Opel/Vauxhall, Peugeot og Ram Trucks.
Vurderingen kommer ikke fra hvem som helst, men fra den tidligere topchef Carlos Tavares. Portugiseren, der anses for at være arkitekten bag fusionen af franske PSA (Citroën, Peugeot og Opel), italienske Fiat og amerikanske Chrysler og dermed Stellantis-koncernen, fik sparket i 2024 efter barske besparelser, der skabte oprør i fagforeninger og blandt medarbejderne.
Tavares fik også mere eller mindre direkte skylden for kvalitetsproblemer og et teknologisk efterslæb i forhold til konkurrenterne. Selv vil han nok mene, at hans arbejde for at gøre Stellantis mere strømlinet og rentabel var nødvendig.
Truet af særinteresser
Det er da også en af pointerne i den bog, som den tidligere topchef nu har udgivet om sin tid som øverste chef for den multinationale bilkoncern.
Tavares kommer med flere dystre spådomme om Stellantis’ fremtid i bogen.
Først og fremmest vurderer han, at de mange nationale særinteresser truer med at splitte Stellantis op igen.
Ny situation i USA
Et åbenlyst problem er situationen i USA, hvor Chrysler, Jeep, Dodge og RAM hører hjemme. Her har præsident Donald Trumps modstand mod elbiler og importtold på biler og bildele skabt en situation, der står i skarp kontrast i udviklingen i Europa, hvor man er langt med omstillingen til elbiler. Det gør det svært for Stellantis at benytte den samme teknologi og dermed spare penge, når bilerne skal sælges på markeder med vidt forskellige behov og forudsætninger.
Fusionen, der skulle blive til stordriftsfordele, er blevet til en ulempe.
Kina-mærke ingen fordel i USA
Udover 14 forskellige bilmærker ejer Stellantis en femtedel af den fremadstormende kinesiske elbil-start-up, Leapmotor. Det kan vise sig at blive en fordel i Europa, men ikke i USA, hvor der er 100 procent told på kinesiske biler.
Carlos Tavares’ afløser, italienske Antonio Filosa, har allerede måttet omdirigere investeringer på flere milliarder kroner fra Europa til USA for at håndtere udfordringerne på Chryslers amerikanske hjemmemarked.
Det har til gengæld skabt frustrationer hos Stellantis’ franske og italienske bilmærker.
De nationale særinteresser er så stærke, at Carlos Tavares tror, at Stellantis ender med at revne på tværs. Han mener også, at særligt de franske mærker Citroën og Peugeot lige nu mangler en lige så stærk fortaler for dem, som Tavares ifølge sig selv altid har været.
USA og Europa hver for sig
Resultatet kan meget vel blive en opsplitning i to med amerikanske Chrysler, Jeep, Dodge og RAM på den ene side og alle de europæiske mærker Citroën, Peugeot, Opel, Fiat og nichemærkerne Alfa Romeo, Maserati, DS, Lancia og Abarth på den anden.
Sådan en opsplitning vil de amerikanske mærker slippe bedst fra, mens de europæiske mærker bliver mere sårbare og et muligt mål for et opkøb.
Kinesisk interesse for euro-mærker
“Et muligt scenarie - og der findes mange andre - kan blive, at en kinesisk producent på et tidspunkt byder på de europæiske mærker, mens amerikanerne tager de nordamerikanske mærker tilbage. På den måde kan de koncentrere sig om deres eget hjemmemarked, som General Motors har gjort de seneste 10 år,” vurderer Tavares i sin bog.
Her ligger Tavares på linje med flere internationale brancheanalytikere. De har i årevis peget på især italienske mærker som Fiat, Alfa Romeo og Lancia som de mest sandsynlige tabere i den disruption af industrien, som omstilling til elbiler og kinesisk konkurrence udgør.
