Er der plads til Alfa Romeo i en bilverden, der handler mere om infotainment og lavt forbrug end køreglæde og lækker mekanik? Ja, håber Hvilkenbils Jens Velling efter at have testkørt den nye Giulia.
Historien, myterne og dramatikken kan ingen tage fra Alfa Romeo. Alligevel har det italienske bilmærke alt for ofte befundet sig på randen af knock-out. Ind til fornylig har udvalget hos din lokale Alfa-pusher således bestået af den syv år gamle Golf-konkurrent Giulietta og den kompromisløse og kostbare sportsvogn 4C. Smukke biler begge to, men storsælgere vil ingen beskylde dem for at være.
Manglende salg var da også årsagen til, at den danske importør opgav at sælge den mindste og billigste Alfa-model, Mito, i 2016. Den mellemstore 159, der var Alfas svar på skrappe tyske rivaler som Audi A4 og BMWs 3-serie gik allerede ud af produktion i 2011. Sidstnævnte var ellers udråbt som endnu en af den slags modeller, der skulle genskabe fordums storhed for Alfa Romeo. Eksperter i produktion og kvalitet blev headhuntet hos netop tyske konkurrenter, og der blev talt stolpe op og stolpe ned om at skabe den bedste Alfa nogensinde.
Virkeligheden var, at Alfa også denne gang havde lavvande i lire-kassen og måtte ty til nødløsninger: Platformen kom fra en stor og tung SUV-model, som Alfa måtte droppe at færdigudvikle, og der var ikke råd til selv at udvikle nye motorer. I stedet måtte de italienske ingeniører på nærmest ydmygende vis nøjes med at skrue lidt på nogle benzinmotorer fra australske Holden, som Alfa fik adgang til via deres daværende ejer, amerikanske General Motors.
Du kan selv regne resultatet ud. 159 var overvægtig og helt uden den gejst i maskinrummet, som Alfa-tifosi kender og elsker deres Alfa’er for. Når det alligevel lykkedes at sælge 159 i et rimeligt antal skyldes det, at den – som de fleste Alfa’er – så bragende godt ud og faktisk kørte godt uden helt at nå forgængeren 156’s magiske niveau.
Nu er afløseren her så. Giulia er den nye 159 og ifølge fabrikken den første af en række nye modeller, der endegyldigt skal genetablere Alfa Romeo som en seriøs spiller i klassen for europæiske luksusbiler.
Den historie har vi hørt mange gange før. Det nye er, at ordene kommer fra Sergio Marchionne, chefen for det hele i Fiat-koncernen og en mand, der allerede har udført små mirakler. Marchionne har ikke alene hevet Fiat op af sumpen. Han har også skabt en overraskende vellykket fusion med den amerikanske Chrysler-koncern og dermed skabt adgang til verdens største bilmarked for bl.a. Alfa.
Alt er således lagt til rette for, at Alfa endelig kan komme op på et salg, der for alvor gør mærket levedygtigt. Men først skal Giulia levere varen – og det gør den.
Giulia er ganske enkelt den bedst kørende bil i en klasse, hvor konkurrencen er frygtindgydende: Audi A4, BMW 3-serie, Jaguar XE og Mercedes C-klasse er alle fremragende biler – men ingen af dem kører helt så underholdende og involverende som Giulia.
Det er en bedrift, der formentlig både har kostet mange penge og lange arbejdsdage. Giulia benytter da også tricks som avancerede hjulophæng i aluminium og sågar noget så eksotisk som en drivaksel i kulfiber for at holde vægten nede og køreglæden oppe. Men det mest imponerende er måske, at Giulia virker ekstremt solidt bygget: Et stift, velbygget karrosseri er afgørende for skarpe køreegenskaber og høj komfort og har den bonusgevinst, at det bliver lettere at lave en bil uden knirke og raslelyde. Den slags unoder hører du nemlig ikke i Giulia, og det varsler forhåbentligt også nye tider for Alfa Romeo.
Lad så være, at Giulia ikke byder på nytænkning i øvrigt. Giulia er den klassiske italienske køremaskine i forførende indpakning, punktum. Spørgsmålet er, om det er nok i en tid, hvor nutidens bilkøbere ofte går mere op i at sidde højt og trygt i en crossover og om deres iPhone kobler hurtigt på bilens infotainment system?
Førnævnte Sergio Marchionne er utvivlsomt klar over dilemmaet: Smuk og sportslig er ikke nok. Derfor lancerer Alfa snart Stelvio – en højbenet SUV-udgave af Giulia med mulighed for firehjulstræk. Efterspørgslen på den biltype er så stor, at Alfa til gengæld overvejer at droppe en ellers planlagt stationcar-udgave af Giulia.
Kunderne vil hellere have SUV’ere og crossovers. Typer som Stelvio, der kan redde Alfa Romeo og mille grazie for det. Min passion ligger dog hos den mere graciøse Giulia. Også selv om den bedste Alfa Romeo i mange, mange år kan ende med at blive en parentes i et kommende og forhåbentligt omfattende og levedygtigt udvalg af Alfa-modeller.
Læs også testen: Giulia forfører med skønhed og præcision
