Britisk undersøgelse udpeger de mest og mindst pålidelige biler. Blandt elbiler er Mustang Mach-E og BMW iX3 nærmest fejlfri.
Hvert år beder det britiske magasin Whatcar læserne om at bedømme deres biler. I den netop offentliggjorte undersøgelse blandt de 21.000 læsere, som deltog, peger Whatcars læsere på Ford Mustang Mach-E (billedet) som den mest fejlfri bil blandt de elektriske SUV’er.
Bilerne i undersøgelsen må være op til fem år gamle, Whatcar har indsamlet data på 178 forskellige modeller, og bilerne er inddelt efter størrelse og drivlinje.
Bilejerne blev spurgt, om der de seneste to år var opstået fejl på deres biler. De blev desuden spurgt til udgifter til reparationer, og hvor lang tid bilen tilbragte på værkstedet.
Ud fra de oplysninger har Whatcar sammensat listerne og rangerer bilerne efter et såkaldt pålideligheds-indeks, hvor en score på 100 procent er det samme som fejlfri.
I bunden af denne artikel bringer vi et link til Whatcars samlede undersøgelse.
De mest pålidelige elbiler
- Mini Electric (fra årgang 2020 og frem). Pålideligheds-indeks: 97,6 procent.
- VW e-Golf (årg. 2014-2020). Indeks: 97,2 pct.
- Nissan Leaf (fra årg. 2019). Indeks: 96,9 pct.
- MG5 (fra årg. 2020). Indeks: 96,1 pct.
- Cupra Born (fra årg. 2022). Indeks: 95,6 pct.
- Kia Niro EV (fra årg. 2019). Indeks: 94,6 pct.
- VW ID.3 (fra årg. 2020). Indeks: 94,3 pct.
- Tesla Model 3 (fra årg. 2019). Indeks: 93,9 pct.
- Polestar 2 (fra årg. 2020). Indeks: 92 pct.
- Peugeot e-208 (fra årg. 2019). Indeks: 91,2 pct.
De mindst pålidelige elbiler
- Porsche Taycan (fra årg. 2019 og frem). Pålideligheds-indeks: 66,5 procent.
- Hyundai Ioniq Electric (årg. 2016-2022). Indeks: 75,5 pct.
- MG4 (fra årg. 2022). Indeks: 76,1 pct.
- Kia EV6 (fra årg. 2021). Indeks: 83,4 pct.
- Tesla Model S (årg. 2014-2022). Indeks: 83,9 pct.
- Vauxhall Corsa-e (fra årg. 2019). Indeks: 87,4 pct.
- Renault Zoe (fra årg. 2019). Indeks: 89,2 pct.
- VW e-Up (fra årg. 2020). Indeks: 90,9 pct.
- BMW i3 (årg. 2013-2022). Indeks: 91,1 pct.
- Hyundai Kona Electric (fra årg. 2018). Indeks: 91,1 pct.
De mest pålidelige elektriske SUV’er
- Ford Mustang Mach-E (fra årgang 2020 og frem). Pålideligheds-indeks: 100 procent.
- BMW iX3 (fra årg. 2021). Indeks: 99,3 pct.
- Tesla Model Y (fra årg. 2021). Indeks: 97,4 pct.
- Skoda Enyaq iV (fra årg. 2021). Indeks: 93,8 pct.
- MG ZS EV (fra årg. 2019). Indeks: 93,5 pct.
- Hyundai Ioniq 5 (fra årg. 2021). Indeks: 92,6 pct.
De mindst pålidelige elektriske SUV’er
- Vauxhall Mokka-e (fra årgang 2020 og frem). Pålideligheds-indeks: 60,6 procent.
- Jaguar I-Pace (fra årg. 2018). Indeks: 85,9 pct.
- Audi Q8 e-tron (fra årg. 2019). Indeks: 92,6 pct.
Tryk her, hvis du vil se Whatcars samlede undersøgelse.
😂🤣😂 Upålidelige kilde, de der betaler mest, ligger sikkert også højest. 😂🤣😂 Bare det at Cupra Born er på listen over pålidelige biler, fortæller alt om upålidelig kilde.
Godt man så har dig, der ved bedre om Cupra Born.
Ja, jeg tror også at udseendet snyder; det ser så smart og lækkert ud, men under “huden” er det en anden sandhed….👇
Eller på dem der kommenterer anmeldelserne er kanon tilfredse med Cupra Born.
Hjørring kommune har et pænt stykke over 100 Cupra Born. De er bestemt ikke fejlfri…
Vedkommende der har anmeldt Mustang Mach-E Som mest pålidelig SUV, må lide af en helt igennem total mangel på ilt til hjernen!!! Eller være ansat salgschef hos Ford!!
Alene i Danmark er den gennemsnitlige reparations pris i garantiperioden på Mere end 250.000,00 kr. i snit pr. vogn.
Min Mach-E har på 2 år fået udskiftet følgende dele i garantiperioden:
Ny ventilator
Ny lås på fronthjelm
Ny oliepumpe ved motor
2 fordøre
2 trækaksler
elektromotor
Og styremodulet fra batteri til motor skal også (garanti) udskiftes
PÅLIDELIG???
VOR HERRE BEVARES!!!