Her er Honda’s nye logo

honda logo

Honda opdaterer sit kendte H-logo. Nu skal det også ligne to udstrakte hænder og markere overgangen til flere elektriske biler.

Honda skal have nyt logo. Det kendte H bevares, men får et moderne twist, så det nu også ligner to udstrakte hænder. På den måde vil Honda symbolisere mærkets “ambition om at udvide mulighederne for mobilitet og imødekomme menneskers behov verden over.”

Det nye logo afspejler bogstaveligt talt også, hvordan Honda vil håndtere den overgangsperiode, som bilindustrien lige nu befinder sig i, hvor man bevæger sig fra fossil- til elbiler. En overgangsperiode som har været særligt svær for Honda, der er kommet sent i gang med elbiler. 

Ny fremdrift

Det gælder dog for næsten alle japanske bilproducenter, måske med undtagelse af Nissan. Japanske bilmærker har været førende inden for teknologi, men fremstår i dag stivnede og bagudskuende med deres stædige tro på, at forbrændingsmotorer kan fortsætte mange år endnu, inden man muligvis overgår til brint.

Honda forsøger dog at finde ny fremdrift, og det skal det nye logo også hjælpe med. I hvert fald vil det nye H først blive indført på mærkets kommende el- og hybridbiler som for eksempel den elektriske 0 serie.

Kommer i 2027

Udrulningen begynder i 2027. Først på Hondas nyeste bilmodeller, men også hos forhandlere og i Hondas kommunikation og motorsportsaktiviteter.

H-mærket blev første gang introduceret i 1963 og har gennem årene gennemgået flere designændringer. 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here