Jaguar afviser at have fyret designchefen

Forleden blev Jaguar Land Rovers mangeårige designchef angiveligt fyret. Nu afviser virksomheden fyringen, men vil ikke kommentere på sagen.

Sagen om fyringen af Jaguar Land Rovers designchef Gerry McGovern tager en overraskende drejning.

For et par uger siden skrev sædvanligvis velorienterede Autocar, at Jaguar havde fyret McGovern. Som designchef er han bl.a. ansvarlig for Jaguar-mærkets meget omdiskuterede stilskifte. Angiveligt blev McGovern fyret øjeblikkeligt og ‘eskorteret ud af bygningen’.

“Usandt”

Nu afviser Jaguar Land Rover-koncernen, at det har noget på sig.

“Det er usandt, at vi har afskediget Gerry McGovern, og vi har ingen intentioner om yderligere at kommentere på spekulative historier,” udtaler en talsmand for JLR til Motor1.com.

Gerry McGovern har ingen hørt fra siden 'fyringen' i begyndelsen af december. Dermed står det fortsat hen i det uvisse, om McGovern stadig arbejder for JLR. Koncernen vil hverken be- eller afkræfte det.

Designer i 21 år

Gerry McGovern har arbejdet for Jaguar land Rover i 21 år og blandt andet været ansvarlige for ikoniske bildesigns som Range Rover Evoque, Range Rover Velar og ikke mindst den nye og vellykkede udgave af den klassiske Land Rover Defender.

Senest har McGovern haft det overordnede ansvar for at genopfinde Jaguar-mærket. I forbindelse med omstillingen til elbiler, har Jaguar præsenteret den elektriske koncept-sportsvogn 001. Det er sket i et helt nyt univers, der skærer enhver historisk forbindelse til det britiske traditionsmærke over. 

Hånet af Trump

Mange har opfattet stilskiftet som ‘woke’, hvilket bl.a. har fået den amerikanske præsident Donald Trump til - med de kendte store bogstaver - at håne Jaguar for at være EN TOTAL KATASTROFE.

JLR ejes af den indiske Tata koncern. Ifølge flere medier skulle Tatas finansdirektør PB Balaji ønske gennemgribende forandringer af koncernen, og det skulle være årsagen til Gerry McGoverns farvel.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here