Kvinder kan lide gammel Jazz

Honda Jazz vinder i budgetklassen i Women’s World Car of the Year 2014. Men egentlig er det kvindelige dommerpanel mest til luksus…

Kvinder er til Jazz, hvis de skal have fornuften i behold. Det kan man slå fast ud fra resultatet af Women’s World Car of the Year Awards, hvor Honda Jazz (Fit i USA og Asien), der kommer i en ny generation i 2015, tog titlen i budgetklassen foran Kia Soul.

Første generation af Jazz’en kom i 2001, blev faceliftet i 2005 og i 2008 kom den Jazz, vi kender i dag.

Sandy Myhre, CEO og grundlægger af Women World Car of the Year, siger:
“Honda kan være meget stolte af denne udmærkelse. Det er meget vanskeligt at komme i betragtning til titlen, da kvindelige motorjournalister er kræsne, og at vinde en kategori er en betydelig hyldest.”

Dommerpanelet består af kvindelige motorjournalister fra 15 lande, heraf ni europæiske, som bedømmer bilerne ud fra ti forskellige kriterier, blandt andet design, funktion, stil, komfort,  plads og kvalitet i køreoplevelsen. Derudover lægger den kvindelige jury også vægt på ’wow’-effekt , sexappeal(?) og værdi for pengene.

Det er femte år, prisuddelingen, arrangeret af new zealandske ’Womens World Magazine’, finder sted og der kåres de bedste biler i seks kategorier: Bedste familiebil, sportsvogn, luksusbil, SUV, ’grøn’ bil og altså budgetbil.

En anden bil, der måske interesserer hvilkenbil’s læsere er Audi A3, som vandt i familiebilsklassen foran VW Golf.

Kvinder er til store biler
Årets afstemning tegner dog også et billede af, at den kvindelig jury egentlig mest er til store luksusbiler.

Mercedes S-klasse er den bil, kvinderne gav flest point på tværs af de seks forskellige klasser. Den kan smykke sig med den smukke titel ’supreme winner’ – dog kun et halvt point foran Audi A8 og med elbilen Tesla S, som også vandt ’øko-klassen’, på den generelle tredjeplads.

Dommerne fik i dette års kåring også lov at lægge fornuften helt på hylden og pege på deres drømmebil, uden at skele til prisen, og så røg Jazz’en og Audi A3 ind bagerst i garagen til fordel for Jaguar F-type.

I 2015 er der mere godt nyt fra Honda til de prisbevidste danske bilkøbere. Honda sender en ny HR-V som hører til i den hastigt voksende crossoverklasse, på markedet. Den kommer efter sigende med små tre-cylindrede turbomotorer og vi gætter på en startpris omkring 200.000 kroner.

Læs også: Første billeder af ny Honda Jazz

FAKTA: Kvindernes favoritbiler 2014

SUPREME WINNER: Mercedes-Benz S-Class
FAMILY CAR OF THE YEAR: Audi A3
SPORTS CAR OF THE YEAR: Audi S3
ECONOMY CAR OF THE YEAR: Honda Jazz/Fit
LUXURY CAR OF THE YEAR: Mercedes-Benz S-Class
GREEN CAR OF THE YEAR: Tesla Model S
SUV OF THE YEAR: Range Rover Sport

Kilde: 2014 Womens world car of the year 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here