Hvilkenbils redaktør, Jens Velling, blogger om det pudsige i, hvor forskelligt testkørere kan opleve den samme bil – her den nye Mazda 6.
Blandt mine testkører-kolleger er der delte meninger om, hvorvidt man skal læse andre biltests før 
man selv bedømmer en ny bil. Man risikerer jo at blive ”farvet” af andres holdninger. Jeg forstår godt argumentet – men kan aldrig nære mig for selv at trawle nettet igennem for at se, hvad andre mener om den bil, som netop nu er til ”eksamen” hos hvilkenbil.
Lige nu er det den nye Mazda 6. Det umiddelbare indtryk er godt. Rigtigt godt endda, når man kigger på prisen, der gør Mazda 6 til lidt af et slagtilbud i klassen for store firmabiler.
Og jo, jeg har for længst smuglæst, hvad andre mener om seneste kreation fra den lille bilfabrik i Hiroshima. Som sædvanlig er det både underholdende og tankevækkende at læse, hvor forskelligt man kan opleve den samme bil.
Hos britiske WhatCar for eksempel – der med sin nøgterne “no bullshit” tilgang og fokus på ”almindelige” biler er blandt mine favoritter – er der ikke meget, der trækker den stive, engelske overlæbe opad. WhatCars testkører synes Mazda 6 er for hårdt affjedret og har en vag, upræcis styring. Finishen i kabinen imponerer heller ikke, og så bliver det kun til tre ud af fem stjerner til Mazda 6 hos WhatCar.
Tyske AutoBild, der også er værd at læse, er anderledes positive. AutoBilds testkører mener – stik modsat sin britiske kollega – at Mazda 6 byder på ”utrolig komfort” og ”fortjener respekt”. Ja, faktisk konkluderer AutoBild, at Mazda 6 kommer ”overraskende tæt” på den tyske klasseduks VW Passat. På målstregen må Mazda 6 dog akkurat se sig slået, fordi Passat har et større bagagerum… Og så ved kendere af patriotisk tysk biljournalistisk, at AutoBild i virkeligheden mener, at Mazda 6 er den bedste af de to…
Her på redaktionen hælder vi helt klart til vores tyske kollegas bedømmelse. Faktisk er vi helt uforstående overfor den britiske kritik: Mazda 6 er ikke stiv, bare fast i fjedrene på den spændstige måde (og tag det fra en testkører, der er allergisk overfor hårde sportsundervogne). Styringen er også et kæmpe fremskridt. Netop den syntetiske el-servo, der ”døde” i midterstillingen var en af forgængerens få svagheder. Nu er den kureret, og så folder Mazda 6 sig for alvor ud som firmaklassens køremaskine. Finishen var heller ikke noget at prale af i forgængeren. Men også her har japanerne med stor præcision forbedret forgængerens dårligdomme, så den nye Mazda 6 med små justeringer fremstår mere komplet end nogensinde før.
Men hvad skal man som læser tro? Har den ene eller den anden testkører ret?
Tjah, ret beset har de vel begge ret. Biler – og det er det fantastiske ved dem – er noget, man oplever med alle sanser. For eksempel har nogle testkørere kritiseret Mazda 6s motor for at være for højlydt og aggressiv under acceleration. Jeg oplever den tværtimod som tyst og nærmest kultiveret. Det er lige som med musik: Hvad der er kunst for den ene, er støj for en anden.
Pointen er: Læs en masse tests – og prøv så selv en tur, inden du fælder din egen dom. Og hvis du stadig er tvivl, så glæd dig til hvilkenbil’s test af Mazda 6. Den er på vej, og er – når vi selv skal sige det – så tæt på den objektive sandhed om Mazda 6, som man overhovedet kan komme…
