Mikro: Er Hyundai på vej med en baby-elbil?

Om kort tid introducerer Hyundai Ioniq 3, men nu er der også rygter om en mikro-elbil. Ioniq 1 kan blive den næste i rækken.

Ioniq 3, der har verdenspremiere om et par måneder, er Hyundais første kompakte elbil i Ioniq-familien. Men hvorfor ikke en lillebror som det næste naturlige skridt?

Netop dét, der kan blive en Ioniq 1, har fotografer med lange kameralinser spottet. I Indien.

Hyundai Concept Three
Concept Three viser et helt nyt design for Hyundais kompakte elbil.

Det er det kinesiske medie Autohome, som har offentliggjort fotos af det, der “med stor sandsynlighed” er en prototype af Ioniq 1. 

På billederne ser man en camouflage-klædt firkantet Hyundai med samme forlygter som Concept Three, der er konceptudgaven af Ioniq 3 og en “anderumpe”-lignende hækspoiler.

Flere på vej

En sydkoreansk mikro-elbil vil dermed blive et velkomment indspark i kampen om kunderne sammen med blandt andre de kommende Renault Twingo og dens japanske fætter fra Nissan samt Volkswagens mikro med konceptnavnet Every1; et modelnavn er meget vel kunne ende som ID. Up. 

I forvejen er Hyundai repræsenteret blandt de mindste med Inster og kinesiske BYD med Dolphin Surf.

Renault Twingo E-Tech kan blive Europas billigste elbil.

I øjeblikket taler man om, at en mikro-elbil skal koste cirka 20.000 euro (150.000 kroner). Renault Twingo E-Tech, der ventes at få premiere i slutningen af marts, er foreløbig den mest konkrete af de helt små. Den er 379 centimeter lang, har en rækkevidde på op til 263 kilometer og er grundlæggende indrettet som den meget velfungerende Renault 5 E-Tech.

Det italienske medie DMove.it har offentliggjort fotos af den camouflage-klædte baby-Ioniq. De kan ses ved at klikke på linket her.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here