Privatleasing: Vildt tilbud på elektrisk luksusbil

biltest polestar 4

Kriseramte Polestar dumper nærmest prisen på privatleasing af luksusbilen Polestar 4. Den månedlige ydelse ligger langt under konkurrenternes.

Polestar kæmper med salget og indtjeningen. Mærket, der indgår i den kinesiske Geely-koncern, der også tæller Volvo og Zeekr, har aldrig tjent penge. I Danmark klarer Polestar sig hæderligt, men ude i verden er der begrænset appetit på elbilerne med det enkle, skandinaviske design.

Det kommer nu danske bilkøbere til gode. I et forsøg på at sætte fart på salget, sænker Polestar priserne på privatleasing af den model, som mærket har særligt svært ved at sælge - luksusbilen Polestar 4, også kendt som bilen uden bagrude

Suverænt billigst

Polestar 4 konkurrerer med elbiler som VW ID.7, men er mere luksuriøs og kan derfor også sammenlignes med Audi A6 e-tron, BMW i5 og Mercedes EQE. Uanset hvad, er Polestar nu suverænt billigst på privatleasing: Med en førstegangsydelse på 49.995 kroner, koster det kun 2.995 kroner at blive kørende i en Nordic Edition med baghjulstræk og en rækkevidde 620 kilometer.

Det giver en samlet udgift over tre år på 157.815 kroner, hvilket blot udgør 33,9 procent af bilens nypris på 465.000 kroner. Og det er her, prisen afslører sig som et nærmest sensationelt godt tilbud: De 33,9 procent er nemlig langt under tommelfingerreglen, der siger, at et godt privatleasing-tilbud højst må udgøre 45 procent af bilens nypris.

37 procent af nyprisen

Der er dog et lille men: Den lave pris tillader kun 10.000 kilometers kørsel årligt - altså 30.000 kilometer over tre år. Typisk vil man køre flere kilometer i en langtursbil som Polestar 4. Kører man 15.000 kilometer - 45.000 kilometer i den tre-årige leasingperiode - stiger den månedlige ydelse til 3.395 kroner.

Polestar 4 adskiller sig fra alle andre biler ved ikke at have en bagrude. I stedet kigger et videokamera bagud og viser et billede i bakspejlet. markedet uden bagrude.

Samlet udgift over tre år bliver så til 172.215 kroner, hvilket svarer til 37 procent af nyprisen. Altså stadig langt under tommelfingerreglen på de 45 procent og en understregning af, at Polestar virkelig er ude med et godt tilbud.

Masser af udstyr

Tilbuddet er på ingen måde baseret på en skrabet basisudgave, hvor du må undvære udstyr. Tværtimod inkluderer Nordic Edition udstyrspakkerne Plus og Pilot med blandt andet head-up display, Harman Kardon Premium lyd, pixel LED-forlygter, Pilot Assist, eldrevet bagsmæk m. fodsensor og sågar eljusterbart bagsæde. 

Merprisen for at rykke op i udgaven med firehjulstræk med dobbelt så meget motorkraft er endda relativt beskeden: Ved 15.000 kilometer årligt ender den samlede ydelse i 186.615 kroner - altså blot 14.400 kroner mere end for udgaven med baghjulstræk. Samlet udgør prisen fortsat beskedne 37,7 procent af nyprisen og gør altså også den kraftige udgave af Polestar 4 til et stærkt privatleasing-tilbud.

Netop privatleasing giver god mening i Polestars tilfælde. Med mærkets økonomiske udfordringer in mente beskytter man sig mod eventuelle problemer, hvis Polestars krise forværres yderligere.

Polestar 4 privatleasing

Polestar 4 Nordic Edition. Udbetaling på 49.995 kr.

Baghjulstræk (272 hk):

Pris v. 10.000 km/år: 157.815 kr.
Pris v. 15.000 km/år: 172.215 kr.

Firehjulstræk (544 hk)

Pris v. 10.000 km/år: 172.215 kr.
Pris v. 15.000 km/år: 186.615 kr.

Performance (544 hk)

Pris v. 10.000 km/år: 208.215 kr.
Pris v. 15.000 km/år: 222.615 kr.

[email protected]

1 COMMENT

  1. Tal er jo som sagt taknemmelige. Og en pris på kr. 465.000 kroner hvoraf de 37.7% beregnes af, vil se meget anderledes ud, såfremt man f.eks. sammenligner med en Tesla Y til kr. 300.000,-

    Så er % satsen her nu pludselig 58,4% og så er den fiktive gode pris en anden sag.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here