Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at nedsætte registreringsafgiften. Aftalen gør især store biler billigere, mens de helt små og populære mikrobiler stiger i pris.
Bilforhandlerne kan ånde lettet op: Efter flere uger uden kunder i butikken, kan de snart se frem til fornyet interesse for de skinnende nye biler i udstillingslokalet. Torsdag aften blev regeringen og Dansk Folkeparti nemlig endelig enige om en ny og lavere registreringsafgift, der træder i kraft den 3. oktober.
Dermed er der udsigt til hurtig optøning af et ellers dybfrossent bilsalg, mens bilkøberne kan se frem til den tredje nedsættelse af registreringsafgiften på blot tre år.
Store vindere og små tabere
Særligt bilkøbere på udkig efter større biler kan se frem til at spare penge. Aftalen favoriserer nemlig de mellemstore og større biler som f.eks. VW Passat, der bliver næsten 13 procent billigere. Taberne på den nye registreringsafgift bliver de i Danmark så populære mikrobiler, der bliver op til otte procent dyrere.
Forklaringen er, at Dansk Folkeparti har trumfet en anden aftale igennem, end den som regeringen oprindeligt foreslog. Mens regeringen ønskede at nedsætte den nuværende registreringsafgift på 150 procent til en ’flad’ afgift på 100 procent for alle biler, fik Dansk Folkeparti en mere differentieret afgift igennem: Fremover nedsættes den lave registreringsafgiftsats til 85 pct. Samtidig forhøjes skalaknækket for personbiler til 185.000 kr.
I praksis betyder, at de helt små og billige biler vil stige med omkring fem procent. Det samme gælder meget dyre og tørstige biler, mens de fleste bilmodeller derimellem bliver billigere.
Teknisk afgift udskudt igen
Dansk Folkeparti havde ønsket en såkaldt teknisk afgift baseret på bilens vægt og forbrug. Partiet måtte dog erkende, at en sådan afgiftsmodel ville tage måneder at beregne og indføre, og det kunne hverken partiet eller bilbranchen holde til.
Både regeringen og Dansk Folkeparti hævder dog, at den nye registreringsafgift vil gavne både sikkerhed og miljø.
Konkret sker det ved at øge fradraget for sikkerhedsudstyr fra 2.000 til 8.000 kr., mens grænsen for, hvornår en bil opnår fradrag for god brændstoføkonomi øges for både diesel- og benzinbiler.
Regeringen har endnu ikke fremlagt eksempler for afgifter for specifikke modeller, så det vides endnu ikke, om aftalen favoriserer benzinbiler frem for de udskældte dieselbiler – eller omvendt.
Til gengæld skulle det ligge fast, at den nye, lavere registreringsafgift kun kommer til at koste staten 200 millioner kroner – eller 600 millioner kroner mindre end regeringens oprindelige udspil. Pengene skal bl.a. komme fra en kommende vejskat for udenlandske bilister. Samtidig lover regeringen, at der ikke er udsigt til flere omlægninger af registreringsafgiften de kommende år. Heller ikke en mere gennemgribende afgiftsreform som Dansk Folkeparti ønsker det.
Læs også: Firmabiler kan også blive billigere
Fakta: Før/efter priser på 10 nye biler
Citroën C1: 94.900 kr – 102.800 kr. + 8,3 pct.
Peugeot 208: 150.000 – 144.400 kr. – 3,7 pct.
Suzuki Vitara: 210.000 – 210.500 kr. + 0,2 pct.
Opel Astra: 261.000 – 241.200 kr. – 7,6 pct.
VW Golf: 289.000 – 263.500 kr. – 8,8 pct.
Mazda MX-5: 300.000 – 284.400 kr. – 5,2 pct.
VW Touran: 366.000 – 323.900 kr. – 11,5 pct.
Toyota Avensis: 367.900 – 332.600 kr. – 9,6 pct.
VW Passat: 458.400 – 400.100 kr. – 12,7 pct.
Volvo V90: 716.100 – 657.800 kr. – 8,1 pct.
Kilde: Regeringens egne beregninger
