At Teslas ejer, Elon Musk, støtter Donald Trump, er de fleste klar over. Men at han også er i dialog med Ruslands præsident Putin overrasker.
Elon Musk, verdens rigeste mand, varm tilhænger af Donald Trump, ejer af Tesla og det sociale medie X samt stifter af rumprogrammet SpaceX, har siden 2022 været “regelmæssigt i kontakt” med Ruslands krigsførende præsident, Vladimir Putin.
Afsløringen står det seriøse amerikanske medie Wall Street Journal (WSJ) bag, og nyheden kommer kort før præsidentvalget i USA tirsdag den 5. november. Artiklen i WSJ er bag betalingsmur, men store dele af den er refereret i Huffington Post.
I Elon Musks regelmæssige kontakt med Putin har de to ifølge WSJ-afsløringen diskuteret “personlige spørgsmål, forretninger og geopolitiske emner”. Det har fået ledelsen i NASA, det amerikanske rumprogram (The National Aeronautics and Space Administration) til at kræve en undersøgelse.
Elon Musks SpaceX arbejder tæt sammen med NASA, der igen arbejder tæt sammen med det amerikanske militær. Frygten er, at Musk har adgang til følsomme oplysninger og efterretninger.
En hjælpende hånd til Kina
I en af samtalerne mellem Putin og Musk citerer WSJ en passage, hvor Putin beder Musk undlade at aktivere sit Starlink-satellitsystem over Taiwan for at “gøre Kinas præsident, Xi Jinping, en tjeneste”.
Putin og Rusland angreb i februar 2022 Ukraine, og The New York Times har dokumenteret, hvordan Musk i september 2022 slukkede for Starlink-dækningen over Sortehavet for at forhindre et ukrainsk angreb på russiske flådefartøjer i havnen i Sevastopol på Krim.
For Taiwan gælder, at taiwaneserne frygter at blive invaderet af Kina, da Xi Jinping og hans regime har et udtalt ønske om, at den selvstændige østat Taiwan skal “hjem til Kina”. USA og store dele af den vestlige verden står bag Taiwan.
For Ukraine gælder, at USA og det meste af den vestlige verdens demokratier støtter ukrainerne i kampen mod de russiske aggressorer.
WSJ har bedt Elon Musk om en kommentar til de regelmæssige samtaler med Putin, men som tilfældet oftest er med Musk, har han ikke svaret.
Musk og “Dark MAGA”
Elon Musks kontroversielle handlinger retter i stigende grad kritisk søgelys mod ham. Hans uforbeholdne støtte til Republikaneren Donald Trump forud for næste uges præsidentvalg er omfattende og omdiskuteret. Ifølge nyhedsmediet CNN har Musk kastet minimum 119 millioner dollar (820 mio. kr.) ind i Trumps valgkamp.
For nylig deltog den 53-årige milliardær i et Trump-valgmøde i Butler, Pennsylvania – stedet, hvor Trump i sommer var udsat for et skudattentat. Her hoppede Musk rundt på scenen bl.a. iført en sort kasket. Ikke en rød, der er den normale farve på MAGA-kasketterne, med Trump-sloganet “Make America Great Again”.
Med mikrofonen i hånden sagde Musk blandt andet, at “som I kan se, er jeg ikke bare MAGA. Jeg er Dark MAGA”.
Ifølge forskningsnetværket Global Network on Extremism & Technology ønsker Dark MAGA-tilhængere “en hensynsløs og ubarmhjertig udgave af Trump, der hævner sig på sine modstandere ved valget i 2024”. Det er beskrevet i nyhedsmagasinet Newsweek.
Forskningsnetværket advarer mod ekstremisme og mod Dark MAGA-tanker ved bl.a. at henvise til stormen på Kongressen i januar 2020. Trump tabte præsidentvalget i november 2019 til nuværende præsident Joe Biden, og Trump fastholder stadig, at valget “blev stjålet fra ham”. Og derfor stormede ekstremister det amerikanske demokratis højborg to uger før indsættelsen af Biden.
At Elon Musk synes at bekende sig til Dark MAGA, anses derfor af mange som særdeles problematisk.
Udskamning af Harris og konspirationsteorier
I sommer delte Musk en manipuleret video af Trumps modstander ved præsidentvalget, Demokraten og nuværende vicepræsident Kamala Harris, på sit sociale medie X. I videoen siger Harris bl.a., at “synes du, at landet har forvandlet sig til lort de seneste fire år? Så bare vent og se…”.
Musk ledsagede sin deling af den falske video med kommentaren “det her er fantastisk” og en grinende smiley. Videoen er i skrivende stund blevet set 136 millioner gange.
Senere skrev han på X, at “Shamala (nedsættende navn for Kamala, red.) er en udrydder. At følge hendes filosofi vil være det samme som et holocaust for menneskeheden”.
Elon Musk har de seneste år spredt flere kontroversielle konspirationsteorier. Blandt andet om Demokrater, der driver en pædofili-ring fra en pizzarestaurant i Washington D.C. Eller antisemitiske usandheder på X om, at jøder spreder had mod hvide befolkningsgrupper.
Hvordan vil Trump betale tilbage?
Elon Musks handlinger synes opportune i forhold til Trumps bestræbelser på at vinde præsidentvalget. Forventningen blandt iagttagere er dog, at Trump på en eller anden måde skal betale nogle af valgkamp-millionerne tilbage til Musk.
At Musk skal stå i spidsen for en såkaldt “effektivitetskommission”, hvis Trump bliver valgt, kunne være en af tilbagebetalingerne.
The New York Times påpeger det kontroversielle og problematiske i, at Musk skal lede den kommission. Sagen er, at den vil få beføjelser til at skære ned på føderale myndigheder og ændre de love og regler, som myndighederne arbejder efter.
Da Musk sælger viden og isenkram til flere offentlige myndigheder – først og fremmest fra SpaceX til NASA, hvor han ifølge The New York Times har leveret for knap 12 mia. dollar – får han som leder af kommissionen betydelige beføjelser til at effektivisere føderale myndigheder – læs: skære ned på dem – som har til opgave at holde øje med Musks forretninger.
Med et neutralt ord kaldes det en interessekonflikt.
Geniale opfindelser
Et af mange spørgsmål er, om alt dette får betydning for Tesla. Ingen tvivl om, at Elon Musk på mange måder er genial og har sat gang i noget, som formentlig ingen andre kunne have gjort.
Udover at være gået forrest globalt med sine elbiler lang tid før andre, er hans seneste SpaceX-genialitet historien om den 71 meter lange løfteraket. Efter en testaffyring af et Spaceship-fartøj for et par uger siden vendte løfteraketten tilbage fra kanten af Rummet, blev grebet af affyringsrampen og var nærmest klar til genbrug. Den teknologi vil de nok gerne have del i hos USA’s rumfartsorganisation NASA.
Få dage senere præsenterede Musk sine selvkørende Cybercab og Robovan sammen med seneste udgave af sine kunstigt meget intelligente Optimus-robotter.
Betyder det noget for Tesla-butikken?
De mange ovennævnte og meget kontroversielle karakteristika ved Musk bidrager til den anden del af fortællingen. At grænsen – populært sagt – mellem at være gal og genial er hårfin.
Den seneste tid har bl.a. det britiske konsulenthus Brand Finance, der hvert år værdisætter op til 5.000 virksomheder og deres brands, påpeget, at Elon Musks politiske synspunkter og kontroversielle natur har en negativ effekt på Tesla.
De typiske Tesla-købere i USA støtter Demokraterne og ikke Trump. En undersøgelse fra britiske The Economist viser, at over 80 procent af Republikanerne ikke kunne drømme om at købe en elbil. Blandt Demokraterne er kun 31 pct., som ikke er fristet af en elbil.
Samme undersøgelse viser, at 80 pct. af Demokraterne ser med mistro på Elon Musk; hos Republikanerne har kun 22 pct. samme holdning til Tesla-ejeren.
Amerikanske Civicscience, der analyserer forbrugertendenser, offentliggjorde i sommer en analyse, der viste, at Demokraterne siden januar i år er blevet langt mindre positive overfor Musk og Tesla. Blandt amerikanerne generelt – og såmænd også blandt Republikanerne – er Musks anseelse også faldet.
Af redaktionen
Interessant👍