Det amerikanske præsidentvalg er i gang. Amerikanerne køber flere elbiler end nogensinde, men Trump kan bremse omstillingen.
Spændingen stiger. Alt efter om amerikanerne i dag vælger Kamala Harris eller Donald Trump som deres næste præsident, kan det medføre store forandringer på en lang række områder. Også for amerikansk bilindustri, som vi interesserer os for her på Hvilkenbil.
Redaktør Jens Velling er i USA for at følge valget på nærmeste hold. Her i slutfasen af valget spiller amerikansk bilindustri en af hovedrollerne. Detroit, amerikansk bilindustris hovedstad, ligger i svingstaten Michigan, og har derfor fået masser af opmærksomhed fra både Harris og Trump.
Tesla-ejer Elon Musk sørger også for at give amerikansk bilindustri en hovedrolle i valget. I juli meldte Musk sig som Donald Trump-støtte og har siden pumpet 118 millioner dollars ind i Trump-kampagnen. Det svarer til 800 millioner kroner. Nogle af de penge er brugt i lotterier, hvor Musk i en periode dagligt har udloddet én million dollars til vælgere, der støtter Trump-kampagnen.
Som Tesla-køber – ikke blot i USA, men i hele verden – skal man altså forholde sig til, at nogle af de penge, man lægger hos Tesla og dermed Elon Musk, i et eller andet omfang bruges til at støtte Donald Trump.
Misinformation fra Musk
Ikke overraskende er det ét af flere ‘varme emner’ i en i forvejen ophedet amerikansk valgkamp: Tesla-ejere er overvejende progressive amerikanerne, der bekymrer sig om miljøet og hælder mod at stemme demokratisk. I mange medier har der længe været spekuleret i, om Musk er ved at støde sine kernekunder væk? Det skal blive spændende at se, om han kan erstatte dem med Republikanere, der er mere elbil-skeptiske, efter valget.
Elon Musk nøjes ikke med at støtte Trump med penge. Ifølge NGO’en Center for Countering Digital Hate (CCDH) har Musk udsendt 87 opslag på sit medie X (tidligere Twitter), der indeholder falske påstande og løgne i forbindelse med det amerikanske valg.
Blandt Musks falske påstande er opslag om, at Demokraterne ‘importerer vælgere’ ved at ‘flyve millioner’ af uregistrerede og ulovlige immigranter ind i USA, så de kan stemme på Kamala Harris.
Musk har 200 millioner følgere på X. Siden han bekendtgjorde sin støtte til Trump, er hans opslag på X blevet set mere end 1,7 milliarder gange. CCDH anslår, at opslagene har en markedsføringsværdi på 24 millioner dollars – mere end 160 mio. kr.
“Alene den høje frekvens af opslag med misinformation gør det nærmest uundgåeligt, at Elon Musk vil være blandt dem, der spreder mest valg-relateret misinformation ved dette valg,” siger CCDHs grundlægger Imran Khan til CNN. Han kalder også X for en “uophørlig misinformations-maskine”.
Elon Musk svarer igen på klassisk kortfattet ‘X-manér’ ved at kalde CCDH for en “kriminel organisation”.
Sidste år forsøgte Musk at sagsøge CCDH, men dommeren afviste sagsanlægget som et forsøg på at “straffe” CCDH for at kritisere X. Og da der stadig er ytringsfrihed i USA, må Musk altså leve med kritikken.
Holder vejret
Elon Musks mere eller mindre udokumenterede udfald på X går naturligvis ikke ubemærket hen i USA. Slet ikke i amerikansk bilindustri, hvor den nok vildeste, vigtigste og mest uforudsigelige valgkamp i USAs historie lige nu får producenter, forhandlere og bilkøbere til at holde vejret.
Kandidaternes standpunkter kan lidt forenklet opstilles sådan her: Demokraterne vil fortsætte den nuværende udvikling mod omstilling til elbiler. De skal hjælpes på vej med skattefradrag og kæmpetold på elbiler fra kinesiske konkurrenter.
Republikanerne har flere gange sagt, at de vil fjerne alle former for støtte til elbiler.
Vicepræsident-kandidat J. D. Vance har foreslået, at den nuværende skattefordel for elbiler skal overføres til amerikansk-byggede benzin- og dieselbiler. Donald Trump lover et ‘Michigan Mirakel’, der skal give stærkt nedslidte Detroit et comeback som USAs engang så driftige hovedstad for hjemlig bilproduktion.
Klima er fupnummer eller trussel
CO2-udledning fra biler ser de to kandidater også vidt forskelligt på.
Donald Trump har kaldt klimaforandringer “et fupnummer” opfundet af Kina for at give dem en handelsfordel.
“Hvem pokker interesserer sig for stigende vandstande?”, spurgte Trump i sidste uge på et valgmøde.
Kamala Harris kalder derimod klimaforandringer for en “eksistentiel trussel” og vil reducere CO2-udslippet frem mod 2030.
Et spørgsmål om hastighed
Selv om fronterne således er trukket hårdt op, har industri-analytikere en interessant pointe: Uanset om Trump eller Harris rykker ind i Det Hvide Hus, vurderer de, at omstillingen til elbiler vil fortsætte i USA. Forskellen vil ligge i den hastighed, som omstillingen vil ske med.
Fakta bakker denne vurdering op. I sidste kvartal blev der solgt knapt 350.000 person-elbiler i USA – det højeste tal nogensinde. Andelen af amerikanere, der kører elektrisk, stiger hele tiden. Tendensen er den samme for varebiler: I sidste kvartal var hver tiende nye varebil solgt i USA rent elektrisk.
Man ser det også på vejene i USA: Selv om elbil-salget ikke kan konkurrere med Danmarks, er der altid elbiler i gadebilledet. En gigant som Amazon bringer f.eks. pakker ud i elektrisk varevogne, fremstillet af amerikanske Rivian. Et nyt mærke, som tyske Volkswagen har købt sig ind i for at få adgang til ny teknologi. Hvilket er et godt eksempel på, at amerikansk bilindustri fortsat har stor indflydelse på udviklingen af biler i resten af verden.
Dagens amerikanske præsidentvalg kommer til at afgøre, hvor stor en rolle, amerikansk bilindustri skal spille i de kommende år: Fortsat omstilling til el med Kamala Harris eller en tilbagevenden til klassisk “Detroit Iron” med fossilslugende forbrændingsmotorer som Trump ønsker det?
Afgørelsen falder i løbet af de kommende timer og dage.
