Ifølge VW selv var det tidspres og økonomi, der fik en gruppe VW-ingeniører til at opfinde snyde-software til 11 millioner dieselmotorer.
Hvorfor løb VW – verdens næststørste og højt estimerede bilmærke – en kolossal risiko ved at installere snyde-software i 11 millioner dieselmotorer, så de kunne overholde miljøkrav i tests, men ikke i virkelighedens verden?
Dét spørgsmål har en hel verden ønsket at få svar på, efter at de amerikanske miljømyndigheder i september afslørede urent trav i en række VW, Audi, Skoda og Seat-modeller. Siden har ‘dieselgate’ udviklet sig til den største skandale i tysk industri på denne side af 2. verdenskrig. Og fået VW’s ellers gode ry og rygte til at minde om en tom øldåse, der sparkes gennem gaderne af en flok hujende drenge.
Svaret – eller noget af det – faldt på et pressemøde torsdag med VW-toppen.
”Det er stadig vores overbevisning, at kun en lille gruppe ansatte var aktivt involveret i manipulationen med emissionsniveauer. Men vi taler ikke om en enkeltstående fejl. Det var en hel kæde af fejl, der ikke blev stoppet,” lød det fra VW-koncernens bestyrelsesformand Hans Dieter Pötsch.
De ingeniører, der skulle få dieselmotoren med typebetegnelsen EA-189 til at overholde de skrappe, amerikanske miljøkrav, løb ind i problemer med at gøre det til tiden og inden for budgettet, forklarede bestyrelsesformanden.
”Derfor installerede man en software, der regulerede udledningen af NOx-partikler, afhængigt af om bilen blev testet eller ej. Da de tekniske løsninger til at overholde testkravene senere viste sig mulige, blev de ikke brugt,” sagde Hans Dieter Pötsch.
Dermed bekræftede han indirekte de vedholdende rygter om, at ingeniørerne følte sig presset til at leve op til de mål, som den nu fyrede topchef Martin Winterkorn havde udstukket for motorernes ydelse og forbrug. Flere har peget på bryske Winterkorn som en benhård chef, der gerne truede med fyringer, hvis ikke man levede op til ledelsens krav og målsætninger. Det samme kan siges om tidligere bestyrelsesformand Ferdinand Piëch, som tidligere GM-boss Bob Lutz for nylig anklagede for at lede et ‘terrorregime’ i VW.
Syg virksomhedskultur
Når hele historien om ‘dieselgate’ kan skrives, tyder meget altså på, at den kommer til at handle om en syg virksomhedskultur, hvor ledelsen på den ene side regerede gennem frygt, mens en gruppe medarbejdere på den anden side fandt det i orden at bryde reglerne.
Der kan dog gå lang tid, før vi får den fulde sandhed. Foreløbig har VW kun suspenderet ni ansatte som følge af skandalen, og Hans Dieter Pösch erkender, at der kan blive tale om flere.
”Vi ved stadig ikke, om personerne, der var involveret i sagen fra 2005 og frem, var klar over de risici de tog og de skader, som de kunne udsætte VW for. Det må vi finde ud af,” sagde han og fortalte, at VW har skærpet en række interne procedurer som følge af sagen. 450 eksperter arbejder fortsat på at kortlægge skandalens fulde omfang.
Èn ting er sikkert: ‘Dieselgate’ bliver en dyr omgang for VW-koncernen, der skal bruge mindst 50 milliarder kroner på at tilbagekalde og udbedre 11 millioner biler. I USA kan det komme på tale at tilbagekøbe de berørte biler, hvilket kan løbe op i mere end 60 milliarder kroner. Hertil kommer udgifter til de mange søgsmål, der er anlagt af utilfredse VW-ejere.
Læs også: Man tager en PC og et plasticrør…
