Noget ny teknologi i biler får ros. Andre teknologier er irriterende, fordi de forsøger at løse problemer, som ikke findes.
Ny teknologi skal gerne gøre livet lettere, og når det kommer til biler, gerne gøre livet mere sikkert. Men det er langtfra altid tilfældet. Nogle gange er ny teknologi mere til besvær.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, som det amerikanske analysefirma J.D. Power netop har offentliggjort. J.D. Power har samlet tilbagemeldinger fra 82.000 bilejere. “2024 U.S. Tech Experience Index” viser, at bilejere i en vis grad er overvældet af nye teknologi-features, som ikke løser et problem, ikke virker, er vanskelige at bruge eller bare har begrænset funktionalitet.
“En stærk og avanceret tech-strategi er afgørende for alle bilproducenter. Og mange innovative teknologier imødekommer kundernes behov,” fastslår Kathleen Rizk, som er teknologidirektør med speciale i kundeoplevelser hos J.D. Power.
Men, tilføjer hun, samtidig gør “dette års undersøgelse det klart, at bilejere også finder nogle teknologier meget lidt brugbare eller ligefrem vedvarende irriterende”.
Dermed får hun også sagt, at bilproducenterne skal tænke sig grundigt om og ikke introducere teknologi bare for at vise, hvad de kan. Ny teknologi skal ikke indføres som en såkaldt showcase. Ny teknologi skal give mening.
Problematiske eller ubrugelige
Skærme foran forsædepassageren ser stort set ingen bilejere noget fornuftigt i. Gesture control, hvor førerens håndbevægelser foran infotainmentskærmen skal forestille at være kommandoer, finder flertallet af brugerne i undersøgelsen problematiske eller ligefrem ubrugelige.
Som J.D. Power formulerer det i konklusionen: Gesture control, fingeraftryks-aflæsning eller ansigtsgenkendelses-systemer forsøger at imødekomme behov eller løse problemer, som bilejerne ikke vidste, at de havde”.
Selvkørende systemer, som for eksempel Fords BlueCruise, der netop er kommet til Danmark og som har været udbredt i USA i et stykke tid, bryder flertallet af bilejerne i J.D. Power-undersøgelsen sig ikke om. Som Kathleen Rizk forklarer, så er teknologiske systemer, der ikke løser et klart og nærværende problem, svære “at sælge” til brugerne.
Derimod er bilejerne langt mere tilbøjelige til at tage teknologi som automatisk nedbremsning for genstande og personer bag bilen til sig, når systemerne rent faktisk afhjælper et oplagt problem.
Det kan godt være, at et system som den nævnte automatiske nødbremse nogle gange bremser for noget, som ikke er der. Men brugerne ved, at systemet “hjælper dem med at få styr på en kendt problematik”. Derfor ser vi “en langt større accept af de teknologier”, siger Kathleen Rizk.
Af redaktionen
Det er Ikke bilsalg, det er digitalt diktatur, hvor der påtvinges diverse ting, fordi det er muligt og it branchen sælger og udvikler uanede mængder af apps. Det skal sælges og fordyrer bilerne unødvendigt. Det er i dag kun bedre stillede eller overklassen, der kan købe ny bil, eller kan finansieret et køretøj, der ofte er dyrere end en bolig. Det er en grov social skævvridning, og det er ikke muligt at købe brugte biler, der må køre eller parkere i byområderne. Det er langt fra demokrati og forringer friheden ud fra ikke-eksisterende forhold. Diesel må gerne forurene, men ikke i byerne. En fantastisk skævvridning af samfundet.