Billig og ren vandkraft, skattepolitik og billige elbiler fra nabolandet Kina har gjort U-landet Nepal til en oase for elbiler.
Mens mange vestlige lande stadig diskuterer forbud mod fossilbiler og støtte til elbiler og ladestandere, Nepal i al stilhed blevet et af verdens mest elektriske bilmarkeder. Faktisk er tre ud af fire nye biler på nepalesiske nummerplader nu elektriske – og det er sket på bare få år.
Udviklingen lyder som noget, vi kender fra Norge. Men Nepal er ikke rig på olie, men et U-land for foden af Himalaya-bjergene, der er tre gange så stort som Danmark med knapt 30 millioner indbyggere. Alligevel har landet formået at gøre elbiler til noget nær allemandseje.
Fra ørken til oase
For bare fem år siden var der stort set ingen elbiler i Nepal. Nu strømmer de ind over grænsen. I det seneste år blev der importeret næsten 17.000 elbiler – langt flere end benzin- og dieselbiler tilsammen. Elbiler udgjorde 73 pct. af Nepals bilimport i løbet af det seneste år.
Omstillingen fra fossil- til elbiler er gået ekstremt hurtigt. Forklaringen er først og fremmest, at Nepal i 2021 lavede en afgiftsreform, der pludselig gjorde elbiler markant billigere end deres fossile konkurrenter. Hvor en benzinbil stadig bliver pålagt op til 300 pct. i afgifter, slipper elbiler ofte med 40–90 pct. For mange nepalesere gør det elbilen til det oplagte valg – også fordi elbiler er billigere i drift.
Elbilen kører på vand
Elbilerne i Nepal har en ekstra trumf: Strømmen kommer næsten udelukkende fra vandkraft. Landet har på få år udbygget sin energiproduktion dramatisk og får nu over 95 procent af sin elektricitet fra floderne i Himalaya. Med stabil og ren strøm i stikkontakten er det både billigt og miljøvenligt at lade sin elbil op. I mange tilfælde ti gange billigere end at tanke benzin.
Samtidig er elbilerne med til at forbedre luftkvaliteten i Kathmandu, som ellers er blandt verdens mest forurenede hovedstæder. Her er trafikken en af de største syndere, og myndighederne håber, at elbiler kan være med til at mindske antallet af luftvejslidelser, som hvert år koster tusindvis af nepalesere livet.
Kina dominerer markedet
De fleste elbiler i Nepal kommer fra Kina. Både kendte mærker som BYD (billedet) og MG og billigere modeller fra ukendte kinesiske producenter dominerer gadebilledet i Kathmandu. Derudover er der også elbiler fra Indien, især fra Tata, som appellerer til en voksende middelklasse, der vil have grøn transport uden at sprænge budgettet.
Finansieringen er også på plads. Renterne er lave, og mange banker tilbyder op til 90 pct. finansiering af købet. Dermed kan en nepalesisk familie få råd til en elbil, som både er billig i anskaffelse og daglig drift.
Ladestationerne halter bagefter
Alt er dog ikke fryd og gammen. Infrastrukturen halter stadig bagefter. Der er kun omkring 400 offentlige ladestationer i landet, og de fleste er placeret i og omkring Kathmandu. Skal elbilboomet fortsætte, kræver det flere opladningsmuligheder – også i landområderne og langs de snoede bjergveje.
Derudover er tung transport stadig næsten 100 pct. fossildrevet. Det samme gælder store dele af den kollektive trafik, selvom der nu eksperimenteres med elbusser i hovedstaden.
Nepal viser vej
Mens Norge er det oplagte eksempel på, hvordan man kan udbrede elbiler i et velstående land, er Nepal blevet det gode eksempel på, at det også kan lade sig gøre i et land, hvor staten og indbyggerne har langt færre midler.
Alligevel har Nepal på få år gennemført en omstilling, som mange rige, vestlige stadig kun drømmer om. Opskriften er dog ikke vidt forskellig fra den, der har gjort Norge til verdens elbil-hovedstad. I Nepal hedder den også lave afgifter, billig vedvarende energi og stigende miljøbevidsthed blandt både forbrugere og lovgivere. Største forskel er elbilerne: Hvor udvalget er bredt i Norge, nyder Nepal godt af særdeles billige elbiler fra nabolandet Kina, der har interesse i at afsætte noget af deres overproduktion på et relativt lille, men voksende marked.
Kilder: New York Times, The Guardian, AP News, Kathmandu Post og Electrek.
