Først pressede Mercedes på for at få til at sælge fossilbiler efter 2035. EU gav efter, men nu frygter Mercedes, at det måske alligevel er en dårlig løsning.
Nogle gange skal man passe på med at ønske sig noget. For det kan være, at man får det - og så alligevel ikke vil have det.
Sådan må Mercedes-chef og formand for foreningen af europæiske bilproducenter, ACEA, Ola Källenius have det lige nu.
Sidste år var Mercedes’ svenske chef en varm fortaler for, at EU skulle bløde op på kravet om, at det skulle være slut med at sælge CO2-udledende fossilbiler i EU efter 2035.
Tordnede mod ‘overregulering’
Ola Källenius talte om et “reality check”, og tordnede mod EU’s “overregulering”. Han advarede endda om, at Europas bilmarked ville ende som Cuba’s, hvor man kører rundt i amerikanske ‘flydere’ fra 50erne og 60erne, der kun hænger sammen med flittig brug af reb og gaffa-tape, hvis ikke EU løsnede sine skrappe miljøkrav og hårde deadline.
“Der må også være plads til hybrider, rækkeviddeforlængere, meget effektive køretøjer med forbrændingsmotor og CO2-neutralt brændstof,” lød det dengang fra Källenius.
Advarer EU
Mercedes, ACEA og andre europæiske bilproducenter som BMW og VW fik deres vilje. EU gav efter for den magtfulde bil-lobby og vil alligevel tillade salg af biler med forbrændingsmotorer efter 2035. De præcise vilkår er endnu ikke aftalt, og det får nu Ola Källenius til at ryste på hånden. Ja, muligvis er han ved at ombestemme sig.
Mercedes- og ACEA-chefen siger til Reuters, at EU ganske vist “nu har åbnet døren en smule på klem”, men advarer om, at “markedet vil blive mindre på vej mod målet (salg af fossilbiler efter 2035, red.)”
Ola Källenius frygter, at EU fortsat vil pålægge bilproducenterne så skrappe miljøkrav, at både fossildrevne biler og de nødvendige brændstoffer bliver så dyre, at de bliver meget svære at sælge. Formentlig bliver der i praksis mest tale om at beskytte tysk bilindustris mest lukrative performancebiler fra Porsche, BMW’s M-modeller og Mercedes AMG-sportsvogne. I øvrigt præcist hvad Hvilkenbil påpegede i denne artikel.
Koster dyrt i USA
Spørgsmålet er, om udsættelsen af 2035-kravet i virkeligheden er en dårlig løsning for Mercedes og Co.?
For når EU forlænger omstillingen til elbiler, som blandt andet VW-chef Thomas Schäfer erkender er fremtiden, tvinger det bilproducenterne til at videreudvikle på deres fossil- og hybridbiler.
Udviklingen koster milliarder - og forsinker samtidig udviklingen af elbiler, hvilket øger afstanden op til Kina, der har satser anderledes helhjertet på et skifte til elbiler.
Det er oplagt at sammenligne med USA, hvor præsident Donald Trumps ‘krig mod elbiler’ har tvunget de amerikanske bilproducenter til at skifte fokus tilbage til fossilbiler. General Motors anslår, at det - alene i annullerede kontrakter med underleverandører - har kostet 38 milliarder kroner.
Ford anslår, at deres omkostninger ved at genstarte udviklingen af fossilbiler løber op i 120 milliarder kroner.
To udgifter i stedet for én
Udfordringen er, at medmindre Trump-administrationen er i stand til at gennemtvinge et vedvarende skifte til en energi baseret på amerikansk olie og kul, ender de amerikanske bilproducenter alligevel med at skulle omstille til elbiler. Det ved de, og derfor fastholder GM og Ford udviklingen af elbiler og har dermed enorme udviklingsomkostinger til to forskellige biltyper i stedet for at kunne nøjes med én.
Det svarer til at blæse og have mel i munden på samme tid. Det er bad for business, og det er det skrækscenarie, som Ola Kállenius nu kigger ind i EU.
Måske skulle han have lyttet til konkurrenter som Volvo og Polestar, der hele tiden har sagt, at den bedste løsning er at holde fast i omstillingen til elbiler. Jo hurtigere, desto bedre.
