Eftersyn: Danskerne forkæler deres bil

syn

Det er vigtigt for danske bilejere at overholde eftersyn – og mere til, viser ny spørgeundersøgelse. Kun hver 10. springer servicen over.

89 procent af danskerne overholder altid bilens eftersyn, og herunder gør 74 procent det i ’høj’ eller ’meget høj grad’.

Det viser en spørgeundersøgelse, hvor BilBasen og analyseinstituttet YouGov har spurgt godt 1.100 danskere, i hvilken grad de overholder bilens eftersyn, og hvor vigtigt det er for dem at vedligeholde bilen udover det lovmæssige.

Men mange bilejere er mere samvittighedsfulde end det. Jan Lang, der er markedsanalytiker for BilBasen, fortæller, at stort set lige så mange danskere er flittige til at vedligeholde bilen udover de planlagte og påkrævede eftersyn:

Undersøgelsen viser, at 87 procent af danskerne får efterset og vedligeholdt bilen jævnligt og meget mere end loven tilskriver.”

Og det er sund fornuft, hvis man vil spare på udgifterne til reparationer og ønsker, at bilen skal holde længe: Ifølge FDM kan det være en bekostelig affære ikke at vedligeholde bilen. Får man, modsat tendensen, ikke efterset bilen regelmæssigt, kan det både resultere i bøder og sågar i, at man får nummerpladen klippet og altså ikke længere kan benytte bilen. 

Den gruppe, der slækker mest på bilens vedligeholdelse er de unge mellem 18 og 29 år, viser undersøgelsen. I denne aldersgruppe mener 14 procent, at det ikke er vigtigt at få efterset bilen udover planlagte eftersyn, og det som loven kræver.

Ifølge markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen kan det forklares med, at de unges begrænsede økonomi får dem til at udskyde eftersynene.

Fakta om eftersyn:
– Vedligeholder og passer den bilens eftersyn: 89 procent
– Vedligeholder bilen og passer dens eftersyn i høj/meget høj grad: 74 procent
– Vedligeholder bilen udover planlagte eftersyn og det loven kræver: 87 procent
– Vedligeholder ikke/slet ikke bilen udover planlagte og påbudte eftersyn: 14 procent (unge mellem 18-29 år)

Undersøgelsen er gennemført af Bilbasen i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.114 interviews via nettet med danske bilejere i alderen 18-74 år, som ikke bor hjemme hos sine forældre (eller én af dem) i perioden 8.-13. maj 2013.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here