Minileasing vokser sig stort

Minileasing: De helt korte leasingaftaler er gået frem med 40 procent på ét år, viser nye tal. Privatkunder leaser kortest tid og er mest glade for Fiat 500.

”Der er ingen bånd, der binder mig, og ingen holder på mig nej.” Ikke bare Pinocchio er helst fri for snærende bånd. Når danskerne leaser bil, ønsker de også at være fri som fuglen.

Mini-leasing er gået frem med 40 procent i forhold til sidste år, oplyser Sixt Biludlejning til hvilkenbil.dk – ikke bare hos Sixt, men for hele leasing-markedet. I perioder har Sixt kunder på venteliste til mini-lease. For at imødekomme den store efterspørgsel har selskabet nu de mest efterspurgte biler som Fiat 500, Mini One, BMW 3-serie og flere andre på lager.

Philip Schack, adm. direktør for Sixt Danmark A/S, oplyser til hvilkenbil.dk, at det  både er firmaer og private, der mini-leaser. ”De, der mini-leaser gennem firma/erhverv har i gennemsnit bilen mindst 6 måneder, hvorimod de private kunder har den omkring 3 måneder.”

Kunne man bedre tænke sig en anden biltype efter for eksempel 30 dage, vælger man blot en ny fra flåden lige som, man kan aflevere bilen, når man ikke længere har brug for den.

Det er den frihed, der tiltaler mange danskere, mener direktøren.

Kunderne efterspørger fleksibilitet, gode priser og nye biler med returret. Kunderne tænker mere kortsigtet, når de skal lease bil, og kan lettere overskue en kortere tidshorisont uden økonomisk risiko,” siger Philip Schack.

Flere andre leasingselskaber som bl.a. Avis og Budget tilbyder minilease. Se top 5 over de mest populære mini-lease biler herunder.

Fakta: Hvad er mini-leasing?
– Fleksibel leasingordning i familie med ‘normal leasing’, blot uden bindingsperioden på eksempelvis 1, 2 og 3 år.
– Mini-lease fås fra 30 dage til ca. 100 kr. pr. dag inklusive forsikring, uden gebyrer, uden binding og uden førstegangsydelse.
– Som kunde skal du blot fylde brændstof på bilen.
– Der kan skiftes biltype/model undervejs.

Fakta: TOP 5 – mini-lease biler
* Fiat 500
* Volkswagen Golf
* BMW Mini One
* Nissan Qashqai
* BMW 3-Serie

Kilde: Sixt Danmark A/S

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here