Bildesign: Mænd foretrækker slanke biler

En smuk bil vækker flere følelser i mænd end et grædende barn. Volvo-eksperiment viser, hvordan bildesign taler forskelligt til følelserne hos mænd og kvinder.

Mænd kan lide et flot frontparti, mens kvinder tænder mest på en god bagdel. Sådan appellerer bildesign vidt forskelligt på kønnene – og det er der ikke noget nyt i.

Men i forbindelse med introduktionen af Volvo Concept Coupé, den første fortolkning af Volvos nye designstrategi, der netop skal være medvirkende til at give det svensk/kinesiske mærke et mere følelsesbetonet præg, blev der gennemført et eksperiment, der afslører mere om, hvordan vores hjerne reagerer på bildesign, og hvilke følelser designæstetik vækker i os mennesker.

Testdeltagerne fik målt aktiviteten i hjernen, mens de så billeder af forskellige bildesign.
Testdeltagerne fik målt aktiviteten i hjernen, mens de så billeder af forskellige bildesign.

Eksperimentet, der er det første af sin art, blev udført af Volvo Car Group sammen med specialister fra firmaet MyndPlay. Det skete ved at udstyre testdeltagerne med såkaldt EEG måleudstyr, som måler bølgeaktiviteten i hjernens præfrontale cortex.

Herefter skulle de bedømme en række billeder, hvor der bl.a. indgik et af den nye Volvo Concept Coupé sammen med bildesign, opfattet som ”ringe” og ”gammeldags”, billeder af glade/grædende spædbørn samt smukke mænd og kvinder.

Foretrækker slanke modeller
Eksperimentet afslørede, at både mænd og kvinder reagerer følelsesmæssigt på en bils form, men mænd synes næsten genetisk programmerede til at synes bedst om et ’slankt’ design med smukke linjer.

Denne undersøgelse beviser omsider det, vi hele tiden har haft mistanke om. Et smukt bildesign kan fremkalde følelsesmæssige reaktioner, der strækker sig fra en positiv sindsstemning til fornemmelsen af at være magtfuld,” fastslår Thomas Ingenlath, Senior Vice President for Design hos Volvo Cars.

Mænd blev i eksperimentet mere følelsesmæssigt påvirkede, når de så på billeder af et smukt bildesign, end når de så på billeder af et grædende barn. Intensiteten af de følelser, kvinder viste, når de så billedet af et grædende barn, var næsten dobbelt så høj som hos de mandlige deltagere. Begge reagerede dog negativt på billedet.

En parallel undersøgelse, gennemført af OnePoll, har i øvrigt tidligere afsløret, at 43 procent af de adspurgte mænd sagde, at de fandt, at en bils form og design var det, der appellerede mest til dem, og at det rangerede over interiør, tilbehør, hjul og motor. Bilens front var den mest tiltrækkende detalje for mænd, i modsætning til kvinder, hvor det var bilens bagende, der scorede højest.

Fakta: Andre af eksperimentets resultater:

– 74 pct. af mændene erklærede, at flot design fik dem til at føle sig positive

– Blot 33 pct. af kvinderne vurderede billeder af bildesign højere end et billede af en attraktiv mand

– 60 pct. af mændene udtalte, at det at køre en smuk bil gav dem en følelse af selvtillid og magt

Læs mere om eksperimenterne på: http://www.emotionofdesign.com/  og http://www.onepoll.com/

Se videoen på http://www.vpdpresse.dk under fanen Volvo Media.

Fakta: Om EEG

Registrerer hjernens elektriske aktivitet ved hovedbunden og måler de hjernebølger, der er et resultat af at neuroner arbejder synkront. Det er højden på bølgerne, der viser, hvor stor spændingen er (mikrovolt).

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here