Tidligere GM-chef mener, at alle VW’s problemer skyldes en syg ledelseskultur, styret af frygt og trusler. Skurken over dem alle er Ferdinand Piëch.
Hvorfor? Hvorfor risikere så mange penge og så meget goodwill for at sælge relativt få dieselbiler på et amerikanske bilmarked, der grundlæggende ikke bryder sig om dieselmotorer?
Dét spørgsmål stiller en undrende verden sig fortsat her mere end 50 dage efter, at VW er afsløret i at fuske med udstødningen på 11 millioner biler.
Siden har VW haft travlt med at vride hænder og love bod og bedring. Men nogen egentlig forklaring har vi endnu ikke fået fra fabrikken i Wolfsburg.
Men nu kommer der én fra den anden side af dammen. Her forklarer Robert Lutz (billedet) – en af de store kanoner i amerikansk bilindustri – i en klumme i bilmagasinet Road & Track, hvorfor engang så højt respekterede Volkswagen er kommet så galt afsted.
Lutz er ikke mr. hvem-som-helst – slet ikke i USA, hvor den tidligere jagerpilot nærmest har heltestatus: I årtier har han haft topposter i bilindustrien – både hjemme i USA og i Europa. Op gennem 60erne, 70erne, 80erne og 90erne har han bestridt topposter hos bl.a. Opel, BMW, Ford og Chrysler – og dermed konkurreret direkte med VW.
I klummen fortæller Lutz på sin sædvanlige, bramfri facon en anekdote fra 90erne. Lutz var dengang øverste chef for Chrysler og sad ved siden af VW’s ‘stærke mand’ og barnebarn af Ferdinand Porsche, Dr. Ferdinand Piëch til en stor middag for branchefolk.
Fjerde generation af VW Golf var netop lanceret, og Lutz sagde høfligt til Piëch:
”Jeg vil gerne gratulere dig med den nye Golf. Først og fremmest er det en flot bil – og så har den ved Gud nogle fantastiske karrosserisamlinger.”
”Åh, dem kan du godt lide?”, svarede Piëch.
”Ja, jeg ville ønske, at vi kunne komme bare tæt på dem hos Chrysler,” lød det anerkendende, hvorefter Piëch svarede:
Jeg skal give dig opskriften. Jeg indkaldte karrosseri-ingeniørerne, udstandsnings-folkene, fremstillingsafdelingen og cheferne for Golf til et møde på mit kontor. Her sagde jeg til dem, at jeg var træt af dårlige karrosserisamlinger. I har seks uger til at opnå karrosserisamlinger i verdensklasse. Jeg har alle jeres navne. Hvis vi ikke har de bedste karrosserisamlinger om seks uger, bliver I alle sammen erstattet. Tak for jeres tid.”
”Var det sådan du gjorde det.”
”Ja, og det virkede.”
Lutz skriver i sin klumme, at det var nøjagtig sådan at Piëch styrede alting hos VW.
”Det er, hvad jeg kalder et terrorregime og en kultur, hvor præstationer var drevet af frygt og trusler. Han siger bare: I vil sælge dieselbiler i USA, og I vil ikke fejle. Bare gør det, for ellers finder jeg nogen andre, der kan. Fyren var gennemført brutal,” konkluderer Lutz om sin tidligere konkurrent.
Ironisk nok mistede Piëch sin enorme magt over VW tidligere i år i en magtkamp med sin tidligere kronprins, Martin Winterkorn, der selv var berygtet for at styre VW med hård hånd. Få måneder senere faldt Winterkorn selv som det første offer for VW-skandalen.
Lutz er dog ikke den første, der peger på en syg ledelseskultur i VW som årsagen til den nu famøse skandale. Flere seriøse tyske aviser har cirklet om samme forklaring i artikler baseret på insider-kilder: Højt oppe i VW-hierakiet har cheferne angiveligt været så bange for at fejle, at de har foretrukket at udtænke og udføre komplicerede svindelnumre i stedet for at risikere at udsætte sig for Piëchs eller Winterkorns vrede.
Læs også: VW-snyd breder sig til flere motorer
