Bilsalg: Kun 179 biler fra ny rekord

Det danske bilsalg på vej forbi magisk grænse: 2015 bliver uden tvivl året, hvor der kom flest nye biler til Danmark nogensinde.

Mange nye biler fik nummerplader på i november, og der er nu ingen tvivl om ny rekord i 2015, selv om vi mangler december-salget. Det viser nye tal fra De Danske Bilimportører.
Der blev således indregistreret 17.038 nye personbiler i november. Endnu en måned med et flot salg. Der blev i år i november solgt 12 pct. mere end i november sidste år.

”Efter vores beregninger, er der også tale om en stigning på 2,5 procent i forhold til oktober, når man korrigerer for normale sæsonudsving. Det er dog en stigning, der kommer efter et par måneder med fald, og på månedstallene er vi stadig lidt fra at slå rekorderne fra tidligere i år,” siger Danske Banks nyudnævnte cheføkonom Las Olsen.

Det står dermed klart, at 2015 bliver året, hvor der kom flest nye biler til Danmark nogensinde.

Ifølge Las Olsen skal der blot sælges 179 nye biler her i december for at slå sidste års rekord.
Det hele skal dog tages med et lille forbehold, da der pga. en fejl fra Skat mangler tal for de sidste par dages bilsalg i november. Men opgørelsen er et kvalificeret skøn.

Lavere afgifter øger salget
November 2015 blev også en historisk måned for bilmarkedet, da det er første gang siden registreringsafgiften blev indført i 1924, at afgiften blev reduceret i forbindelse med finansloven. Nedsættelsen af registreringsafgiften trådte i kraft den 20. november.

Ifølge De Danske Bilimportører betød det stor aktivitet i branchen med rigtig mange forespørgsler og mange handler. Forhandlerne var klar med de nye priser umiddelbart efter afgiftsnedsættelsen, og det fik flere købere til at slå til med det samme, mens andre nok lader vente på sig, for at se hvorledes priserne ændres.

”Salget af personbiler i november var meget tilfredsstillende og konsoliderer den udvikling, vi har set gennem hele året, nemlig at det samlede salg af personbiler fortsat er på vej mod at sætte rekord for 6. år i træk, og nå op på de magiske 200.000 biler for første gang,” udtaler Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Peugeot 208 mest solgt
Selv om bilsalget er i tidligt julehumør, er det dog fortsat ikke de store ‘pakker’, der er flest af under juletræet. Danskerne køber nemlig fortsat ind af de små, billige biler. Der er dog fremgang for minibilerne på bekostning af mikrobilerne. Peugeot 208 støder eksempelvis VW Up af tronen som mest solgte bil i november med 882 indregistrede biler.

Også SUV’erne – de højbenede familiebiler – fortsætter med at tage markedsandele. Crossovers som Nissan Qashqai og Mitsubishi ASX topper på salget, og der kommer hele tiden flere nye modeller til, som vil have en del af kagen.

Endelig er det sidste krampetrækning for elbilen Tesla S (billedet), og mange har nok benyttet sig af lejligheden til at sikre sig én på falderebet, inden den fra efterårsskiftet ikke længere er fritaget for afgift.  I november blev Tesla S Danmarks 4. mest solgte bil med 465 styk.

FAKTA: Bilsalg i november – i alt og i de forskellige klasser
A: Mikro 4079
B: Lille 4780
C: Mellem 3158
D: Stor 1616
E: Premium 721
F: Luksus 9
J: SUV 1443
M: MPV 1051
S: Sport 20
Øvrige 161
Hovedtotal 17038

Mikroklasse
VOLKSWAGEN UP! 612
TOYOTA AYGO 545
PEUGEOT 108 448
KIA PICANTO 402
HYUNDAI I10 331
OPEL KARL 311
SUZUKI CELERIO 309
CITROEN C1 274
SKODA CITIGO 242
FIAT 500 212

Miniklasse
PEUGEOT 208 882
TOYOTA YARIS 416
KIA RIO 399
VOLKSWAGEN POLO 395
RENAULT NY CLIO 306
SKODA FABIA 255
FORD FIESTA 253
CITROEN C3 243
OPEL CORSA 218
RENAULT CAPTUR 181

Lille mellemklasse
PEUGEOT 308 359
SKODA OCTAVIA 284
VOLKSWAGEN GOLF 269
NISSAN QASHQAI 267
CITROEN C4 CACTUS 172
FORD FOCUS 169
BMW 2’ER 162
HYUNDAI I30 145
AUDI A3 142
CITROEN C4 140

Stor mellemklasse
MERCEDES-BENZ C-KLASSE 371
VOLKSWAGEN PASSAT 234
BMW 3’ER 154
FORD MONDEO 147
MAZDA 6 107
TOYOTA AVENSIS 105
OPEL INSIGNIA 101
AUDI A4 89
MERCEDES-BENZ CLA 75
BMW 4’ER 47

Luksusklasse
TESLA MODEL S 465
AUDI A6 123
MERCEDES-BENZ E-KLASSE 60
BMW 5’ER 38
VOLVO V70 24
VOLVO S80 6
AUDI A7 2

Crossover/SUV-klasse
MITSUBISHI ASX 161
OPEL MOKKA 143
FORD KUGA 141
RENAULT KADJAR 131
MAZDA CX-3 128
SUZUKI VITARA 117
HONDA CR-V 97
DACIA DUSTER 83
SUZUKI SX4 70
MAZDA CX-5 46

MPV
VOLKSWAGEN TOURAN 213
CITROEN GRAND C4 PICASSO 115
CITROEN C3 PICASSO 80
TOYOTA VERSO 74
RENAULT GRAND SCENIC 64
NISSAN NOTE 60
FORD C-MAX 58
VOLKSWAGEN SHARAN 51
OPEL MERIVA 42
FORD B-MAX 39

Sportsvogne
MAZDA MX-5 11
FORD MUSTANG 2
MERCEDES-BENZ SLK 2
MERCEDES-BENZ AMG GT 1
NISSAN 370Z 1
JAGUAR F-TYPE 1
AUDI TT 1
MASERATI GHIBLI 1

Kilde: De Danske Bilimportører

Læs også: Fuld afgift på elbiler om fem år

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here