Bilsalget bremsede en smule op i november, men ligger stadig på et højt niveau. Mikro- og minibiler hitter fortsat med søsterbilerne Skoda Octavia, VW Golf og Audi A3 som undtagelserne.
Selv om det nok er de færreste, der får en ny bil under juletræet, har danskerne op mod december shoppet pænt mange biler. Bilsalget i november kan dog ikke helt matche niveauet fra sidste år.
Der blev indregistreret 15.896 nye personbiler i november, viser tal fra De Danske Bilimportører, og det er 2,7 pct. mindre end i samme måned sidste år.
”En nedgang i salget på knap 3 procent er ikke et dramatisk fald, når vi ser på udviklingen i den forløbne del af 2013. Vi kan se, at det er de private forbrugere, der holder lidt mere igen i november end det var tilfældet sidste år,” siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør hos De Danske Bilimportører. Han understreger, at næsten 16.000 solgte biler i en november måned stadig er et historisk højt niveau.
I årets første 11 måneder har bilsalget nemlig ligget på næsten 168.000, hvilket er knapt 5 procent flere end samme periode året før.
I Danske Bank hæfter privatøkonom Las Olsen sig også ved det generelt høje niveau for salget.
”Faldet kommer efter en tilsvarende stigning i oktober, så reelt viser dagens tal, at bilsalget fortsat er meget højt, i hvert fald målt i antal,” skriver han i en kommentar.
Dermed hentyder han til, at danskerne forsat køber ind med snusfornuften i behold – det er de mindste biler, der sælger mest. Volkswagen Up ligger suverænt i toppen: 900 solgte biler i november og næsten 12.000 biler på 11 måneder taler sit tydelig sprog. Peugeot 107 og Toyota Aygo snupper de to øvrige podiepladser i november. Faktisk er det kun de tre teknisk identiske søsterbiler Skoda Octavia (billedet), VW Golf og Audi A3 samt Hyundai i30, der bryder mikro- og minibilernes totale dominans.
Top 20 for personbiler, Nov. 2013 | |||
Plac. |
Mærke/model |
Antal |
Andel |
1 |
VOLKSWAGEN UP! |
900 |
5,7% |
2 |
PEUGEOT 107 |
664 |
4,2% |
3 |
TOYOTA AYGO |
546 |
3,4% |
4 |
RENAULT Ny Clio |
506 |
3,2% |
5 |
SKODA OCTAVIA |
483 |
3,0% |
6 |
FORD FIESTA |
459 |
2,9% |
7 |
SKODA CITIGO |
422 |
2,7% |
8 |
PEUGEOT 208 |
421 |
2,6% |
9 |
VOLKSWAGEN GOLF |
403 |
2,5% |
10 |
KIA PICANTO |
376 |
2,4% |
11 |
KIA RIO |
318 |
2,0% |
12 |
CITROEN C1 |
294 |
1,8% |
13 |
TOYOTA YARIS |
290 |
1,8% |
14 |
CITROEN C3 |
284 |
1,8% |
15 |
CHEVROLET SPARK |
280 |
1,8% |
16 |
VOLKSWAGEN POLO |
254 |
1,6% |
17 |
HYUNDAI I30 |
250 |
1,6% |
18 |
FORD KA |
224 |
1,4% |
19 |
RENAULT Captur |
223 |
1,4% |
20 |
AUDI A3 |
217 |
1,4% |
Total top 20 |
7.814 |
49,2% |
|
Øvrige |
8.082 |
50,8% |
|
Total |
15.896 |
100,0% |
|
Kilde: De Danske Bilimportører |