Ladehybrider kan på ingen måde pudse miljøglorien. De pumper langt mere CO2 ud, end laboratorietest viser, afslører endnu en analyse.
I laboratoriet har det set vældig fint ud. Ladehybriderne – plug-in-hybriderne – er meget mindre tørstige end benzinbiler, og de skåner dermed miljøet på grund af den beskedne CO2-udledning.
På den måde har de indtil videre sluppet billigere i afgift. Men: Ét er de såkaldte WLTP-test, noget andet er den ubarmhjertige virkelighed. En ny analyse viser, at ladehybriderne ude i trafikken sender fem gange så meget kuldioxid – CO2 – ud i atmosfæren, end WLTP-tallene når frem til. I gennemsnit udleder de kun 19 procent mindre CO2 end benzin- og dieselbiler.
Den nye analyse er udarbejdet af den europæiske NGO-organisation, Transport & Environment (T&E). På baggrund af data fra 127.000 opladningshybrider indregistreret i 2023 viser analysen også, at det øgede benzinforbrug i forhold til det, som WLTP-målingerne stiller i vente, i gennemsnit koster den enkelte ejer 500 euro (ca. 3.735 kroner) om året.
Meget kritik af ladehybrider
Ladehybriderne blev i en periode set som en nyttig overgangsteknologi frem mod den rene elektrificering. Afgiftslettelserne betød bl.a., at en ladehybrid som Ford Kuga især i begyndelsen af dette årti gik som varmt brød her i Danmark.
Men voldsom og gentagen kritik fra blandt andre T&E af, at WLTP (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure) slet ikke er præcis nok i målingen af ladehybridernes reelle forbrug, medførte, at EU for nogle år siden besluttede at justere.
Implementeringen af justeringen har betydet, at ladehybrider gradvist er blevet dyrere. Fra 1. januar 2026 træder en ny EU-norm, kaldet Euro 6e-bis, i kraft. Og så bliver ladehybriderne ikke bare lidt, men meget dyrere.
Den mere realistiske målemetode får stort set alle ladehybrider til at fremstå meget mere forurenende. I kolde tal betyder det, at hvis udledningen overstiger 50 gram CO2 pr. kilometer, er ladehybriden fra årsskiftet ikke længere en lavemissionsbil. Derved mister den afgiftsrabatten. Mange ladehybrider bliver over 100.000 kr. dyrere – i nogle tilfælde helt op til 300.000 kr. dyrere.
Som Lucien Mathieu, direktør i T&E, siger i en pressemeddelelse udsendt samtidig med den nye analyse, der blot er en gentagelse af tidligere T&E-analyser: “Ladehybrider er en af de største fejltagelser i bilhistorien.” Han fastslår i samme åndedrag, at ladehybriderne ikke på noget tidspunkt har leveret varen.
2035-kravet er stadig til diskussion
Analyserne og indførelsen af EU’s nye målemetode synes således et klart udtryk for, at ladehybridernes tid er forbi.
Derimod er spørgsmålet om EU’s totalforbud mod salg af nye biler med fossilteknologi fra 2035 stadig til diskussion. Friedrich Merz, regeringschef i EU’s største bilproducerende land, Tyskland, står skulder ved skulder med den magtfulde tyske bil-lobby og med sammenslutningen af europæiske bilproducenter, ACEA.
Merz har flere gange tordnet mod 2035-kravet, og i et nyligt interview med en tysk TV-station gentog han sin frustration. Interviewet blev bl.a. omtalt i Der Spiegel.
Den konservative kristendemokrat Merz er dog en smule hæmmet af at være chef for en bred regering, der også tæller socialdemokratiske SPD. Hans klimaminister, Carsten Schneider, som netop er SPD’er, siger til Der Spiegel, at han ikke er overbevist af kansler Merz’ argumenter.
I september fastholdt EU-Kommissionens tyske formand, Ursula von der Leyen, at 2035-kravet står ved magt, men hun åbnede en kattelem. Den kattelem betyder, at EU og bilbranchen har fremskyndet en gennemgang af reglerne, så bilproducenterne kan opnå større fleksibilitet. Det kan bl.a. være moderne hybridbiler – formentlig ikke ladehybrider – hvor eldriften kombineres med benzinmotorer, der drives af et syntetisk, CO2-neutralt brændstof.
De forhandlinger er i gang nu, og det sidste ord er på ingen måde sagt i den sag.
Transport & Environments nye analyse kan læses ved at klikke på linket her.
