Crossovers: Bilkøbere vil have overblik og se seje ud

Mest solgte crossover i 2016: Nissan Qashqai.

Livsstilsekspert: Crossovers har succes som ny biltype, fordi de er et godt kompromis for både ham og hende. Herhjemme er salget næsten tredoblet på et år.

De ligner barske firehjulstrækkere uden at være det, du sidder højt med overblik, prisen er overkommelig, og danskerne køber flere og flere af dem; de såkaldte crossovers. Knap 6.200 solgte af de 15 mest populære crossovers i årets fem første måneder mod cirka 2.300 i samme periode sidste år.

I maj var Nissan Qashqai og Renault Captur på top 20 over de mest solgte biler, og alle bilfabrikker med respekt for sig selv, er nødt til at have mindst én af dem i modelprogrammet.

Hos Peugeot Danmark har man både 2008 i minibilsstørrelse og 3008 i mellemklassen.
”Vi oplever både med 2008 og 3008, at crossover-trenden er ved at bide sig fast – kunderne sætter pris på anderledes løsninger end den traditionelle stationcar,” siger PR- og informationschef hos Peugeot i Danmark Hanne Langsig Sørensen til hvilkenbil.dk.

For ifølge bil- og livsstilsekspert Christian Grau, der er kendt fra blandt andet DR’s ’Kender du typen’, som bilskribent på ’Euroman’ og forfatter til bogen ’Mænd og biler’, handler det meget om udseende, når danskerne køber ’gadekryds’.

Vi søger familiebiler med udstråling. SUV-bølgen lærte os, at der ikke behøver at gå Berlingo eller stationcar i den, fordi man har børn. Den lærte os også, at det er dejligt at sidde højt med overblik over trafikken, og det er der mange, der er blevet næsten afhængige af. Udstråling og overblik får du i en crossover – tilmed til en pris, der ikke skræmmer hverken far eller mor væk,” siger Christian Grau til hvilkenbil.dk.

At bilen så ligner en firehjulstrækker uden at være det, det lever man fint med i dag, mener han.

”I ’nullerne’ ville det være til grin, men i dag er det grønt og i trit med tidsåndens mådehold,” forklarer livsstilseksperten.

Christian Grau vurderer, at en anden årsag til crossoverens store popularitet er, at den bidrager til familieidyllen over aftensbordet:

”Han synes den er ’fin nok’, hun elsker den. Hun synes, bilen er meget sejere end han gør. Hun elsker pladsen, siddehøjden og fleksibiliteten uden at gå så meget op i bilen er firehjulstrukket eller ej, eller hvor mange hk den har. Han accepterer den som et godt kompromis – lykkelig over ikke at være endt i en Berlingo – men også velvidende at han ikke bliver kongen af firmaets parkeringsplads,” slutter Christian Grau.

Livsstilsekspert Christian Grau har bl.a. skrevet bogen 'Mænd & Biler'.
Livsstilsekspert Christian Grau har bl.a. skrevet bogen ‘Mænd & Biler’.

Læs også: Fremtiden tilhører crossovers og andre gadekryds

Blog: Er din næste bil en crossover?

Fakta: Crossoverbølgen vokser – så mange crossovers sælges der

Mikro- og de gængse minibiler sidder tungt på bilsalgets topplaceringer – men crossover-bilerne trænger sig på. I tabellen her kan du se, hvor meget der er solgt af de 15 mest populære crossovers i årets fem første måneder sammenlignet med samme periode sidste år* samt fremgangen i procent.

Placering Mærke Model Antal Antal året før
17 NISSAN QASHQAI 1.396 880
18 RENAULT Captur 1.390 0
25 PEUGEOT 2008 1.009 16
33 SUZUKI SX4 715 392
60 PEUGEOT 3008 371 142
74 HONDA CR-V 248 217
81 MAZDA CX-5 222 105
90 NISSAN JUKE 187 185
100 DACIA DUSTER 138 0
102 AUDI Q3 120 51
103 OPEL MOKKA 119 85
104 VOLVO XC60 119 74
110 MERCEDES CLA 94 38
112 AUDI Q5 93 62
113 TOYOTA RAV4 92 47
I alt 6194 2294

 

Kilde: hvilkenbil.dk/De Danske Bilimportører

(*Flere crossover-modeller er først kommet på markedet i løbet af 2013. Det kan være en årsag til, at der er registeret et mindre eller eller slet intet salg i 2013 for den enkelte model).

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here