Derfor stemmer elbilers rækkevidde ikke

Hvorfor er der ikke overensstemmelse mellem elbilers opgivne forbrug, rækkevidde og batteristørrelse? Få forklaringen her.

Nogle artikler er ikke lige ud ad landevejen. Den her er en af dem, og det undskylder vi på forhånd for. Men der skal være plads til at nørde lidt, så det tillader vi os at gøre.

Her på Hvilkenbil har vi nemlig undret os. For hvorfor er der misforhold i langt de fleste elbilers brochurer, når man nærstuderer og regner på forbrugstal, rækkevidde og batteristørrelse?

Et eksempel: En VW ID.4 Performance ProActive med et batteri på 77 kWh har ifølge brochuren en rækkevidde på 525 kilometer, og gennemsnitsforbruget efter WLTP-normen er opgjort til 16,7 kWh/100 kilometer.

De færreste giver sig formentlig til at regne på det, men skulle man nu få den trang, går noget galt i regnestykket. Trykkes tallene ind på lommeregneren, er ID.4’erens reelle rækkevidde med et forbrug på 16,7 kWh/100 km 461 kilometer.

Hvis rækkevidden er 525 kilometer som oplyst i brochuren, skulle batteriets størrelse ifølge matematikken være over 87 kWh.

Ved flere andre bilmærker er misforholdet tilsvarende.

Tag en Toyota bZ4X Essential: Toyota angiver batteristørrelsen til 64 kWh, rækkevidden til 513 km og gennemsnitsforbruget til 14,4 kWh/100 km. Med lommeregneren i brug skulle det give en reel rækkevidde på 444 km, og for at nå de 513 km skulle batteriet være på næsten 74 kWh.

Eller en Hyundai Ioniq 5 Advanced med 77,4 kWh-batteri, en opgivet rækkevidde på 507 km og et forbrug på 17,0 kWh/100 km. Med det forbrug skulle rækkevidden være 455 km. Hvis en rækkevidde på 507 km skal opnås, skulle batteriet være på godt 86 kWh.

Strøm går tabt

Hvilkenbil har bedt FDM-chefkonsulent Ilyas Dogru udrede trådene. Begrebet ladetab er den store synder. Han forklarer:

“Når bilproducenterne angiver energiforbruget, er det med ladetab. Når der kommer 100 procent strøm på bilen, bruges der 87-91 procent til fremdrift, hvilket er meget effektivt. Men der vil være tab både i form af ladetab, men også tab til for eksempel at holde batteriet i den rigtige temperatur. Og det er den forskel, der ikke munder i det samme tal.”

Ladetab dækker over flere forskellige ting: Under opladning finder der et energitab sted i bilens oplader, strøm går tabt gennem ladekablet, generelt er ladetabet højere ved høj ladeeffekt, og endelig bruges der under opladningen energi på at opretholde en optimal temperatur på elbilens batteri.

Ilyas Dogru forklarer videre – og her fortsætter nørderiet som advaret om i artiklens indledning – at netop fordi der er den forskel mellem opgivet rækkevidde og kWh-forbrug pr. 100 kilometer, benytter myndighederne i fastlæggelsen af afgiften en beregnet batteristørrelse, hvor den opgivne rækkevidde ganges med den opgivne energieffektivitet for at finde frem til en beregnet batteristørrelse. Ud fra den beregning får bilen sit batterifradrag.

Lav temperatur æder strøm

En anden faktor af betydning for elbilers rækkevidde – en faktor, der ikke har noget at gøre med WLTP-normen – er de omgivende temperaturer. For i vinterhalvåret rækker strømmen ikke så langt.

Som en tommelfingerregel skal der ved vintertemperaturer trækkes 20-25 procent fra elbilers opgivne rækkevidde for at få den rækkevidde, man kan stole nogenlunde på. Så når en elbil ifølge WLTP-normen er opgjort til 500 kilometers rækkevidde, er den realistiske forventning på den kolde tid af året ikke over 400 kilometer.

Og så forbigår vi i tavshed førerens køremåde, der også har en betydende effekt på forbruget: Høj hastighed og kraftige accelerationer sluger energi. Her adskiller elbiler sig grundlæggende ikke fra fossildrevne biler.

Hvad er WLTP?

WLTP står for Worldwide Harmonized Light Vehichles Test Procedure, Testmetoden afløste i 2018 den ret bedagede NEDC-metode (New European Driving Cycle), hvis seneste opdatering fandt sted i 1997. WLTP trådte i kraft for personbiler i 2018 og var fuldt implementeret i 2020.

Målemetoden betragtes som den mest pålidelige til at beregne rækkevidde og foretages både i laboratorium og ude i den virkelige verden.

Testcyklussen er opdelt i fire med forskellige gennemsnitshastigheder – lav, middel, høj og ekstra høj. Hver del består desuden af en række kørefaser med stilstand, acceleration og opbremsning – se detaljeret info om WLTP her.

Test og virkelighed er sjældent helt i sync, så selvom WLTP-metoden betragtes som den pt. mest pålidelige måde at beregne forbrug på, vil brugernes oplevelser generelt alligevel afvige fra de videnskabelige og ensartede beregninger.

Ifølge The International Council for Clean Transportation (ICCT) bruger elbiler i gennemsnit 19 procent mere strøm pr. 100 kilometer end det, producenterne oplyser på baggrund af WLTP-beregningerne. Bilister i benzin- og dieselbiler oplever i gennemsnit at bruge 14 procent mere brændstof pr. 100 kilometer end angivet.

[email protected]