Det koster på sikkerheden, når man vil køre miljøvenligt: Økodæk med lav rullemodstand koster vejgreb og bremselængde på våd vej.
Ny test afslører, at flere af de såkaldte økodæk – også dem fra de normalt bedste producenter – har dårlige egenskaber, når det gælder om at stå fast på våd vej.
Det står i kontrast til mindre rullemodstand og derfor længere på literen, som er salgsargumenterne, når dækproducenterne fremhæver fordelene ved de såkaldte økodæk eller sparedæk.
Det er de europæiske bilklubbers årlige test af sommerdæk, der afslører, at der kan være en sikkerhedsmæssig risiko i form af dårligere vejgreb og længere bremselængde især på våde veje, ved at vælge økodækkene.
På den baggrund råder den danske bilistorganisation FDM nu de danske bilister til at vælge dæk med fokus på sikkerhed i stedet for økonomi.
Det er meget selvfølgeligt, at man som bilister forsøger at tænke på miljøet, når det drejer sig om driften af familiebilen. Også når det gælder dækkene. Men et godt dæk handler ikke kun om lavt brændstofforbrug, men også om slidstyrke og frem for alt sikkerhed,” siger fra Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM.
Dæktesten viser, at der kan være 5-10 pct. af spare på brændstoffet fra de mest ’grønne’ til de mest ’sorte’ dæk.
Den nye test som er gennemført med tyske ADAC i spidsen, omfatter 35 dæk i to størrelser – 14 tommer (185/60) og 16 tommer (205/55). De mindste dæk passer til de populære mikrobiler, mens de større dæk sidder på biler som eksempelvis Volkswagen Golf.
Forskellen øges på 16-tommer dæk
Særligt i gruppen af 16-tommer dæk illustreres forskellen mellem de grønne og de traditionelle dæk. Blandt gruppens bedste finder man dæk fra nogle af premium-producenterne, blandt andet Bridgestone og Continental, hvis grønne alternativer samtidig ligger blandt gruppens ringeste. Dækkene har alle mindre gode egenskaber på våd vej.
I alt 12 af de testede dæk, seks fra hver gruppe, opnår bedømmelsen god, mens 20 bedømmes som gennemsnitlige. For tre dæk er karakteren så ringe, at FDM direkte fraråder køb.
”Selvom dæk de senere år er blevet bedre, er udfordringen stadig, hvordan producenterne kan forbedre egenskaberne på ét område, uden at det går ud over andre. Derfor er et godt dæk også et kompromis. Det er derfor en god idé at nærlæse resultaterne for de enkelte dæk i FDMs test for at finde det dæk, der passer bedst til én, og hvad man lægger vægt på,” siger Søren W. Rasmussen.
Læs mere om testen af sommerdæk på fdm.dk