EU er på ret kurs mod omstillingen til elbiler. Hvis producenter og politikere holder fast, tegner fremtiden europæisk.
I 2015 købte bilisterne i EU-landene 80.000 elbiler. I 2024 købte de 2,35 millioner, og i juli i år udgjorde elbilernes andel af den samlede bilpark i EU-landene 17 procent. 1,8 mio. af de solgte elbiler i 2024 var europæisk fremstillet.
Udgifterne til en diesel- og benzindrevet bil er henholdsvis 8,60 og 11,02 euro (ca. 64 og 82 kroner) pr. 100 kilometer – et europæisk udregnet gennemsnit. En elbil koster i snit 7,43 euro (ca. 55 kr.) pr. 100 km.
Fra 2020 til juli 2025 steg antallet af offentlige ladepunkter i EU med 45 pct. om året, og der er nu over en million.
Udledningen af drivhusgasser – primært kuldioxid (CO2) – fra bilerne er i EU-landene faldet med 42 pct. siden 2009. Det skyldes først og fremmest de mange flere elbiler. Elbiler udleder fra vugge til grav – og det gælder også CO2-udledning i forbindelse med produktionen af bilen – 73 pct. mindre CO2 end benzinbiler.
Det er de opmuntrende og optimistiske konklusioner fra den europæiske nonprofit-organisation ICCT (International Council On Clean Transportation). ICCT konkluderer således, at udviklingen i EU-landene går den rigtige vej. Og understreger samtidig, at det er nu, at producenter og politikere skal holde fast i den positive udvikling og ikke træde på bremsen.
Fokus på 2035-krav
Tidspunktet for ICCT-analysen er næppe tilfældig, da der netop nu er fornyet fokus på EU-politikerne. Den magtfulde sammenslutning af europæiske bilproducenter, ACEA, mødtes i fredags med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at bede om henstand i forhold til kravet om forbud mod salg af nye fossildrevne biler i EU fra 2035.
Producenterne mener, at det bliver alt for dyrt for dem, hvis fossilforbuddet, der blev vedtaget i 2022, træder i kraft om 10 år. Lige nu føler europæerne sig presset af især Kina og af USA’s straftold. På den anden side mener kritikerne af ACEA’s opfordringer til henstand, at den europæiske bilindustri for alt i verden ikke må tage farten af. Hvis de gør det, er faren for, at europæerne kommer afgørende bagud, overhængende.
Forbuddet står ved magt, fastslog von der Leyen efter mødet i fredags. Men kom dog producenterne en smule i møde, da EU vil kunne tillade hybridbiler, hvor el kombineres med benzinmotorer, hvis de drives af et syntetisk fremstillet CO2-neutralt brændstof.
Dialogen mellem EU og ACEA fortsætter.
Batteriproduktion i Europa
Yderligere en konklusion fra ICCT er, at Europa i 2030 kan være selvforsynende med batterier til elbiler. Et emne, der har stor opmærksomhed, da europæiske politikere og producenter igen og igen understreger, at vi bliver nødt til at flytte så meget produktion som muligt inden for EU’s grænser. Og dermed gøre os langt mindre afhængige af især Kina.
At elbiler bliver mere tilgængelige for flere, er også en nødvendighed, hvis antallet af solgte elbiler fortsat skal stige. Analysen viser, at hvor det i 2023 var muligt at købe tre elbiler til under 30.000 euro (ca. 224.000 kr.) i EU-landene, koster 21 elbiler nu mindre end 30.000.
ICCT stod i 2015 i øvrigt sammen med den tyske bilistorganisation ADAC bag de afsløringer, der påviste, at især Volkswagen fuskede med software. Så det så ud, som om deres dieselbiler udledte langt færre af de dybt skadelige kvælstofiliter (NOX). En afsløring, der i folkemunde blev døbt Dieselgate, og som kostede VW milliarder.
Konklusionerne i ICCT-analysen kan læses ved at klikke på linket her.
